første betydningsfulde kommunikationsteoretikere er Harold D. Lasswell der i 1948 fremstillede kommunikationsprocessen som en analyse af:
Hvem siger hvad til hvem i hvilken kanal, og med hvilken effekt!!
han analyseret politisk propaganda under anden verdenskrig. han fandt ud af at kommunikationen er i stand til at ændre menneskers holdning til aktuelle emner, når blot budskabet blev fortalt på den rigtige måde i det rigtige medie.
hvis man forstiller sig en homogen masse, forsvarsløse og passive. kan man så overbevise alle bare formidlingen er gjordt på den rigtige måde. denne model hedder kanylemodellen, da man kan bruge analogien at et budskab 'sprøjtes' direkte ind i hovedet på modtageren.
i 1940'erne opstillede Shannon and Weaver en matematisk kommunikationsmodel der havde til formål mere præcist at forstå overførslen af budskaber indenfor radio og telefon transmissioner.
de undersøger hvordan man kan fjerne unødig støj for at modtageren kan indkode og afkode optimalt. Samtidig ser de på betydningen af feedback fra modtageren som indikation for hvorvidt transmissionen er lykkedes.
transmissionsmodellen:
med dirch passer i hovedrollen ved vi at jaffa appelsiner ihvertifald vil fremstå med humor i 1961 var dirch hele danmarks humor konge. det skaber et blikfang.
Afsenderen: Jaffa
Budskabet: “Jaffa-appelsiner er et godt og sundt valg” det pakkes ind i Let humor, Genkendelige situationer og Et glimt i øjet.
indkodning: Humoren bruges bevidst i indkodningen: Dirch Passers mimik og timing. Overdrivelse og komiske situationer skaber en reklame der sidder fast i hjernen.
medie: reklamen har sandsynligvis været en biograf reklame da det er minimale hjem i 1961 der havde fjernsyn i hjemmet.
støj: humoren reklamen bruger kan både virke støjende men også støjfjernende. men med humor midster seerne ikke interessen og på samme tid giver det hjernen noget at holde fast i så hjernen ikke bliver fanget af andet.