Erik Høfring
Min mors tvillingesøster Nanna, der det meste af sit voksenliv var præstefrue i landsbyen Sundby på Falster, havde tre piger, Karen, Eva og Kirsten; og som rosinen i pølseenden fik hun en søn, Erik.
Min mors tvillingesøster Nanna, der det meste af sit voksenliv var præstefrue i landsbyen Sundby på Falster, havde tre piger, Karen, Eva og Kirsten; og som rosinen i pølseenden fik hun en søn, Erik.
Han var en smule speciel, vel præget af sin opvækst i den store præstegård omgivet af tre ældre dominerende søstre og med et meget begrænset udvalg af jævnaldrende kammerater i den lille landsby.
Han var en smule speciel, vel præget af sin opvækst i den store præstegård omgivet af tre ældre dominerende søstre og med et meget begrænset udvalg af jævnaldrende kammerater i den lille landsby.
Lige fra barnsben havde Erik og jeg haft kontakt med hinanden, idet vore to familier på skift besøgte hinanden i sommerferien. Her vekslede vi mellem venskab og fjendskab. Erik kunne blive sur, uden at jeg opdagede, hvad det var, jeg havde gjort galt.
Lige fra barnsben havde Erik og jeg haft kontakt med hinanden, idet vore to familier på skift besøgte hinanden i sommerferien. Her vekslede vi mellem venskab og fjendskab. Erik kunne blive sur, uden at jeg opdagede, hvad det var, jeg havde gjort galt.
Som voksne blev vores kontakt mere afbalanceret.
Som voksne blev vores kontakt mere afbalanceret.
Erik var intelligent. Som den eneste af præstebørnene kom han på gymnasiet og senere på Københavns Universitet, hvor han læste historie og filosofi. Det var i hans gymnasietid, og mens jeg selv var elektrikerlærling, vi begyndte at korrespondere med hinanden. Jeg har det meste af mit liv opbevaret alle de breve, vi sendte til hinanden gennem en periode på mange år.
Erik var intelligent. Som den eneste af præstebørnene kom han på gymnasiet og senere på Københavns Universitet, hvor han læste historie og filosofi. Det var i hans gymnasietid, og mens jeg selv var elektrikerlærling, vi begyndte at korrespondere med hinanden. Jeg har det meste af mit liv opbevaret alle de breve, vi sendte til hinanden gennem en periode på mange år.
På mange måder følte vi os som åndsfæller. I løbet af 1970'erne tog jeg ofte til København og forsøgte ved de lejligheder altid at besøge Erik. Min interesse for Kina overtog han i så stærk en grad, at det endte med, at han gennem sit medlemskab af Dansk-Kinesisk Venskabsforening oplevede en måneds rundrejse via den Transsibirske jernbane til Kina og retur med fly. En utrolig spændende rejse, som han indgående beskrev i en medrivende rejsedagbog, som jeg fik lov til at læse. Efter afslutningen af min lærereksamen tog vi sammen en køretur rundt i Jylland og kom blandt andet til Thy-lejren, der var blevet etableret ikke længe i forvejen som et jysk sidestykke til Fristaden Christiania i København. Vi deltog også begge i de første danske økumeniske kirkedage, og to gange fulgtes vi ad til London, hvor vi boede hos hans søster Kirsten, der var gift i England.
På mange måder følte vi os som åndsfæller. I løbet af 1970'erne tog jeg ofte til København og forsøgte ved de lejligheder altid at besøge Erik. Min interesse for Kina overtog han i så stærk en grad, at det endte med, at han gennem sit medlemskab af Dansk-Kinesisk Venskabsforening oplevede en måneds rundrejse via den Transsibirske jernbane til Kina og retur med fly. En utrolig spændende rejse, som han indgående beskrev i en medrivende rejsedagbog, som jeg fik lov til at læse. Efter afslutningen af min lærereksamen tog vi sammen en køretur rundt i Jylland og kom blandt andet til Thy-lejren, der var blevet etableret ikke længe i forvejen som et jysk sidestykke til Fristaden Christiania i København. Vi deltog også begge i de første danske økumeniske kirkedage, og to gange fulgtes vi ad til London, hvor vi boede hos hans søster Kirsten, der var gift i England.
Erik havde haft type 1 diabetes fra sin tidlige ungdom, og som 30 årig fik han yderligere konstateret hjerteproblemer. Han døde den 7. juli 1978. Jeg nåede end ikke at deltage i hans begravelse, da vi var på ferie i Jugoslavien og først fik nyheden om hans død efter vores hjemkomst. Han ligger begravet på Bjerringbro Kirkegård.
Erik havde haft type 1 diabetes fra sin tidlige ungdom, og som 30 årig fik han yderligere konstateret hjerteproblemer. Han døde den 7. juli 1978. Jeg nåede end ikke at deltage i hans begravelse, da vi var på ferie i Jugoslavien og først fik nyheden om hans død efter vores hjemkomst. Han ligger begravet på Bjerringbro Kirkegård.
Eriks-Kinadagbog.pdf