MESTERANALYSE:

• Fakta om maleriet

"Kampen om tilværelsen" er et maleri, som er malet af den norske kunstner Christian Krohg. Han blev født i 1852 og døde i 1925 i Oslo. Ud over at være maler var han også forfatter og journalist. Christian Krohg var en stor del af norsk kultur og kunst i op imod 50 år. Han havde sit store gennembrud i begyndelsen af 1880'erne, hvor han malede motiver fra Skagen. Christian Krohg var også forkæmper for sociale reformer i samfundet. Maleriet blev påbegyndt i 1888, og var færdigt i 1889. Maleriet måler 300 x 225 cm. Teknikken som Christian Krohg benyttede sig af, var olie på lærred. Maleriet er udstillet på Nationalgalleriet.

• Skildringen af virkeligheden

Christian Krohg blev inspireret til maleriet, da han selv have observeret, hvordan bageren på hjørnet af Pine Avenue og Karl Johan uddelte brød til områdets fattige mennesker. Han malede billedet, ud fra hvad han selv så.

Når man kigger nærmere på billedet, vil man lægge mærke til at de voksne på ingen måde tager hensyn til børnene på billedet. Livet som fattig var hårdt, og hvis man ville have noget at spise, kunne man blive nødt til at tænke på sig selv før andre. Som man også kan se, virker kvinderne i køen meget ivrige for at komme frem til brødet, og de viser ingen solidaritet over for børnene.

Hvis man lægger mærke til betjenten på billedet. Han er placeret i midten af maleriet, men dog tæt på køen ved bageren. Betjenten kan derved sættes som en modpol, til det der foregår. Betjenten virker upåvirket over situationen ved bageren. Han kan dermed være et symbol på fattigdommens ligegyldighed for det offentlige.

• Den sociale indignation

Maleriet er et rigtig godt eksempel på klasseforskel. De fattige måtte kæmpe sig til mad, og grundet den hårde sult var der ingen hensyntagen eller solidaritet for andre. Men dette var så normalt et syn på dette tidspunkt, at offentligheden og andre ikke lod sig påvirke af en sådan situation. Det var normalt, og derved kan det også have været svært for offentligheden at gøre noget ved det. Man så også klasseforskellene som noget, der skulle være der. Nogle ville altid være rigere end andre, og det mente nok især de rige, at det var sådan de også burde være.