Vi skal nu i gang med en anden genre inden for levende billeder, som er dokumentaren.
I dette forløb skal vi arbejde med de tre nedenstående dokumentarer.
Hvad er en dokumentar?
Dokumentarfilm fortolker noget, der er sket i virkeligheden. En dokumentarfilm er instruktørens fortolkning af virkeligheden. En dokumentarfilm er lavet af en instruktør i en proces, som ofte kan være sammenlignelig med spillefilminstruktørens. Dokumentarfilminstruktøren bruger typisk flere år på sin film. Den kræver lang tids research og forberedelse og kan også kræve ligeså meget teknisk udstyr, som en spillefilm, for at opnå de helt rigtige effekter og virkemidler.
Instruktøren får komponeret særligt musik, produceret plakat og tilrettelagt pressestrategi til PR for filmen.
5 mest almindelige undergenrer:
Den klassiske dokumentar
Informerer os om et emne eller en sag fx historiske begivenheder, naturen, samfundet osv.
Ofte er der voice-over, som forklarer for seeren.
Kan indeholde interviews og rekonstruktioner.
Den observerende dokumentar
Prøver at afsløre en sandhed - ikke altid et budskab.
Bruger lang tid på observationer + research, og interviews og voice-over er ikke så tit brugt.
Kamera = fluen på væggen (tit håndholdt)
Den poetiske dokumentar
Beskriver mere end den forklarer, og den prøver at skabe en stemning.
Ofte musik og fokus på det sanselige.
Form og udtryk spiller end større rolle end handling.
Den dramatiserede dokumentar
Ligner en spillefilm i forhold til dramaturgi, og der bruges ofte virkemidler fra fiktions-genrer.
Prøver at rekonstruere en situation. Denne rekonstruktion er iscenesat, så der er fortolket på virkeligheden --> ikke altid til at vide, hvad der er sandhed, og hvor der er pyntet på handlingen.
Den deltagende dokumentar
"Skaberen" deltager selv i et eller andet omfang.
"Skaberen" er en del af én eller flere handlinger, og han/hun taler til kameraet.
Der kan være scener med skjult kamera, og der kan være interviews.
Ofte en tydelig konflikt og spændingsopbygning
OBS. Desuden hører film, der belyser et større perspektiv ved at tage udgangspunkt i en menneskeskæbne eller en personlig historie også ind under den personlige form. Også selvom instruktøren ikke selv synligt indgår i fortællingen.