I dette fag ser vi nærmere på hvad lyd og musik egentlig er for størrelser, og hvordan vi kan bruge dem til at kommunikere æstetisk. Vi skal analysere på andres arbejder/værker men også lave vores egne produktioner, og du vil blive præsenteret for en række professionelle værktøjer og teknikker.
I fagets læreplan kan du læse om hvad du skal kunne når året er omme, samt om hvordan du vil blive bedømt til eksamen.
Her på sitet vil du undervejs kunne finde relevante links, samt oplæg og materialer til brug for de enkelte øvelser og afleveringer.
SOP står for 'studieområdeprojektet' og er et større skriftligt projekt med tilhørende eksamen i 2.g. Her indgår to fag, hvor det ene skal være et studieretningsfag, og mindst ét fag skal være på A-niveau.
Det er dig (!) der bestemmer hvilke fag du vil vil skrive i, og hvad din opgave skal undersøge og finde svar på! Du kommer igennem en række workshops hvori du skal træne dig selv i at skrive en god problemformulering.
På baggrund af din problemformulering og de samtaler (3) du får med dine vejledere, udfærdiger vejlederne en opgaveformulering der skal besvares... Det er derfor super vigtigt at du hurtigst muligt begyner at tænke over hvad du gerne vil skrive om, indhenter relevant litteratur om emnet, og tydeligt viser og diskutterer opgavens indhold med dine vejledere, sådan at du får en opgave du vil kunne lave en god besvarelse af!
Til højre finder du til inspiration et par eksempler på tidligere opgaver.
Alle på holder laver deres eget web-portfolio (site), hvorpå arbejdet med de enkelte produktioner (øvelser og opgaver) præsenteres, dokumenteres og reflekteres over.
Udover at fungere som både portfolio og notesbog, danner sitet også platformen for alle afleveringer i faget 😊
Du finder link til dit eget og dine medstuderendes sites herunder: