Akkordprogression handler blot om rækkefølgen af akkorder efter hinanden.
Forskellige stykker musik kan have forskellige akkordprogressioner, men som vi skal se her er der bestemte progressioner der bliver brugt igen og igen i vestlig pop musik (diatonisk skala - består af 7 toner pr oktav).
I videoen til højre demonstreres hvordan progressionen "I, V, vi, IV" (læses som romertal 1, 5, 6, 4) er blevet brugt til en lang række af hits som du helt sikkert kender.
De enkelte akkorder afhænger af hvilken skala nummeret står i. I dette tilfælde er C-dur skalaen brugt hvilket betyder at akkorderne bliver til:
1: Cdur, 5: Gdur, 6: Amol, 4: Fdur
Som du kan læse af wiki artiklen til højre har denne progression også en række "fætre/kusiner" der alle bruger de samme akkorder - men i en anden rækkefølge, hvilket giver musikken et lidt andet udtryk (der dog stadig ligner en del).
Som du sikkert kunne høre i videoen herover, kender du allerede de mest almindelige akkordprogressioner - selvom det måske ikke er noget du har tænkt så meget over før nu.
Akkordprogressioner virker fordi de alle er en del af samme toneart og skala. En skala kan enten stå i dur (glad/positiv) eller mol (melankolsk/sørgmodig)
Her er et par eksempler:
Dur skalaer:
Her er afstanden mellem tonerne i skalaen 1, 1, 1/2, 1,1,1, 1/2
C dur skalaen (alle de hvide tangenter på klaveret): C, D, E, F, G, A, H
D dur skalaen (Toneart med d som grundtone og ♯ for tonerne f og c): D, E, Fis, G, A, H, Cis
Mol skalaer:
Her er afstanden mellem tonerne i skalaen 1, 1/2, 1, 1, 1/2, 1, 1
C mol skalaen: C, D, Es, F, G, As, H
A mol skalaen: A, H, C, D, E, F, G
Har du brug for at finde tonerne i en bestemt skala, kan du med fordel bruge musikipedias skala opslag! som du finder i linket til højre
Alle akkorder konstrueres altså med tonerne fra den skala de indgår i.
Akkorderne får navn efter deres starttone, hvorfra der tælles op til næste tone.
En dur akkord findes ved at tælle 4 halvtoner, og dernæst 3 halvtoner op fra starttonen (starttonen tælles ikke med)
En mol akkord findes ved at tælle 3 halvtoner, og dernæst 4 halvtoner op fra starttonen (starttonen tælles ikke med)
Kvintcirklen er et visuelt redskab til at se og finde akkordsammenhænge. Cirklen viser alle dur akkorderne overfor deres respektive mol paralleller. Det vil sige at du finder dur akkorderne i ydercirklen og mol akkorderne i indercirklen.
Vi kan bruge kvintcirklen til at fortælle os hvilke akkorder der passer sammen ved at vælge en akkord til tonika (eksempelvis C) og herefter se hvilken akkord der er subdominant (eksempelvis F - der ligger lige til venstre for) og hvilken akkord der er dominanten (eksempelvis G - der ligger lige til højre for). Afstandende mellem tonerne er en kvint (deraf navnet kvintcirklen).
Du kan også finde de samme toner ved at tælle halvtoner fra tonika. Tæller du 5 halvtoner op rammer du subdominanten, og tæller du 5 halvtoner ned rammer du dominanten.
Til at finde hvilke akkorder der ligger bag "I, V, vi og iV" kan du bruge den interaktive udgave af kvintcirklen som du finder herunder
Lav en underside på dit googlesite med titlen akkordprogression, og giv en kort præsentation af hvad det går ud på med dine egne ord.
Med progressionen "I, V, vi, iV", skal du finde frem til de nødvendige akkorder i eksemplerne herunder, og indspille/indtaste dem i ableton.
C dur
D dur
Når du har lavet dem i ableton (bare 4 takter - en til hver akkord), indsætter du et lydeksempel af progressionen, og skriver hvilke akkorder du har brugt.
OK ... vi ved nu at rækkefølgen "I, V, vi, IV", virker. Men hvad nu hvis vi godt kunne tænke os en helt anden rækkefølge af akkorderne?
Til det findes der et 'cheatsheet' til hvilke akkorder der fungerer godt efter hinanden. I videoen til højre forklarer Karen Ramirez hvordan 'cheat sheet'et herunder virker.
Bemærk at hun har spejlet kvintcirklen!
Det er nu tid til at du selv laver dig en akkordprogression. Ud fra ovenstående skal du nu lave en eller flere progressioner (der ikke er "I, V, vi, iV"). Der behøver ikke kun være fire akkorder i din progression, du må gerne bruge flere, eventuelt som 'mellemlandinger'.
Indspil dem/byg dem i Ableton.
Når du har lavet din egen akkordprogression skal du eksportere et lydeksempel og indsætte på dit googlesite, hvor du også forklarer hvilke akkorder du har brugt.
Prøv nu også at bygge en melodistemme i samme skala, som du synes passer med progressionen... Du er nu på vej til din egen første rigtige musikalske komposition (i timerne i hvert fald :D). Det kan være at du undervejs føler behov for at ændre lidt i progressionen, eller i varigheden af de enkelte akkorder - og så gør du bare det! 😉
Eksporter den samlede komposition, og indsæt den på dit site.
Hvis du er rigtig skarp kan du måske også fortælle hvilke andre numre du allerede kender der benytter denne progression.