Ligesom de andre beretninger på denne side, så er vores navne ikke vores rigtige navne. Min søn kaldes Troels, og jeg er hans mor. Derudover så vil de forskellige indblandede personer blive kalde deres stilling og så eventuelt et nummer, eks socialrådgiver 1 og 2.
Børnehave X er den børnehave hvor krænkelserne har fundet sted.
Troels starter i børnehave x foråret 2016, han kommer direkte fra dagplejen. Troels trives ikke i børnehave x, men samtidig med at han starter dernede, går hans far og jeg fra hinanden. Så mistrivslen tilskriver vi skilsmissen og det at gå fra at være sammen med 4 børn dagligt til 90 børn. Samt at Troels fylder 3 år, og enhver der har haft et barn på 3 år kender godt til de udfordringer, der opstår, når et lille barn begynder at blive selvstændigt.
Vi bliver derfor aldrig rigtigt glade for børnehave x, vi føler ikke de voksne lytter til vores bekymringer, lytter til Troels' behov eller har øje for det enkelte barn. Faktisk er det eneste, som er godt ved børnehaven, at de har nogle gode mandlige medarbejdere, og især to af dem er vi glade for, da de tager hånd om Troels og lytter. Desværre viser det sig senere, at den ene har taget lidt for godt hånd om Troels.
Troels bliver flyttet fra børnehave x i november 2016, da en mulighed for ny børnehave åbner sig. En børnehave med kun 35 børnehave børn og 15 vuggestuebørn, denne børnehave kaldes den nye børnehave.
Herefter kommer Troels i trivsel, hans sprog udvikler sig til at være alderssvarende, og han udviser meget mere ro og balance. Troels og jeg bor ikke længere i Albertslund kommune, og har ikke gjort det siden sommeren 2016.
Jeg kender kun til sagen om den fængslede mandlige pædagogmedhjælper udfra at jeg er blevet kontaktet af to veninder, der fortsat har et børn i børnehave x, de informerer mig om at en pædagogmedhjælper er fængslet pga blufærdighedskrænkelser i sin fritid. Der er på nuværende tidspunkt ikke er mistanke om at han har krænket børn i børnehave x.
”Godmorgen det er fra Vestegnens politi. Du har måske hørt om den mandlige medarbejder i børnehave x der i forrige uge blev anholdt for blufærdighedskrænkelse i sin fritid. Vi ved nu at han også har krænket børn i børnehave x, og din søn er en af de krænkede. Vi vil gerne tale med dig, hvornår kan du komme til møde på politi stationen?”
Jeg stod på politistationen 20 min senere.
På politistationen blev jeg mødt af politimand 1, jeg bliver spurgt, om jeg vil have en psykolog og en socialrådgiver med ind til mødet, men jeg føler ikke dette er nødvendigt, for hvad skal de kunne gøre?
Han fortæller, at de med sikkerhed kan sige , at min Troels er en af de børn, som er blevet krænket. Jeg får at vide at der på nuværende tidspunkt ikke er fundet beviser for at Troels er krænket, men at pædagogmedhjælperen selv har angivet at Troels er blandt de børn han har udsat for blufærdighedskrænkelse, men han selvfølgelig ikke han huske, hvad han har udsat Troels for. Jeg bliver af politimand 1 forsikret om at man ikke forventer at børnene har taget skade, de har ikke oplevet det ubehageligt eller som en krænkelse. Alle børnene har oplevet det som en leg og noget der var rart og sjovt. Det drejer sig om at der er blevet taget billeder af børnene i pusle og ble skifte situationer og soveepisoder, hvor pædagog medhjælperen har nusset dem på maven, kysset dem på maven og måske let berørt børnenes kønsdele, uden at børnene har lidt overlast. Jeg fortæller selvfølgelig at Troels ikke længere ville sove dernede efter få dage, og at han mange gange kom hjem den sommer og havde ondt i numsen. Politimand 1 nægtede at dette kunne have sammenhæng med de ting som pædagogmedhjælperen havde udsat børnene for, og noterede heller ikke mine bekymringer ned. Bagefter får jeg at vide at jeg vil blive kontaktet hurtigst muligt af en advokat der skal varetage Troels og de andre børns sag. Og at kommunen vil kontakte mig hurtigst muligt for psykologhjælp eller anden form for støtte.
