Forenet Kredit

Obligationsejervalg 2024

Seneste opdatering

Konkurrentanalyse nr. 2. Med 6 dage til valget slutter har jeg kigger mine konkurrenter efter i sømmene. De øvrige 8 kandidater har valgt at være usynlige på sociale medier - også selv om de fleste linker til dem på deres valgprofil på Forenet Kredit. Hvornår er det sidst sket til et valg i det 21 århundrede? Man må formode, at de har en anden plan for at skaffe stemmer – eller har Forenet Kredit lovet at gøre det for dem?

Det positive er, at et enslydende spørgsmål  fra en mystery shopper blev besvaret af 6 ud af 7 kandidater. Til gengæld var der kun 3 kandidater ud over mig, der svarede på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål om baggrunden for deres opstilling og deres relation til Forenet Kredit  - ja de havde en kritisk tone, men vel ikke tilstrækkeligt til at retfærdiggøre at kandidater til et offentligt valg undlader at svare på en medie henvendelse. 

Tegner der sig et billede – det må du jo selv vurdere, men konklusionen kan næppe drages før vi kender stemmernes fordeling.

Brøndby Strand d. 6. marts 2024.

Så blev min valg video også klar - et par dage efter de andres, men bedre sent end aldrig 😉

Tak til Make Sense for at stykke den sammen med en masse video fra det naturskønne område jeg bor. 

Kære obligationsejer i Nykredit

Som du måske oplevede, da du købte dine obligationer, var det noget helt andet end at handle aktier – og markant dyrere. Kurtage er en ting – kursspænd er noget helt andet og oftest den markant største handelsomkostning ved at handle obligationer.

Udfordringen er, at man ofte mødes af kursspænd på et kurspoint eller mere, når man bliver konfronteret med bankernes strakshandelskurser. Så betyder kurtagen på typisk 0,1% mindre. Det er kursspændet, der gør det dyrt at handle obligationer.

Hvordan kan det blive bedre? Jeg har en plan du kan læse mere om her: Min plan

Det er hvad mit kandidatur drejer sig om: At gøre det billigere for private investorer at handle obligationer og derved skabe et reelt alternativ til indlånskontoen. 

Hjælper det at råbe op? Ja, det gør det faktisk. Kursspændet på statsobligationer er faldet med 40% siden jeg skrev et åbent brev til Nationalbankens direktør i december. Udfordringen er blot, at på f.eks. statsobligationen med udløb i november 2025 er kursspændet stadig 16 gange større end i det professionelle marked. Det fortæller meget godt, hvad private investorer bliver udsat for. Læs mere om det dysfunktionelle obligationsmarked

Hvad er mit forslag til gøre det bedre? Se Min Plan

Valget er i gang, og alle obligationsejere, der ejede nominelt 50.000 kr Nykredit obligationer ved udgangen af 2023, kan stemme. Seneste frist for at stemme er 12 marts kl. 17:00. Man får ikke nogen direkte opfordring til at stemme på samme måde, som låntagerne får - faktisk er valget hidtil holdt næsten hemmeligt, og alene annonceret i nogle få dagbladsannoncer. Der holdes ikke valgmøde som til låntager valgene. Alt foregår på nettet. 

Men det er let at stemme - med nemid logger du på https://forenetkredit.dk/valg/skabeloner/valgsystem-obligationsejere/ og afgiver din stemme. Det tager maksimalt 2 minutter. 

Lidt valgteknik: Man kan stemme på 8 kandidater - der er opstillet 9 kandidater. Vælger man at stemme på 8 kandidater, får man næppe den store indflydelse - i princippet fravælger man blot 1. Det er naturligvis fint, hvis der er en kandidat man ikke ønsker. Er der derimod en sag man gerne vil støtte, bør man alene stemme på den eller dem der støtter sagen. Alene på den måde får man optimal indflydelse. 

Lidt konkurrent analyse: 6 kandidater nævner ikke obligationsejerne med et ord i deres mærkesager. En nævner obligationsejerne nærmest i en indskudt sætning. Hvad vil disse 7 kandidater. De fokuser på låntager temaer med hovedfokus på billigere lån - en sågar specifikt på lån til unge landmænd. Fine og agtværdige temaer, men temaer der hører hjemme i låntager valget. Se kandidaterne og deres mærkesager her: https://forenetkredit.dk/valg/valgkandidater/valgkandidater-2024-obligationsejer/

Obligationsejernes repræsentanten er udnævnt ved såkaldte fredsvalg de seneste 6 år. Det betyder at der p.t. ikke er en eneste demokratisk valgt obligationsejer repræsentant i den nuværende repræsentantskab. Det forklarer måske hvorfor obligationsejerne - specielt de private - i den grad er blevet ladt i stikken. Lad os lave om det.

Brug din demokratisk ret til at stemme og stem på en eller flere kandidater, som vil forbedre vilkårene for private obligationsejere. Vi har behov for det. 

Per Grønborg


Medieomtale

Medierne har - heldigvis - også fattet interesse for min sag. Indtil videre er det blevet til omtale i Børsen, Finans/Jyllands Posten, Finanswatch og Økonomisk Ugebrev.

Herudover har jeg lavet en podcast med Jens Balles Investering på hjernen om udfordringerne med privates obligationshandel og ikke mindst hvordan det kan løses.

Mine egne artikler om realkredit og obligationsmarkedet er i artikel arkivet

Denne side er konstrueret af Per Grønborg på Google Sites platformen