Mesteranalyse

• Fakta om maleriet

"Barnemordet" er et maleri malet af den danske maler Erik Henningsen i 1886. Teknikken som han brugte var olie på lærred. Erik Henningsen blev født 1855 og døde 1930. Han blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1873 - 1877, og beskæftigede sig som kunstmaler hele sit liv. Han var medlem af foreneligheden "Bogstavligheden", som var et forum for realismens medmenneskelige idealer om skabelsen af et bedre samfund gennem oplysning og debat.

• Skildringen af virkeligheden

Maleriet viser en ung pige, som bliver holdt i armen af en betjent. Der er også en herredfoged og en en fuldmægtig. De er i gang med at grave efter liget af et barn. Man får hurtigt fat i, hvad der egentlig foregår på maleriet. Den unge pige har måtte dræbe sit eget barn, hvilket er blevet opdaget. Erik Henningsen tager meget tydeligt den fattige unge piges parti, når man læser titlen til maleriet: "Barnemordet - Den højeste ret, den største uretfærdighed". Den unge og fattige pige har med stor sandsyndlighed ikke mulighed for at sørge for sit barn, og da hun sikkert også er ugift befinder hun sig i bunden af samfundet. Derfor kan pigen have vurderet, at det var bedst for barnet, hvis hun slog det ihjel hurtigt, da alternativerne ville være underernæring, hvilket ville ende ud i sultedød. Her viser Erik Henningsen hvor dårlig levevilkår, man har på bunden af samfundet, og han får folk til at overveje hendes situation med dette maleri.

Når man ser på maleriet er det faktisk kun hunden der er i kontakt med den skyldige, som står til allermindst 10 år i tugthus med hårdt tvangsarbejde - hvis hun da ellers overlever så længe under de elendige forhold. Dette var den sande virkelighed for en pige i hendes situation.

• Den sociale indignation

Et barn udenforægteskab, en "horeunge", var en meget alvorlig overtrædelse af de uskrevne love for "anstændig opførsel". Straffen var fordømmelse, social eksklusion.

Man kan også tænke, at hun måske gjorde det mest kærlige for sit nyfødte barn ved at afkorte dets liv. Og måske er tugthuset ikke en værre straf end landsbyens. Et anstændigt samfund havde selvfølgeligt været bedre, men ville være en utopi i forhold til den konkrete virkelighed.