29.marts er der indkaldt til informationsmøde i kommunens aula for forældre til tidligere børn i institutionen. Samt efterfølgende et møde for nuværende børn. Det er et generelt møde med kommune og politi, hvor alle forældre, berørte eller ej, kunne stille spørgsmål og få de sparsomme informationer at vide som der var tilgængelige. Her sad jeg i blandt fremmede mennesker, alene med tårerne trillende ned af kinderne og hørte på, hvordan kommunen fortalte, at alle berørte forældre var taget godt hånd om, var kontaktet af psykolog og tilbudt forløb, som kunne hjælpe dem. Albertslund kommune lovede at hjælpe alle der måtte få brug for hjælp, de lovede at være der for bekymrede og berørte forældre samt børn.
Jeg kontakter en medarbejder efter møderne og siger, jeg ikke har fået tilbudt forløb, og loves at blive kontaktet hurtigst muligt.
Jeg kontakter Albertslund kommune, da jeg intet har hørt fra dem, som lovet efter politimødet. Jeg får at vide , jeg ikke er glemt, men pga ferie og kommende ferie, så vil jeg høre noget om max en uge. Desuden så lover kommunemedarbejderen, at de selvfølgelig underretter min nye kommune, og vil på det kraftigste anbefale dem at tilbyde hjælp til mig og Troels. De lover, at jeg ikke falder ned imellem to stole, de lover at holde Troels og jeg i hånden, sørge for at vi modtager al den hjælp vi ønsker og har behov for.
Jeg føler mig på nuværende tidspunkt i gode hænder. For jeg har jo to kommuner, en advokat og politiet som holder mig i hånden. Hvad kan gå galt?
Jeg har endnu ikke hørt fra hverken advokat, Albertslund kommune eller den nye kommune. Jeg har INTET information fået siden mødet med politiet, og de opringninger jeg selv har foretaget for at spørge ind til, hvornår nogen kontakter mig og tilbyder mig hjælp. Hver gang er svaret: "jeg sender dig videre til den person som sidder med sagen og så kontakter vedkommende dig, vi beklager selvfølgelig det hele."
Jeg er nu endelig blevet kontaktet af en psykolog fra familiehuset, og haft enetime med en psykolog dernedefra. Jeg bliver her tilbudt flere enetimer og samtale i gruppe med andre forældre i samme sag. Jeg takker ja, og især til det sidste, hvilket uden tvivl har været den bedste beslutning. Jeg går nu til gruppesamtaler ca 1-2 gange hver måned, og gør det fortsat. Enesamtaler har jeg og kan jeg altid bede om ud fra behov nu og her. Dette er kun samtaler med en psykolog/familie terapeut og jeg. Troels er ikke en del af dette tilbud og kan ikke blive en del af tilbudet.
Jeg har nu været til gruppesamtale med enkelte af de andre berørte forældre. Her bliver jeg gjort opmærksom på at ALLE forældre i børnehave X bliver informeret via email om fremskridt, nye informationer og generel opfølgning af sagen. Det er emails jeg ikke modtager, da Troels jo ikke længere går i børnehave X, så det er informationer jeg aldrig har modtaget eller er blevet informeret om. Det er informationer, som forældre hvis børn ikke er blevet krænket har, men som jeg, mor til en af de krænkede, aldrig har haft mulighed for at kende til.
Jeg kontakter øverste leder for børne- unge afdelingen i Albertslund, her får jeg at vide grunden til manglende informationer er fordi, de ikke ved hvem vi er, altså at de ingen liste har, over dem der er indblandet i sagen. Hvilket jo kan undre meget, når det er Albertslund kommune der varetager familiehuset som har kontaktet mig, som varetager kommunalmedarbejdere jeg har haft fat i, for at spørge ind til forløbet, som har lovet at sende en underretning til min nuværende kommune, og som burde havde det store overblik over denne sag? Men måske forventer jeg endnu engang for meget af en kommune. Summa summarum, jeg modtager undskyldning nr. 37 og bliver lovet, at jeg og andre tidligere forældre i børnehave x bliver tilmeldt fælles mail. Ugen efter får jeg første fælles mail.
Jeg modtager nu for første gang noget fra min nuværende kommune. Jeg får et fint brev i min e-boks om at kommunen er blevet orienteret om at en pædagog i min søns daginstitution er sigtet for seksuelle krænkelser, og at min søn Troels kan have været blandt de krænkede børn. Og jeg skal derfor tilbydes en samtale hos socialrådgiver 1 for støttemuligheder.
