Socialisering er den måde et menneske lærer at blive en del af samfundet på. Det er gennem socialisering, man udvikler sine holdninger, værdier og lærer, hvordan man skal opføre sig sammen med andre.
Det sker løbende i livet, især gennem familie, skole og de mennesker og miljøer man er en del af. Man bliver på den måde påvirket af sine omgivelser og lærer, hvad der er normalt og acceptabelt i samfundet.
Identitet handler om, hvem man er, og hvordan man ser sig selv. Det er både den måde, man forstår sig selv på, og den måde, andre opfatter én på.
Identitet har to sider. Selv identitet er ens eget billede af sig selv. Social identitet handler om, hvordan man er sammen med andre, og hvilke roller man har i sociale situationer.
Identitet formes gennem hele livet. Familie, venner, skole og de valg, man træffer, har betydning for, hvem man bliver. I samfundet kan identitet ændre sig over tid, fordi man udvikler sig og prøver nye ting.
Identitet handler derfor ikke om at være den samme hele tiden, men om at kunne genkende sig selv, selv når man forandrer sig.
Mindmappet her viser en øvelse, hvor jeg har taget stilling til, hvilke ting der har påvirket min opvækst mest. Hver faktor er blevet vurderet og fået en score fra 0 til 9, alt efter hvor stor betydning jeg synes, den har haft.
Conzoom øvelse:
Her lavede vi en øvelse hvor vi gik ind på Conzoom.dk og søgte på hvor vi bor hende også ville den gennem statestik sige ting om ens familie. Jeg fik type d4, og efter at have læst den, mener jeg at det passer skræmende godt til vores familie.
I denne opgave arbejder vi med at udvikle en valgkampagne for Casper Jørgensen, som stiller op til byrådet i Roskilde for Socialdemokratiet. Da det er hans første valgkamp, har han et begrænset budget til plakater og foldere, og det er derfor vigtigt at bruge ressourcerne rigtigt for at få flest mulige stemmer.
Når man ikke har uendelige midler, handler det ikke om at nå alle, men om at nå de rigtige. Derfor har vi haft fokus på at finde frem til de vælgere, som både er relevante for hans mærkesager og samtidig har størst sandsynlighed for at stemme.
I rapporten arbejder vi med målgruppeanalyse og segmentering for at få et klart billede af, hvem Casper bør fokusere på. Ud fra det giver vi konkrete forslag til, hvor det bedst kan betale sig at dele foldere ud, og hvordan kampagnen kan blive mere målrettet.
Derudover har vi lavet udkast til en valgplakat og en folder, som følger Socialdemokratiets design, og som på en enkel måde formidler hans budskaber.
Samlet set viser rapporten, hvordan man med en gennemtænkt strategi kan få mere ud af en valgkamp, selv når ressourcerne er begrænsede.
Rapporten handler om en valgkampstrategi for Casper Jørgensen, som stiller op til byrådet i Roskilde for Socialdemokratiet. Formålet er at finde ud af, hvordan kampagnen bedst kan nå de rigtige vælgere med et begrænset budget.
Der er lavet en målgruppeanalyse, hvor fokus især er på borgere i alderen 45–60 år som primær målgruppe og borgere over 70 år som sekundær målgruppe. Disse grupper er valgt, fordi de både fylder en stor del af befolkningen og har større sandsynlighed for at stemme. Samtidig passer mærkesagerne – ældrepleje, folkeskole og boligforhold – godt til deres livssituation.
På baggrund af analysen er der lavet en plan for, hvor valgfoldere skal deles ud, så de rammer flest mulige relevante vælgere. Derudover er der designet plakater og foldere, som følger Socialdemokratiets visuelle stil og tydeligt formidler kandidatens budskaber.
Samlet viser rapporten, hvordan en målrettet strategi kan bruges til at få mest muligt ud af et begrænset kampagnebudget.
Gennem arbejdet med opgaven har vi fået en bedre forståelse for, hvordan man planlægger en målrettet kommunikationsstrategi. Vi har især arbejdet med målgrupper, segmentering og hvordan man tilpasser budskaber til forskellige typer mennesker.
En vigtig del af processen har været at bruge data til at træffe valg. Det har gjort det tydeligere, hvorfor bestemte målgrupper er vigtigere end andre i en valgkamp. Samtidig har vi arbejdet med at koble teori til praksis ved både at analysere og selv producere materiale som plakater og foldere.
Arbejdsprocessen har været opdelt i flere trin, hvor vi først lavede analyse og derefter udviklede løsninger. Det gjorde det nemmere at holde overblik og sikre, at vores produkter passede til målgruppen.
Der var også udfordringer undervejs, især i forhold til at afgrænse målgruppen og vælge, hvad der var vigtigst at fokusere på. Men det har også været en del af læringen, da det viser, hvor vigtigt det er at prioritere i kommunikation.
Samlet set har opgaven givet os en bedre forståelse af, hvordan kommunikation, design og strategi hænger sammen i praksis.
Her er vores folder og vores færdige plakat
Her er vores færdige rapport