En dag var den historisk interesserede skolelærer Christian Fægteborg indenom på den lokale losseplads i Guderup på Als. I en container fik han øje på en mærkelig gammel bog, primitivt indbundet i tynde træplader. Efter en diskussion med en opsynskvinde fik han lov at hjemføre bogen, der var trykt i 1756 og viste sig at rumme mange salmer. De var alle skrevet af en ukendt Peter Ernst, som i et forord fortæller om sin opvækst og livsforløb. Men ikke et ord om, hvor i landet han bor. Hemmelighedskræmmeriet hænger sammen med, at hans forfatterskab af samtidens statskirke blev betragtet som samfundsskadelig undergrundslitteratur, som myndighederne burde konfiskere.
Efter mange års eftersøgning lykkedes det at indkredse Peter Ernst til landsbyen Ketting på Als. Da hans forfatterskab fortjener at blive kendt, er det nu gjort tilgængeligt i bogen "Den alsiske Brorson. Salmedigteren Peter Ernst (1718-1776) og hans forfatterskab".
Fægteborgs fantastiske fund må gerne få os til at tænke på Brorsons salme "Den yndigste rose er funden". Det ydmyge findested i containeren for småt brændbart er træffende beskrevet i verset "Ak, søger de ydmyge steder". Når man betænker versets fortsættelse: "så får I vor Jesus i tale, thi roserne vokser i dale", så karakteriserer den samtidige Brorson på forunderlig vis containerfundets åndelige rigdom! For Peter Ernsts salmer handler først og sidst om Frelseren Jesus Kristus.
Var denne alsiske salmedigter studeret og lærd? Jovist var han det. Men hans universitet var et skrædderværksted i landsbyen Ketting! Hans forskningsbibliotek var familiebibelen fra 1647, som han læste flittigt allerede som barn. Og hans professorer var tilrejsende eller lokale herrnhutiske tømrere, snedkere, skoleholdere og andre skræddere.
Han må være født i 1718, voksede op i landsbyen Ketting, blev konfirmeret og trådte ind i de voksnes rækker, og som sine jævnaldrende besøgte han værtshuse, spillede, dansede og var glad med de glade. Hans idoler var "honnette folk", som han kan have mødt på Augustenborg Slot, hvor den pragtlystne hertug Christian August holdt hof. Men snart gennemskuer den unge Peter den udvortes glimmer og aner forfængeligheden og tomheden bagved. Alternativet er statskirkens kristne tro, men den er dyster og knugende med angst for fortabelse og helvede. Men så åbner der sig en tredje vej, da han møder den herrnhutiske kristendom, den glade pietisme. I året 1744 overgiver han sit hjerte til en ny vidunderlig virkelighed. Han får en ny indsigt i, hvad det hele drejer sig om, da han forstår, at det livgivende midtpunkt i tilværelsen er en kærlighedserklæring fra Gud: Som et lam, der bliver slagtet, for at vi kan spise os mætte, sådan har Gud selv givet sit liv på korset, for at vi kan få del i ham og det evige liv.
Denne nye indsigt giver Peter Ernst digtningens nådegave, og snart sprøjter den ene salme efter den anden ud af skrædderens pen. Salmerne er kærlighedserklæringer til Frelseren. Og salmerne når vidt omkring. Gådefuldt er det bare, at de ikke i eftertiden har efterladt det mindste spor. Men det bliver der rådet bod på med udgivelsen af salmerne, som vi nu får mulighed for at synge med på.
Det er dr.theol. Jens Lyster, tidligere sognepræst i Notmark på Als, der udgiver bogen og introducerer forfatterskabet. Bogen udgives på Lysters Forlag, Drosselvænget 8, 6310 Broager.
Tlf. 3511 4107. Mail-adresse jensblyster (snabel-a) gmail.com