Her på siden finder du de historiekurser, jeg udbyder – og nu tilbyder jeg kurser for alle historielærere, uanset om du underviser de yngste i 3. klasse eller står med elever på vej til afgangsprøven. Mit mål er at give dig idéer og faglig styrke, så historieundervisningen bliver både levende, sjovt - og lige til at gå til.
Du er også altid velkommen til at kontakte mig, hvis du – som enkelt skole eller på vegne af en hel kommune – ønsker et skræddersyet kursus, der passer præcis til jeres behov og faglige ønsker.
Du kan desuden gå på opdagelse i nogle af mine gode venners websider. De brænder for deres fag lige så meget, som jeg brænder for historie, og der er masser af gratis inspiration at hente.
Endelig blev det 3.-6. klasses historielærernes tur til at komme på kursus! Vi kaster os over alt fra Margrete I og vikingerne til… ja, gule tennisbolde i historie-undervisningen
Jeg har fået muligheden for at udvikle et kursus for historielærere på 3.-6. klassetrin. Kurset afholdes på Balle Kursus og Læring den 18.–19. maj og henvender sig både til den erfarne historielærer og til den stakkel, der ved fagfordelingen pludselig stod med timerne – uden nogensinde at have åbnet en historiebog.
Formålet er at inspirere, give nye idéer og præsentere konkrete, afprøvede opgaver, så du er klar til at skabe en endnu mere spændende og lærerig historieundervisning. På dette to-dages kursus bliver der god tid til fordybelse, og som deltager får du selv mulighed for at prøve kræfter med udvalgte aktiviteter, så du kan gå hjem fuldt forberedt til det kommende skoleår.
Læs mere om kurset her.
Hvad har genbrugskopper, dilemmarollespil og lokalhistorie tilfælles? Det er bliver du klogere på, når vi ses i Aalborg - og tag gerne din historiekollegaer med.
Vidste du, at du som medlem af Danmarks Lærerforening kan søge økonomisk støtte i Den Kommunale Kompetencefond? Du og din skole kan få refunderet op til 80% af kursusafgiften! Alt det praktiske kan du læse om her.
Og nu til det allerbedste! Center for Undervisningsmidler udbyder landet over kurset "Aktiv læring i historie". Kurset er målrettet 6.-9. klasses lærere. Jeg har fået æren af at afholde dette to-dags kursus i Aalborg. Det foregår 2.-3. marts 2026, så der er god tid - men, derfor kan man jo godt glæde sig, og ikke mindst tilmelde sig.
Du kan læse mere om mit kursus i Aalborg her, og som du kan se kommer vi vidt omkring - og det bliver dælme spændende! Skulle du synes Nordens Paris er for langt væk, så hold øje med dit lokale CFU. Her bliver kurserne også udbudt i det kommende skoleår (2025/26), hvor de afholdes af mine dygtige kollegaer. Hvor bliver det bare FEDT!
I oktober sidste år havde jeg min debut som kursus-instruktør på Balle Kursus & Læring. Den efterfølgende evaluering af kurset var jeg meget beæret over.
Balle Kursus & Læring har specialiseret sig i to-dagskurser, hvor kursisterne virkelig forkæles. Maden er lækker, kaffen er god og kagerne endnu bedre - og nå, ja - selve kurserne er også gode. Jeg har tidligere haft fornøjelse af at afvikle et kursus i Balle, og 16.-17. februar 2026 gentages dette.
Kurset "Historie må godt være sjovt" er skræddersyet til 7.-9. klasses lærere, og på kurset får du et hav af undervisningsideer og konkrete opgaver med hjem.
Historie er min store passion, og jeg vil hellere end gerne dele den. Så mangler du inspiration til undervisningen, så tøv ikke med at kontakte mig.
Ovennævnte er de kurser der allerede er planlagt, men. Tøv endelig ikke med at tage kontakt til mig, hvis din skole/skolecenter/kommune skal have et skræddersyet kursus eller workshop om historieundervisning. Send mig en mail, også finder vi ud af noget sammen.
Andre gode sider
Er du til virkelighedsafprøvede undervisningsforløb, flotte plakater, spil og meget andet beregnet til mellemtrinnets danskundervisning? Hvis du kan svare ja til dette, så er www.dfordansk.dk lige noget for dig. Bagkvinden bag denne side er min kollega på Sindal Skole, Rikke Nedergaard.
Det er på eget ansvar at klikke sig ind på siden, for der er så mange lækre retter og spændende forløb, at man får helt lyst til at blive madkunstlærer.
Jeg skal være den første til at indrømme, at det ikke er mange fiduser, jeg kan give til nogen om, hvad der sker i et køkken. Heldigvis kender jeg Christian Svane. Christian er, ligesom jeg, folkeskolelærer og faglig rådgiver på folkeskolen.dk. Derudover driver han den gratis side domesticscience.dk.
Her kan du finde masser af undervisningsforløb og endnu flere opskrifter, designet til både det almindelige madkundskabsfag og valgfaget. Vanvittig lækkert og nemt at gå til – og ligesom Historiefidusen ganske gratis.
Det er Brian Ravnborg, bl.a. naturfags-konsulent på CFU Nord, der står bag siden.
Lad mig blankt indrømme at naturfag på ingen måde er mit område, men. På https://galapagos.dk/ kan naturfags-tosser få deres lyst styret. Dog har jeg haft en lille finger med i udarbejdelsen af de to dilemmaspil som kan downloades på siden. Både Dit, mit eller vores vandløb og Din, min eller vores hval er udarbejdet i forbindelse med Naturmødet i Hirtshals.
Ligesom på historiefidusen kommer der løbende nye temaer på engspire.dk.
Mit engelske egner sig mere til "The Julekalender" end undervisning. Heldigvis kan jeg - og alle andre - finde gratis inspiration til engelsktimerne i indskolingen og mellemtrinet på engspire.dk. Siden er lavet af Mette Boll Petersen, og alle forløb er afprøvet på rigtige elever ude i virkeligheden.
Hvis matematik skal blive næsten så sjovt som historie, så er siden www.hanneduebak.dk et godt sted at starte.
Gudskelov skal jeg ikke undervise i matematik, men hvis jeg skulle var www.hanneduebak.dk den foretrukne side. Her er alt hvad en matematiknørd og normale mennesker kan drømme om af opgaver, spil og meget, meget andet til alle skolens klassetrin.