I denne opgave skal du lave en lille musikproduktion ud fra noderne til "Der bor en bager". Hele formålet er selvfølgelig at træne det vi har lært om musikteori til nu, og lave en simpel produktion i Ableton.
Når du har lavet 'vanilla' versionen (som den står i noderne, og med normal instrumentering) skal du forsøge at lave en version hvor du sætter dit eget præg på nummeret. Om du laver en heavy metal, eller en trap techno udgave er helt op til dig selv. Du kan lytte og udforske forskellige gerner her: everynoise.com
Der er afsat 3 moduler i undervisningen og 1 times elevtid til dette lille forløb.
Deadline vil fremgå af Lectio
Bemærk at noderne står i taktarten 3/4! Læs evt. om taktart og rytmer på musikipedia
Af noderne kan du se at der er både en melodistemme og en basstemme. De står noteret med en G-nøgle for melodistemmen, og en F-nøgle for basstemmen. Læs om nodeværdierne, og læs evt. om nøgler på musikipedia.
Over melodistemmen kan de se at nummeret bruger akkorderne C, F og G (G7). Forholdet mellem disse er ikke tilfældig. Det er nemlig det samme forhold der går igen i næsten al musik, og de benævnes i deres mest simple form med tonika, subdominant og dominant. Læs om funktioner på musikipedia.
... hvorpå du løbende dokumenterer denne opgaves teori, praksis, udfordringer og løsninger:
Start med at redegøre for teorien:
Taktarter og rytmer (og særligt her 3/4 takten)
Nøgler i nodesystemet
Funktionerne Tonika, Subdominant og Dominant
Undervejs i din produktion skal du på siden vise hvad du har gjort (og gerne uddybe med hvad du har haft af udfordringer samt hvordan du har løst dem.
Husk også at indsætte lydklip der viser din progression undervejs.
Til sidst uploade .txt fil med link til din opgaveløsning på opgaven i lectio :)
Åbn LIVE, og opret et nyt live set.
Skift til 'arrangement view' i øverste højre hjørne.
Øverst til venstre på din skærm ser du taktart og tempo. Sæt taktarten til 3/4, og tempoet til 80bpm.
Find en god klaverlyd, og brug den på spor 1
Dobbeltklik længst til venstre i 'track displayet' (tidslinjen) for spor 1. Nu skulle du gerne se din 'piano roll' i den nederste del af skærmen. Det er her vi kan inputte og redigere de spillede noder i tid.
Bemærk at taktarten i din piano roll også skal ændres fra 4/4 til 3/4 i boksen 'Clip' - lige under hvor der står 'Signature'
Nu er du klar til at indputte noderne som de står.
Du kan bruge abletons 'computer MIDI keyboard' til at spille noderne ind. Hvis du klikker på ikonet med klavertangenterne i øverste højre hjørne af skærmen, bliver dit tastatur nu til et klaver (tasterne: a,s,d,f,g,h,j,k,l er de hvide tangenter og w,e t,y,u, o,p bliver til de sorte).
Du kan nu trykke på optageknappen og indspille noderne. TIP: den kan være en hjælp at aktivere metronomen i øverste venstre hjørne, og prøve at følge takten (bare sådan nogenlunde).
Hvis du ikke holdt takten helt kan du selvfølgelig flytte på noderne i hånden i 'paino roll'en, men du kan også prøve at trykke CTRL+A for at markere alle dine noder, og herefter højreklikke på en node og vælge 'quantize'. Ableton flytter nu noderne i tid så de passer på rytmen.
Alternativt kan noderne også bare klikkes ind på 'piano roll'en - note by note.
Når melodistemmen er i skabet, lægger du klaverlyden på sport 2, og indspiller akkorderne C, F, G(7) efter noderne. Leg eventuelt lidt med hvor det er fedt at bruge G7 og hvor det måske alligevel er bedst blot at bruge G.
Når akkorderne er med, indspiller du basstemmen på sit eget spor. Her kan du vælge at bruge klaverstemmen igen, eller du kan se om du kan finde en god baslyd.
Dokumenter gerne denne opgave under overskriften 'opgave 1', eller 'vanilla version'.
Undervejs i din produktion skal du på siden vise hvad du har gjort. Forklar gerne hvordan du har brugt musikteorien undervejs.
Husk også at indsætte lydklip der viser din progression undervejs.
Nu skal du forsøge at lave en version hvor du sætter dit eget præg på nummeret. Om du laver en heavy metal, en trap techno udgave eller noget helt tredje er op til dig. Du kan lytte og udforske forskellige gerner her: everynoise.com
Nu er det kun din egen kreativitet der sætter grænserne!
Under overskriften 'Min egen version' dokumenterer du løbende dit arbejde med din egen version. Kom herunder ind på hvad intentionen har været fra start - eks. hvilken genre du læner dig op af, og hvilke kendetegn denne har.
Husk at indsætte små lydeksempler undervejs, og indsæt naturligvis også din færdige produktion.
Til sidst uploades .txt fil med link til din opgaveløsning på opgaven i lectio :)