Indledende forhandlinger

Forhandlinger skal indledes sikkert. Hvis der optræder en hændelse på politiets frekvens omkring en kidnapning af en embedsmand, er det den højest rangeredes ansvar at svare på den pågældende hændelse. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at den højest rangerede skal forhandle. Opgaven kan videregives til en fra korpset, som ønsker at påtage sig opgaven, således at den højest rangerede kan fokusere på koordineringen af resten af korpset.

Forhandlinger i forbindelse med en fysisk gidseltagning indledes først, når der er tilstrækkelige enheder til både at lukke udveje, sikre forhandleren og forhandle. Når forhandlingerne indledes, trækker forhandleren og to betjente op til gidseltagerne. Her aftales der enten en radio, som forhandlingerne kan udfolde sig på, eller forhandlingerne indledes ved døren. Her er det igen vigtigt, at det ikke er den person, der koordinerer scenariet, der forhandler.
Når der er nyt i forhandlingerne, rapporteres krav, antal biler, antal gidsler og røvere til den person, som koordinerer scenariet. Dette skal ske for, at den person, der koordinerer, hele tiden kan holde overblikket og forsvare sine beslutninger.

Når gidseltagerne forlader stedet, skal det koordineres, hvilke enheder der eftersætter hvilke køretøjer, og hvilke køretøjer der forbliver og sikrer gerningsstedet. Denne beslutning tages igen af den person, som koordinerer scenariet. Det vil generelt være reaktionspatruljen, som sikrer området, såfremt de er til rådighed.

Huskeregler

Forhandlinger foregår i flere forskellige scenarier, hvilket gør det vigtigt, at alle er forberedte på at kunne forhandle på statens vegne. Her vil der både være retningslinjer og gode råd at hente.

Når vi forhandler, vil der altid være et hovedmål. For eksempel vil fokus ved gidseltagninger altid være på gidslets sikkerhed. Det vil være forhandlerens ansvar at sikre, at de rigtige beslutninger bliver taget, så vi kan repræsentere staten bedst muligt. Vi tilstræber at redde hvert individ, og de kriminelle må efterfølgende straffes. Det kan også være en mulighed at eliminere trusler, men dette sker kun ved godkendelse af den højest rangerede ved scenariet.

For eksempel, ved situationer hvor gidseltageren gentagne gange truer med at likvidere et gidsel, er det forventeligt, at der reageres med en indrykning for bedst muligt at sikre gidslet. Dette gøres ikke første gang et gidsel trues, men først ved gentagne trusler, og hvor gidseltageren virker voldsparat.

Vi forhandler ikke med mennesker i bytte. Det vil sige, at vi ikke udleverer personer, selvom gidseltagerne har et gidsel. Dette kan resultere i, at vi udleverer en person til døden eller afstraffelse, hvilket kan medføre et brud på lovgivningen. Hvis nogen ønskes frigivet fra fængslet, cellerne eller generelt politiets varetægt, skal der derfor findes en anden løsning. Vi er den udøvende magt og kan derfor ikke tillade os at bryde lovgivningen.
Der forhandles heller ikke om værktøj til at udføre en kriminel handling. For eksempel, hvis der ønskes en boremaskine til et bankrøveri, kan vi ikke imødekomme dette krav, da vi dermed ville bidrage til bankrøveriet.