Når du laver din kildeliste, skal du besvare spørgsmålene:
HVEM (er ophavsperson til kilden)
HVAD (består kilden af = type og titel)
HVOR (kan man finde kilden)
Du skal ikke medtage egne noter eller ting, du har på dit drev, men alt andet information skal kunne genfindes af den, der retter din opgave.
Alle billeder, du bruger, skal også med på din kildeliste.
Når du skal til opgave i skriftlig fremstilling, får censor din opgave på papir. Så skal vedkommende bl.a. vurdere, om du har fundet relevante og gode kilder. Men fordi opgaven er på papir, kan censor ikke bare klikke på linket.
Men et link a la vimeo.com/188626684 fortæller intet om, hvem der står bag kilden, hvad kilden er (men det måske en video). Men kan se hvor man kan finde kilden.
Hvis man derimod skriver kilden sådan:
Lars Pedersen Arendt, instruktør. "Beast" - kortfilm 2009. vimeo.com/188626684.
får man besvaret spørgsmålene:
HVEM: Intruktøren Lars Pedersen Arendt
HVAD: Kortfilmen "Beast" fra 2009
HVOR : På videositet vimeo med linket vimeo.com/188626684
Hvis censor får lyst til selv at se filmen, kan vedkommende sagtens finde den ud fra de oplysninger, der er givet.
Du kan også lave kildelisten i Google DocsKildeliste i Google Docs . Det kan dog være lidt besværligt, da den ikke altid virker lige godt + der skal ryddes lidt op i den, da den skriver nogle ting på engelsk.