Den lutherske tro blev mere sunget end prædiket ind i det danske folk, især takket være reformatoren Martin Luthers egne salmer. Det var ikke, hvad han selv havde tænkt sig. Han gik i 1517 kun til kamp mod pavekirkens umoralske og indbringende afladshandel, hvor paven bildte folk ind, at de kunne slippe gennem skærsilden ved at købe afladsbreve.

Men Luthers ene skridt tog det andet med sig. Resultatet blev en anderledes kirke med en anderledes gudstjeneste, hvor menighedssang afløste munkesang. For at overdøve den gregorianske munkesang behøvedes der stærke salmer. På tidens melodier, så ikke kun den kirkelige elite, men hele folket kunne synge med. De nye salmer sejrede tit, fordi de larmede mest.

Og Luther viste sig, sikkert til sin egen store overraskelse, at være en fremragende salmedigter, der kunne skrive stærke og vedkommende salmer, tit med en polemisk brod mod det, der truede den unge lutherske kirke, hvad enten det var pavekirken eller udskejende kirkelige oprørere eller tyrkerne, der truede med at løbe hele det kristne Europa over ende.

Der var lidenskab i Luthers salmer. Derved fik de den gennemslagskraft, der skulle til for at kalde til kamp mod død og djævel og livets og kirkens fjender. Har vi også i dag brug for at tage livtag med dæmonerne? Eller hører den kamp fortiden til?

Dette foredrag med Jens Lyster som guide gennem hele aftenen kan også kaldes et fortælle- og fællessangsarrangement eller slet og ret en salmesangsaften.

I kaffepausen kan deltagerne se en lille udstilling om skillingsviser, fordi Jens Lyster i sit foredrag vil fremhæve skillingsvisernes betydning for Luthers salmer.

Jens Lyster har, ud over at være sognepræst, undervist på Pastoralseminariet i Århus og på Præstehøjskolen i Løgumkloster og været ansvarshavende redaktør af salmetidsskriftet "Hymnologiske Meddelelser". For sit forfatterskab blev han i 2007 udnævnt til teologisk æresdoktor ved Københavns Universitet.