Jeg blev valgt i 2021 og har siddet i Silkeborg Byråd 2022-2025. Her har jeg været medlem af Plan- og Vejudvalget og Klima- og Miljøudvalget. Desuden har jeg bestridt posten som gruppesekretær for den socialdemokratiske byrådsgruppe. Jeg har lokalpolitisk erfaring som formand for Sejs-Svejbæk Lokalråd 2006-2018 og formand for skolebestyrelsen ved Sejs Skole 2002-2006. Desuden diverse tillidshverv via HK, både som TR og bestyrelsesmedlem, pt. er jeg arbejdsmiljørepræsentant. Også aktiv i lokale foreninger som Sejs-Svejbæk Hjertestarterforening (indtil den lukkede sig selv ned i foråret 2025) og egen grundejerforening. Desuden er jeg suppleant til Cyklistforbundet i Silkeborgs bestyrelse og formand for grundejerforeningen i vores sommerhusområde vestpå.
Jeg er 62 år (2025), gift, har tre voksne børn og to skønne børnebørn. Fritiden bruges med familien - og på haven, naturen, litteratur samt praktisk og kreativt arbejde. Cyklen er min primære transportform, helst el-udgaven...
Jeg har siden 2007 arbejdet i Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune, hvor mine primære ansvarsområder er kommunikation, koordination og kvalitetssikring - især via hjemmesider og nyhedsformidling. Før det var jeg skolesekretær på Skægkærskolen i 18 år.
Jeg har boet i Sejs siden 1970, så mit lokalområde har høj prioritet (se på undersiden Engagement i Sejs-Svejbæk)
Præsentationsside af mig som byrådskandidat på Socialdemokratiet Silkeborg