Historien om 2017 valget
Kan man lære noget af historien? Svaret er nok nærmere, at man skal være forsigtig med at ignorere historien.
Det har en gang tidligere være obligationsejervalg til Forenet Kredit. Det var i 2017, hvor 9 kandidater stillede op til 7 pladser.
Udfaldet var iøjnefaldende. Det 7 kandidater der blev valgt fik fra 269 til 289 stemmer. De 2 kandidater der ikke blev valgt fik hhv. 44 og 47 stemmer. [https://forenetkredit.dk/valgresultat-2017/]
Finanswatch afslørede efterfølgende, at Nina Smidt – daværende formand for Forenet Kredit – havde skrevet et brev til Carlsberg Fondens økonomichef, og instrueret i hvilke kandidater hun ønskede, at fonden skulle stemme på.
Carlsberg Fonden var nok ikke den eneste der fik instrukser – det meget lige stemmetal blandt de 7, der blev valgt, tyder på, at der har været en koordineret stemmeafgivelse.
Det bringer mig til valgreglerne. Til demokratiske valgt i Danmark kan man stemme på en kandidat eller parti. Til repræsentantskabet i Forenet Kredit har men ligeså mange stemmer, som der skal vælges kandidater.
Såfremt – og jeg skriver udtrykkeligt såfremt – man ønsker at manipulere et valg gør det naturligvis øvelsen meget lettere, da der skal finde et markant mindre antal villige ”stemmekvæg”, der alle skal have den samme instruktion.
Er valgprincippet unikt for Forenet Kredit? Nej det er det ikke. Faktisk er det den måde de fleste selskaber vælger deres bestyrelse. Til gengæld kan man argumentere, at en bestyrelse skal være arbejdsduelig og samarbejdende – lidt ligesom en regering, mens en gruppe med begrænset indflydelse – her repræsentantskabet, der mødes 2 gange årligt – bedre kan sammenlignes med f.eks. folketinget. Her burde der være plads til divergerende meninger.
Er valgprincippet til repræsentantskabet i Forenet Kredit sundt? Det kan debatteres, og det blev det på repræsentantskabsmødet d. 16. marts 2017 hvor et medlem udtalte: ”at Nykredit-medarbejdere mod deres vilje var blevet tvunget til at indhente fuldmagter for Fælles Udvikling, hvilket ikke måtte gentage sig”. Noget formanden afviste var tilfældet med en understregning af, at medarbejderne i Nykredit også var medlemmer i foreningen og derfor kunne deltage i valget. Det var før Finanswatch gravede instruksen om stemmeafgivning op. Tidligere har flere kilder omtalt låntagervalgene som noget der mest af alt mindede om møder i Finansforbundet, så beskyldningen er ikke enestående.
Jeg vil krydse fingre for, at Forenet Kredits ledelse og ikke mindst Nykredit ikke blandet sig i det igangværende valg, og såfremt de gør, må man i alt fairness håbe, at de er åbne om deres indblanding, og vi ikke skal vente flere år, før et medie kan afdække den rygende pistol. I 2017 gjorde stemmetallene det relativt let at gennemskue, hvad der var skete.
I alt fairness skal det nævnes at de 2 ikke valgte repræsentanter var Frank Aaen og Rasmus Visby fra gruppen Consum, der kæmpede imod den børsnotering, der på daværende tidspunkt var Nykredits strategiske vej fremad. Frank Aaen og Rasmus Visby blev ikke valgt, men til gengæld blev børsnoteringen efterfølgende aflyst.
Min opfordring til obligationsejerne er primært at afgive deres stemme, at stemme efter egen overbevisning og såfremt man har modtaget en opfordring eller instruks selv at vurdere, om de foreslåede kandidater faktisk vil repræsentere obligationsejernes interesser. Det gøres bedst ved at studere kandidaternes mærkesager. I øjeblikket er obligationsejerne repræsenteret af 30 personer, der ikke er valgt af obligationsejerne, men mest sandsynligt udpeget af Forenet Kredits ledelse. Lad os få valgt nogle repræsentanter, der tager obligationsejernes udfordringer seriøst.