Jeps! ... Du skal helt selv lave din egen komposition, men som du gerne skulle have fundet ud af nu, er der masser (og atter masser) af systemer og skabeloner vi kan læne os op ad. Det er ikke nogen skam at benytte disse. I reglen vil de ende med at fungere som en ledetråd du kan lave afvigelser fra (husk at argumentere for disse på dit site!).
Det er selvfølgelig tanken at du nu skal træne din praktiske erfaring med Ableton, og med de teorier og metoder vi har arbejdet med til nu.
Derudover sigter dette forløb at dække de faglige mål:
skabe forskellige typer af musik- og lydproduktioner gennem kreative og innovative processer i målrettede æstetiske og kommunikative sammenhænge
anvende relevant lydteknologi
formidle, dokumentere, analysere, fortolke og vurdere musik- og lydproduktioners design i forhold til kommunikationsforhold, betydning, brug af musikalsk materiale, stil- og genremæssige overvejelser og teknologiske løsninger med anvendelse af fagets terminologi
Næsten alle kompositioner kan beskrives med en stilart, og de fleste følger også en af de dertil hørende former/strukturer for opbygningen.
Inden du går igang med det praktiske, skal du læse artiklen om stil og struktur på musikipedia.
Dernæst skal du gøre dig nogle overvejelser om hvilken stil og struktur du tænker din komposition skal følge, og beskrive det på dit site!
Se det som et udgangspunkt! Der er ikke nogen der siger at du skal ende med at følge din oprindelige form tanke. Hvis du ender med at gøre noget andet, beskriver og begrunder du blot hvad du har gjort og hvorfor så godt du kan på dit site.
Hitskabelonen (som vist på musikipedia).
Du skal nu ud fra den gennemgåede teori skabe din komposition i Ableton, og dokumentere din proces på dit site.
Der er mange måder at lave musik på. Ikke alle arbejder i samme rækkefølge, og du vælger derfor også selv hvilken rækkefølge du vil lave din komposition i. Nedenstående er dog et godt bud, som du med fordel kan følge til en start:
Start med at oprette en underside på dit site som du navngiver 'Egen komposition'.
Beskriv hvilken stil og struktur/form, du forestiller dig din komposition skal følge.
Vælg og beskriv hvilken skala og toneart du vil arbejde i.
Lav nu en akkordprogression hvor du bruger værktøjerne, og beskriv progressionen - gerne både med romertal, akkordernes navne og begreberne fra funktionsanalysen (tonika, subdominant, dominant - samt paralleller). Hvis du kan skrive lidt om hvordan de enkelte akkorder føles i forhold til hinanden og i progressionen er det ekstra godt.
Find frem til en melodi der fungerer godt med dine akkorder. En måde at gøre dette på kan være ved at nynne/indsynge små fraser som lyder godt mens du lytter til din akkordprogression. (Se eventuelt 'Syng og spil' øvelse 28 på musikipedia). Du kan naturligvis også blot indspille et eller andet i ableton, og derefter plukke det ud du synes lyder bedst. Vigtigt for begge måder at gøre det på er det dog at, du få gemt dine melodier - enten i Ableton, eller som en lille optagelse på din telefon. Hvis de kun ligger i hovedet forsvinder de igen!
Find nu frem til en basstemme. Bastemmen benytter ofte de samme toner som indgår i akkorden, men kan også tage andre trin (dog altid indenfor skalaen!). Bemærk at det ofte virker godt at lade bassen 'vandre' den modsatte retning af melodistemmen. Hvis melodistemmen er opadgående, så prøv at lade bassen være nedadgående (ikke altid fedt, men ofte...)
Lav et passende beat til din komposition. Alt efter hvilken genre man arbejder med er der også mange der starter med dette trin. Ofte ender man med at lave rettelser og justeringer i beatet efter at akkorder, melodi og bas er kommet til. Husk at tænke i et variationsmønster (eks.: A, B, A, C), så dit beat ikke bliver for monotont at lytte til.
Instrumentering. Du kan nu lege med at sætte forskelligt lydende instrumenter til at spille de enkelte dele. Hvilken instrumenter er ofte brugt i genren og hvad gør de for din komposition?
Du skal lave i dette forløb lave en egen komposition, hvor du selv bestemmer genre og formål med kompositionen.
Der er til forløbet afsat 4 moduler og 2 timers fordybelsestid.
Du kan eksempelvis vælge at lave en børnesang, et pophit, eller noget helt andet... Eneste krav til din komposition er:
min. 30 sek langt
der skal indgå både melodistemme, basstemme og akkorder
alle elementer i din musik skal ledsages af en beskrevet overvejelse på dit site.
Opgaven er som udgangspunkt tænkt som individuel, men det er dog stadig muligt at arbejde sammen i denne opgave!
Først og fremmest vil jeg anbefale at I hjælper hinanden hvis I har færdigheder på et instrument eller lign. Man kan altså tale om at jeres track kan 'feature' en anden elev i form at et guitartrack/trommespor/vokalspor/kor eller lign.
Sekundært er det også muligt at lave en producerbattle (nok mest for de øvede) hvor I aftaler rammerne for opgaven imellem de deltagende producere! Det kan eksempelvis være at i aftaler at den første skal lave de første 8 eller 12 takter hvorefter den næste skal overtage, og fortsætte produktionen herfra i samme ånd, og tilføje nyt over de næste 12 takter. Herefter kan produktionen gå tilbage til den første producer og der fortsættes til der ikke er mere tid... Vend jeres tanker med mig inden i går igang!
Uanset hvilken samarbejdsform i måtte tage i brug, skal du lave en underside på dit eget site hvorpå du dokumenterer processen i detaljer.
Vælger I at lave en 'producerbattle' kan i nøjes med på eget site at præsentere projektet, rammerne herfor og det færdige produkt, mens I linker til et fælles site der indeholder den detaljerede dokumentationen for processen, med beskrivelse af overvejelser og lydeksempler undervejs.
En beskrivelse af hvilken stil og struktur (form) for din komposition du planlægger at arbejde med. Kom gerne ind på særlige stil karakteristika der kunne være ved denne stilart.
Beskrivelse af din akkordprogression hvor du viser (også gerne med lydeksempler) hvilke akkorder du har valgt og hvordan du er kommet frem til dem. Bemærk at det godt kan tænkes at du skal lave variationer af progressionen i dit A, B (og muligvis C?) stykke.
Beskrivelse af hvordan du er nået frem til melodistemmen.
Beskrivelse af hvordan du er nået frem til din basstemme.
Vis (gerne også med lydeksempler) hvordan dit beat/rytme er bygget op. Kom herunder ind på hvilke variationsmønstre du har brugt for ikke at dit beat bliver monotont at lyttet til.
Beskriv ofte anvendt instrumentering af musik i din genre, og forklar de valg du har truffet.
... Anden relevant dokumentation for din produktion.
Husk også at indsætte dit færdige produkt :)