Opgaver og forløb til din historieundervisning
- historie må godt være sjovt.
Lærer, pædagogisk konsulent, forfatter, museumsfan, kort sagt: Historiefidus.
Velkommen til Historiefidusen.dk
HVORFOR HISTORIEFIDUSEN? Historiefidusen er skabt for at inspirere både den erfarne historielærer og nybegynderen, der endnu ikke har set lyset i faget. Alle opgaver og forløb er afprøvet i praksis. Tag et kig rundt på siden og tøv endelig ikke med at sende ris og ros, ønsker til nye opgaver – eller noget helt fjerde.
HVEM ER HISTORIEFIDUSEN? Jeg hedder Lars A. Haakonsen. Tilbage i begyndelsen af dette årtusind blev jeg uddannet lærer fra Hjørring Seminarium. Historiefaget blev hurtigt min store passion, og jeg har siden undervist på alle klassetrin. I dag underviser jeg på Sindal Skole og arbejder samtidig som pædagogisk konsulent ved Center for Undervisning i Hjørring. Historiefidusen er skabt ud fra tanken om, at historie godt må være sjovt – og at elever lærer bedst, når de bliver grebet af leg, nysgerrighed og gode fortællinger.
NYESTE NYT PÅ SIDEN: Vidste du, at du – uanset hvilket klassetrin du underviser på – kan komme på kursus hos mig? På Fede kurser og andre gode sider kan du se alle de kurser, jeg afholder, så jeg håber, at vi ses.
NÆSTEN NYT: Rygtet siger, at det snart er jul – og kalenderen bekræfter det. Derfor har Historiefidusen fundet juleopgaverne frem. I opgaven "Julegaver igennem tiden", der er beregnet til 3.-4. klassetrin, skal eleverne bl.a. se på et legetøjskatalog fra 1901. Der er sket meget siden, og i opgaven skal de også interviewe deres forældre: Hvad mon de fik i julegave? Til opgaven følger et lærerark med supplerende info og relevante links. Til de lidt ældre elever kan der gættes "Julefup eller fakta". Her skal eleverne bl.a. gætte, hvem Sorte Peter er, og hvad talg egentlig er. Heldigvis er der også et lærerark inkl. facitliste.
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Siden er under opbygning og ligesom historien bliver den aldrig færdig. Der vil komme nye opgaver løbende, men! Følg Historiefidusen på Facebook - https://www.facebook.com/historiefidusen - så får du nemlig besked om nyheder og nyt materialer her på siden.
Hvad du ønsker skal du få... Er der et kanonpunkt du synes mangler krudt, et emne du synes kunne være sjovt at arbejde med, en vikartime der skal dækkes eller noget helt fjerde? Send en mail til: historiefidusen@gmail.com også ser vi om dine ønsker bliver opfyldt.
Siden er sidst opdateret onsdag d. 3. december.