I denne lektion vil du arbejde med den episke genre herunder eventyr og noveller
Der er grundlæggende to fortællemåder i litteraturen; episk (epik) og lyrisk (lyrik).
Episk betyder, at der er en historie der foregår over tid, og som har en fortæller.
Episke tekster er fortællende og kendes ved, at der foregår en handling, som man vil kunne sætte ind i en handlingslinje.
Handlingen har et tidsforløb, men den er ikke nødvendigvis kronologisk.
Læs om eventyr genreren
Læs om novelle genreren
Denne aflevering består af 3 opgaver. Alle opgaver skal være afleveret før opgaven bliver godkendt
Eventyr - opgaven er mundtlig
1) Læs eventyret "Hans og Grete" af Brødrene Grimm. Læs eventyret her: Hans og Grete
2) Læs eventyret "Klods Hans" af H.C. Andersen. Læs eventyret her Klods Hans
Besvar følgende opgave
Skriv et kort resume af begge eventyr
Hvilke eventyrtræk er der i eventyrerne?
Hvad er moralen i eventyrerne?
Hvad er forskellen på et folkeeventyr og et kunsteventyr? Find eksempler i teksten
Noveller - opgaven er mundtlig
1) Læs novellen "Tennis" af Kim Fupz Aakeson
Besvar følgende spørgsmål
Hvordan er Carsten? Lav en personkarakteristik af ham.
Hvem er Linda? Lav en personkarakteristik over hende
Hvorfor griner forældrene lidt over hans planer om at spille tennis?
Der er miljøforskelle mellem Carsten og Linda, forklar hvordan det kommer til udtryk
Forklar afsnittet hvor Carsten ser Linda spille mod guldrengen - hvorfor kalder han ham gulddreng?
Hvilken type fortæller er der brugt, og hvor ligger synsvinklen? Hvad gør det for handlingen i teksten?
Redegør for sproget i novellen - er det skrevet med almindeligt skriftssprog? Hvorfor/hvorfor ikke?
Forklar hvad der sker i slutningen - hvorfor står der: "Det kunne jeg lisså godt".
Hvad tror du, er forfatterens hensigt?
Episk tekst - denne opgave er skriftlig
Skriv en kort episk tekst, hvor du tydeligt viser, at det er episk. Du bestemmer selv hvilken genrer du skriver i (ca 200 ord)
Øvelsesopgave - Grammatik (tillægsord, navneord og udsagnsord)
Tillægsord: Du skal arbejde med tillægsord i denne opgave, da ofte tillægsord er vigtige i forhold til fiktive tekster.
Find 10 tillægsord i eventyrene - gradbøj dem i første, anden og tredje grad. Bemærk nogle tillægsord kan ikke gradbøjes. Læs mere om tillægsord her: Tillægsord
Navneord: I gamle dage skrev man navneord med stort. Det gør man ikke længere. Du skal finde ti navneord i eventyret ”Klods Hans”, og bøje dem skemaet i det vedhæftede dokument herunder (Bemærk at eventyret er omskrevet til nyt sprog)
Find 10 navneord i novellen, som du skriver i ental (bestemt og ubestemt), flertal (bestemt og ubestemt)
Læs mere om navneord her: Navneord
Udsagnsord: En af de vigtigste ordklasser, når man skal skrive en tekst er udsagnsordene. Det er dem, der giver teksten energi og skaber handling.
Find 10 udsagnsord i enten eventyrene eller i novellen og bøj dem
Læs mere om udsagnsord her: Udsagnsord
Se nedenstående skema.