De er bekendt med at jeg modtager støtterådgivning i Albertslund, og derfor lukkes sagen hvis jeg ikke kontakter socialrådgiver 1 for et møde.
På dette tidspunkt er jeg psykisk og fysisk så udmattet, at jeg ikke orker at tage kontakt til min nye kommune,. Juni måned for mig stod på en af de vigtigste eksamener i hele min uddannelse, samtidig med afslutning af den kliniske del af min uddannelse, store skriftlige opgaver og så fortsat at skulle finde fodfæstet i at være mor til et seksuelt krænket barn. Jeg havde hverken overskud, tid eller lyst til at kontakte endnu et menneske og op starte et nyt forløb og en ny forklaring. Jeg var desuden også hele vejen igennem blevet lovet at Albertslund tog hånd om det hele, da krænkelserne er sket i deres kommune.
Jeg svarer derfor ikke på henvendelsen fra socialrådgiver 1.
De næste måneder går med gruppesamtaler, henvendelser til politiet om der er fundet beviser på at Troels er en af de krænkede, henvendelser til advokat, som stadig ikke har kontaktet mig, trods flere henvendelser fra mig og andre forældre.
Der er fortsat ikke fundet fysiske beviser på at Troels er en af de krænkede børn, der er kun pædagogmedhjælperens udsagn.
Jeg beslutter at skifte advokat. Den beskikkede advokat som alle først var tildelt, har endnu ikke givet lyd fra sig, og tilliden til denne er derfor ikke eksisterende. Jeg bliver, efter en anden forældre har sat dette i stand, tilbudt ny advokat og takker ja til denne. Endelig er der lidt kontakt med advokat!
Vi bliver af politiet orienteret om at efterforskningen er ved at stoppe, da man snart har gennemgået alle bevismaterialer.
Efterforskningen er stoppet, alt materiale er gennemgået.
Jeg bliver kaldt til samtale hos politiet, denne gang er det politimand 2, samme person jeg har haft telefonisk kontakt med henover de forgående måneder, der varetager samtalen. Jeg bliver orienteret om, hvilke beviser de har fundet. Beviser på at Troels er en af de krænkede børn. Jeg bliver desværre bekræftet i min mistanke om at det ikke kun drejer sig om ”rare ting som børnene har set som en leg”, jeg bliver bekræftet i at der er sket reelle seksuelle overgreb af min søn, han er blevet misbrugt seksuelt af den pædagogmedhjælper, jeg stolede på. Ham jeg trygt afleverede min søn til om morgenen, ham jeg trygt henvendte mig til for at høre om Troels' dag. Ham jeg holdt af, fordi han holdt af min søn.
Jeg bliver nu, sammen med de resterende forældre til krænkede børn, af Albertslund kommune tilbudt en børnefaglig undersøgelse, altså en §50. Jeg takker ja, da jeg gerne vil modtage alt den hjælp som Troels og jeg kan modtage. Jeg vil høre nærmere i midt november hvor undersøgelserne vil starte op.
Jeg bliver indkaldt til samtale i Troels' nye børnehave. De er bekymret for hans trivsel. Den nye børnehave kender godt til hele sagen, jeg har løbende fortalt dem det hele, samt haft flere samtaler med lederen i den nye børnehave. Jeg har heldigvis følt mig hørt, forstået og taget hånd om her. Uden denne leder, så er jeg ikke sikker på, jeg stadig kunne holde hovedet højt i dag.
Den nye børnehave vil gerne sende en underretning til min nye kommune, altså samme kommune som den nye børnehave er placeret i. Troels' adfærd kan sagtens skyldes almindelige udfordringer når man nu er næsen 4 år og 6 mdr, men de kan på ingen måde udelukke det skyldes tidligere omsorgsvigt i den gamle børnehave, samt de krænkelser han har været udsat for. Jeg samtykker selvfølgelig, Troels og den nye børnehave skal selvfølgelig have alt den hjælp de har brug for.
