Begreberne objektiv og subjektiv er gode at kende, når man vil kigge nærmere på nyhedsformidling.
Det er målet, at enhver nyhedsformidling skal være så objektiv som muligt – man kalder det også ’tilstræbt objektivitet’. Men det er ofte sværere end som så, da det jo er mennesker (journalister) der formidler historien.
Subjektiv og objektiv er hinandens antonymer, det vil sige, at de står i modsætning til hinanden. Du vil støde på begreberne flere gange i dette forløb.
Prøv med jeres egne ord at forklare, hvad det vil sige at være hhv.
objektiv
subjektiv
Bygger udelukkende på eller tager hensyn til fakta. Når man er objektiv, er man således ikke påvirket/præget – eller på anden måde under indflydelse – af bestemte (personlige) interesser og opfattelser.
Ord, der knytter sig til objektiv:
neutral
upartisk
saglig
Bygger primært på, tager hensyn til – eller er på anden måde styret af – en personlig opfattelse, interesse eller lignende.
Kilde: sproget.dk