Dette projekt er vores afsluttende opgave i Kommunikation og IT A, hvor vi skal vise, hvad vi har lært i faget. Formålet er at arbejde med en problemstilling og udvikle en løsning, der kombinerer kommunikation og IT i praksis.
Vi har valgt opgaven “Det nyttige spil”, hvor fokus er på at bruge spil som en del af kommunikation. I vores projekt arbejder vi med et advergame, altså et spil der bruges som reklame. Vi har valgt at tage udgangspunkt i virksomheden Frellsen, som gerne vil nå en yngre målgruppe.
I projektet har vi først lavet en forundersøgelse, hvor vi har analyseret målgruppen og deres vaner. Derefter har vi designet og udviklet et spil, som skal gøre Frellsen mere synlig og interessant for unge. Undervejs har vi arbejdet iterativt, testet vores produkt og forbedret det ud fra feedback.
Projektet består både af et produkt i form af et spil og en rapport, hvor vi forklarer vores proces, valg og resultater.
Projektet handler om at bruge et spil til at reklamere for Frellsen. Målet er at få flere unge til at kende og vælge brandet. Der er lavet et simpelt puzzle spil, hvor man samler et billede af et af deres chokoladeprodukter. Spillet er inspireret af Puzzle 15 og er nemt at gå i gang med. Projektet bygger på analyse af målgruppen og en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Unge vælger ofte chokolade ud fra smag, pris og vane.
Spillet skal derfor gøre Frellsen mere interessant for dem. Test viser, at de fleste forstår spillet og lægger mærke til brandet. Dog er budskabet ikke tydeligt nok for alle. Konklusionen er, at spil kan være god reklame, men at det skal forbedres.
I projektet har vi lært meget om både spiludvikling og projektarbejde. Vi startede med medium erfaring med JavaScript, men gennem arbejdet med spillet er vi blevet en del bedre til at kode. Vi har især lært, hvordan man bygger et interaktivt system op trin for trin, og hvordan forskellige dele som HTML, CSS og JavaScript arbejder sammen.
Arbejdsprocessen med Scrum har hjulpet os med at holde styr på projektet. Ved at dele arbejdet op i sprints blev det nemmere at fokusere på en ting ad gangen. Det gjorde også, at vi kunne rette fejl og forbedre spillet undervejs i stedet for til sidst. Vi oplevede, at det gav et bedre mening og gjorde samarbejdet i gruppen lettere.
Samarbejdet har generelt fungeret fint. Vi har fordelt opgaverne mellem os og hjulpet hinanden, når noget var svært. Især i kodningen har vi været afhængige af at arbejde sammen og forklare ting for hinanden. Det har gjort, at vi alle har lært mere, end hvis vi havde arbejdet alene.
Vi har også lært, hvor vigtigt det er at teste sit produkt. Vores brugertest viste nemlig, at noget, vi selv syntes var simpelt, godt kunne være forvirrende for andre. Det gjorde, at vi blev opmærksomme på problemer i vores design og budskab. På den måde har testen været vigtig for at forbedre spillet.
Hvis vi skulle gøre noget anderledes, kunne vi have brugt mere tid på at gøre budskabet tydeligt fra starten. Vi kunne også have planlagt test tidligere i forløbet, så vi havde haft mere tid til at forbedre spillet ud fra feedback.
Alt i alt har projektet været lærerigt. Vi har ikke kun lavet et produkt, men også fået erfaring med at arbejde struktureret, samarbejde i en gruppe og udvikle en ide fra start til slut.
Følgende video indeholder vores fremvisning af vores produkt