Men min verden bryder sammen. Jeg har hele forløbet forsøgt at trøste mig selv med at Troels jo ikke virker mærket, han virker ikke til at have taget skade, det handler bare om billeder og ”kærlige, uskadelige berøringer”. Nu har jeg både fået bekræftet via politiet der er tale om langt værre forseelser end ”kærlig berøring”, at der er tale om reelle seksuelle krænkelser som Troels kan være mærket eller blive mærket af på sigt. Og nu er den nye børnehave bekymret for hans adfærd, bekymret for om han begynder at reagere på hans tidligere oplevelser.
Vi, den nye børnehave og jeg, hører intet fra kommunen, på trods af at underretning sendes 3 gange og flere opkald fra min nye børnehaveleder, der hver gang får at vide at kommunen er i gang med at handle på sagen og hun hører fra den hurtigst muligt.
Albertslund kommune opdager, at jeg ikke er bosat hos dem længere (Og ikke har været det siden sommeren 2016), ergo kan de ikke tilbyde mig den §50 som de først havde tilbudt. Dette opdager de først efter jeg har taget kontakt til dem og spurgt indtil tidshorisonten for undersøgelse. Det vil sige Albertslund kommune intet har fortaget sig, intet har undersøgt og intet gjort. De lovede foråret 2017 at vi ikke ville blive glemt, vi ville ikke falde ned imellem to stole, fordi jeg boede i en ny kommune, da sagen tilhørte Albertslund. Nu ligger jeg imellem to stole, roder rundt, uden hjælp og Albertslund vasker hænder og sender aben videre.
De lover dog at sende en underretning om sagen til min nye kommune, hurtigst muligt…
Jeg skriver en mail til Socialrådgiver 1, den person som i sommers havde sendt mig besked via e-boks og tilbudt samtale. Personen kender INTET til underretningerne, hverken fra børnehaven eller Albertslund. Socialrådgiver 1 kan heller ikke finde den nye børnehaves telefonnummer, og kan derfor ikke komme i kontakt med min nye børnehaveleder. Jeg videregiver alle kontaktinformationer, så socialrådgiver 1 nu kan kontakte en institution i egen kommune, en institution man på 2 sek. kan google sig frem til. Der bliver aftalt, at der skal holdes et netværksmøde hurtigst muligt, Troels skal have hjælp, jeg skal have hjælp og den nye børnehave skal have hjælp.
På denne dag skulle retssagen havde været afholdt, denne blev aflyst slut november 2017, da man ikke er klar til at føre en retssag endnu. Der mangler stadig svar på en undersøgelse, der giver svar på, om der bør overvejes om pædagogmedhjælperen skal dømmes til forvaring frem for almindelig fængselsdom.
Vi har på dette tidspunkt ingen information fået om ny retssagsdato, måske inden påske er det eneste officielle gæt.
Netværksmødet bliver endelig afholdt. Tilstede er leder og pædagog fra den nye børnehave, socialrådgiver 1, PPR Psykolog fra kommunen og jeg. Alle tilstede, især dem der ikke kender historien, er berørte af mangel på hjælp fra Albertslund og beklager selvfølgelig meget mangel på hjælp fra den nye kommune. Jeg bliver lovet at socialrådgiver 1 vil tage hånd om det hele, holde mig i hånden så kan jeg slappe lidt af, være mor for Troels og ikke skal kæmpe hele tiden. Hun vil gerne henvise os til Juliane Marie centeret, følge op på hvad der kan tilbydes af hjælp til den nye børnehave og hjælp til Troels i børnehaven. Hun lover at handle hurtigt, kontakte den nye børnehave og jeg løbende, og være tovholder så vi andre kan koncentrere os om Troels.
1,5 uge senere kontakter jeg socialrådgiver 1, dog forgæves. Jeg har i mellemtiden undersøgt om Juliane Marie centeret er det rigtige tilbud for Troels og jeg, og har fundet ud af at Børnehuset i København nok er langt mere aktuelt og relevant. Jeg skriver en mail til socialrådgiver 1, da jeg jo ikke kan komme i kontakt med hende telefonisk.
Der er nu gået næsten 3 uger siden netværksmødet. Jeg stadig ikke hørt fra socialrådgiver 1, det samme har den nye børnehave heller ikke, trods forgæves forsøg på henvendelse.
