Segmentering og målgrupper

Segmentering og målgruppeanalyse handler om at forstå, hvem man kommunikerer til, og hvordan man bedst når dem med sit budskab. Når virksomheder, politikere eller organisationer ønsker at påvirke mennesker, er det vigtigt at kende modtagerens behov, interesser, værdier og livsstil. Kommunikation virker nemlig ikke ens på alle mennesker.

I moderne kommunikationsteori bliver modtageren ikke længere set som passiv, men som et aktivt menneske, der selv vælger, hvilke budskaber der er interessante. Derfor arbejder man med forskellige teorier, modeller og værktøjer til at undersøge målgrupper og segmentere dem i mindre grupper med fælles kendetegn.

Socialisering

Socialisering er den proces, hvor mennesker lærer normer, værdier, holdninger og adfærd gennem livet. Vi bliver påvirket af familie, venner, skole, medier, sociale medier og samfundet generelt. Socialisering er med til at forme vores identitet og påvirker de valg, vi træffer i hverdagen.

Man kan tale om:

• Primær socialisering: påvirkning fra familien i barndommen.

• Sekundær socialisering: påvirkning fra skole, venner, arbejde og medier senere i livet.

Socialisering er vigtig i kommunikation og markedsføring, fordi vores værdier og erfaringer har stor betydning for, hvilke produkter, budskaber eller politiske holdninger vi vælger til eller fra.

Identitet

Identitet handler om, hvem man er som menneske, og hvordan man opfatter sig selv i forhold til andre. Identiteten bliver formet gennem hele livet af de oplevelser, relationer og sociale fællesskaber, man indgår i. Familie, venner, skole, arbejde, fritidsinteresser og medier har alle betydning for udviklingen af ens identitet. Man kan derfor sige, at identitet hænger tæt sammen med socialisering, fordi vores værdier, holdninger og adfærd bliver påvirket af de mennesker og miljøer, vi omgiver os med. I det senmoderne samfund er identiteten mere fleksibel eller “plastisk” end tidligere i historien. Før i tiden var mennesker ofte mere bundet af traditioner, familie og sociale forventninger. Mange overtog for eksempel deres forældres arbejde, livsstil og værdier. I dag har individet langt større frihed til selv at vælge uddannelse, job, interesser og livsstil. Derfor er identiteten heller ikke fastlåst, men kan udvikle og ændre sig gennem hele livet. Man kan skifte interesser, omgangskreds eller værdier og dermed også ændre dele af sin identitet.

Selvom identiteten kan udvikle sig, har opvæksten stadig stor betydning. De erfaringer og værdier, man får som barn, påvirker ofte ens handlinger senere i livet. Hvis et barn eksempelvis vokser op i et hjem med konflikter, misbrug eller dårlige sociale vilkår, kan det få betydning for barnets identitet og relationer som voksen. Omvendt kan trygge rammer og gode relationer være med til at skabe selvtillid og en stærk identitetsfølelse. Man skelner ofte mellem to former for identitet: selvidentitet og social identitet. Selvidentitet handler om, hvordan man selv opfatter sig selv, altså hvilke egenskaber, værdier og interesser man mener beskriver én som person. Social identitet handler derimod om, hvordan andre mennesker opfatter én. Den sociale identitet kan variere alt efter, hvem man er sammen med. Man kan for eksempel opføre sig anderledes sammen med venner end sammen med lærere eller familie. Derfor kan andre mennesker også have forskellige opfattelser af den samme person.

Identitet spiller også en vigtig rolle i kommunikation og målgruppeanalyse. Mennesker vælger ofte produkter, fællesskaber og medier, der passer til deres identitet og værdier. Mange virksomheder forsøger derfor at ramme bestemte målgrupper ved at appellere til deres livsstil og selvopfattelse. For eksempel kan et bæredygtigt tøjmærke henvende sig til unge, der ønsker at signalere miljøbevidsthed, mens luksusmærker ofte forbindes med status og succes. På den måde hænger identitet tæt sammen med både forbrug, kommunikation og sociale fællesskaber.

Conzoom

Når jeg søger min egen adresse op med Conzooms værktøj, får jeg gruppen G1. Det mener jeg passer meget godt, da jeg har lagt mærke til, at mange folk i omegnen passer til gruppen selvom jeg ikke gør.