Fordele ved at der indsamles data om dig:
Data kan gøre digitale tjenester mere personlige og brugervenlige. For eksempel kan apps, hjemmesider og streamingtjenester anbefale indhold, der passer til dine interesser. Det kan også gøre det lettere at logge ind på tjenester og bruge selvbetjeningsløsninger.
Problemer ved at der indsamles data om dig:
Der kan være en risiko for, at dine personlige oplysninger bliver misbrugt eller delt uden din viden. Hvis virksomheder eller hackere får adgang til dine data, kan det gå ud over din privatliv og sikkerhed. Der kan også opstå problemer, hvis der bliver lavet forkerte vurderinger af dig baseret på de data, der er indsamlet.
Når man tænker over det, er det egentlig ret vildt, at der et sted, som man ikke rigtigt kan se eller forholde sig til, befinder sig så meget information om én selv. Dataindsamlingsøvelsen har gjort det mere konkret for mig, hvor meget af mit liv der faktisk ligger gemt digitalt. Især appen Snapchat giver mig en smule gåsehud. Min profil er omkring 10 år gammel og har i mange år været min primære form for kommunikation med andre mennesker.
Jeg har cirka 53 GB billeder og videoer, som jeg har taget gennem de sidste 10 år, og som Snapchat i princippet har adgang til. Det er både minder, hverdagsøjeblikke og private situationer, som tilsammen fortæller en meget detaljeret historie om mit liv. Derudover har jeg haft stort set alle mennesker, jeg nogensinde har haft en relation til, som venner på Snapchat. Det betyder, at appen ikke kun har viden om mig, men også om mit netværk og mine relationer.
Øvelsen har fået mig til at tænke mere over, hvor meget kontrol jeg egentlig har over mine egne data, og om jeg altid er bevidst om, hvad jeg giver adgang til. Mit brug af sociale medier er i dag meget begrænset, hvilket blandt andet hænger sammen med, at jeg har boet i Amazonas, hvor telefoner og internet ikke var tilgængelige. Den periode gav mig en oplevelse af tryghed og ro ved ikke konstant at have en enhed på mig, som kunne hjælpe, friste eller lokke. Det har rykket mine grænser for, hvordan jeg fremover vil bruge både nettet og min telefon.