Jeg kontakter forvaltningen mandag og får at vide hun er syg, jeg sætter socialrådgiver 2 kort ind i hele sagen og mine frustrationer, personen lover at tage hånd om det hurtigst muligt! For selvfølgelig skal Troels, jeg og den nye børnehave have hjælp nu, hvilket gør at socialrådgiver 2 skriver ”Juliane Marie centret” på et stykke papir, uden anden forklaring til socialrådgiver 3. Torsdag får jeg en besked i e-boks fra socialrådgiver 3, med beskeden om at sagen er lukket, da jeg ikke svarede på henvendelsen i sommeren 2017, og jeg kan kontakte egen læge for henvisning til Juliane Marie centeret.
Jeg kontakter socialrådgiver 3 telefonisk 10 min efter brevet i e-boks, jeg er vred, ked og frustreret. Det her var ikke en del af aftalen som er lavet med socialrådgiver 1! Socialrådgiver 3 kan hverken se referat, korrespondancer eller at der overhovedet er blevet afholdt et møde d 17/1. Socialrådgiver 3 beklager selvfølgelig, ligesom alle gør hele tiden. Personen lover at tage kontakt til den nye børnehave, så vi kan holde endnu et netværksmøde og får styr på tingene.
Det nye møde afholdes. Socialrådgiver 3 kommer 30 min for sent og har ikke læst referatet som den nye børnehave har skrevet for netværksmødet 17 /1. Personen bliver derfor sat overfladisk hurtigt ind i sagen. Socialrådgiver 3 mener at Sankt Stefans Teamet er et bedre tilbud for Troels og jeg. Jeg samtykker, da jeg også kender til Sankt Stefans teamet og mener, de sagtens kan hjælpe os. Socialrådgiver 3 lover ligesom alle andre at tage hånd om sagen og der skal handles hurtigt, og undskylder endnu endnu endnu engang.
Jeg kontakter socialrådgiver 3, der endnu ikke har haft tid til at handle, men lover mig at Troels bliver prioriteret højt nu.
Jeg kontakter igen socialrådgiver3, her får jeg at vide mit telefonnummer desværre er blevet forlagt og derfor har personen ikke kunne kontakte mig, jeg er ellers ret tilgængelig på DeGuleSider.dk og forhåbentligt også i kommunens database. Men der er intet nyt, socialrådgiver 3 har dog kontaktet Sankt Stefans Teamet, men de mangler at kontakte ham tilbage. Han lover, efter at havde fået udleveret mine kontaktinformationer endnu engang, at kontakte mig hurtigst muligt når der er noget nyt.
Socialrådgiver 3 ringer mig op, og nævner kækt, at det var dejligt at personen kunne nå at ringe til mig, inden jeg kontaktede igen. Denne gang er der gode nyheder! Socialrådgiver 3 har snakket med Sankt Stefans Teamet, og de er fælles blevet enige om at Troels og jeg skal tilbydes et forløb hos dem hurtigst muligt. Socialrådgiver 3 og Sankt Stefans Teamet har et telefonmøde start næste uge, hvor forløbets detaljer og tilbud (Jeg tænker det handler om økonomi imellem kommuner, da Sankt Stefans Teamet er under Københavns kommune…), hvor efter jeg vil blive kontaktet af socialrådgiver 3 og Sankt Stefans Teamet for informationer og opstart. Måske er der lys for enden af tunnelen nu?
Jeg henvender mig til socialrådgiver 3, da jeg intet har hørt siden d 8. marts. Jeg får af vide at socialrådgiver 3 har indstillet det til bevilling og personen regner med, det går igennem i næste uge. Det vil sige, der er stadig en risiko for at vores nye kommune ikke vil godkende bevillingen, og vi står tilbage tomhændede. Det er opslidende endnu engang at vente på om vi er købt eller solgt.
Alle implicerede i sagen, bosat i Albertslund kommune, er blevet ringet op af kommunen, for at blive spurgt om de har fået den forødende hjælp, det gjorde kommunen efter et møde, hvor jeg og andre forældre endnu engang påpegede at vi følte os trådt på, og det var misvisende, når kommunen går ud i pressen og informerer om at alle berørte familier er taget godt hånd om og de får hjælp. Men da jeg jo ikke længere er bosat i Albertslund, så er jeg ikke kontaktet, da jeg ikke er deres ansvar – selvom overgrebene er sket i deres institution, og de flere gange har lovet at tage hånd om Troels og jeg også.
D. 27 marts er det et år siden jeg blev ringet op af politiet.