Hvis den anholdte beder om en advokat, er det et krav, at I tjekker op på, om der er en til rådighed. Dette gør I via appen på telefonen, hvortil I blot ringer til dem. Advokater, som ikke er tilknyttet firmaet, anses ikke for at have en gyldig bevilling og kan derfor ikke benyttes.

Advokaterne er de kriminelles forsvar. Dem behandler vi med respekt og ære. Det vil sige, at man ikke starter unødvendige diskussioner om sigtelser eller andre politiforhold. De er her for at lytte til deres klient – ikke til os!

Ønskes der en advokat i en sag, skal I tilkalde en med gyldig bevilling. Kun autoriserede personer må udføre denne type arbejde. Derfor ringer I blot til advokatfirmaet og efterspørger en specifik advokat, hvis den anholdte ønsker det – ellers en, der er til rådighed. En advokat må ikke nægtes. Det er vigtigt, at de anholdte får deres ret.

Når en advokat ankommer, er proceduren at give advokaten den anholdtes sigtelser. Herefter lukkes advokaten og den anholdte ind i et afhøringslokale, hvor de kan tale sammen uforstyrret.

Advokaten er her kun for at rådgive den sigtede. I har derfor ikke pligt til at oplyse jeres side af sagen eller fremlægge beviser for advokaten. Under alle omstændigheder skal beviser ikke fremlægges for advokaten. Hvis det dog vurderes, at det giver mening at oplyse om jeres side af sagen, er dette tilladt.

Det er vigtigt, at man ikke diskuterer straf med advokaten. Advokatens rolle er at rådgive den sigtede i forhold til en retssag – ikke i forhold til domsafsigelsen. Når advokaten er færdig med at rådgive den anholdte, kan advokaten forlade politistationen igen.

Herefter kontakter I HR, hvis den anholdte ønsker at komme for retten. HR guider jer videre i processen frem mod en retssag.