Ghetto, sikke noget vrøvl
Karsten Gøttler, 2018, (2,8 ns.)
OTTE NYE GHETTOER: Hvem kan dog påstå, at vores boligområde hører til på listen, spørger beboerne i Ellekonebakken i Viborg.
- Ghetto? Her? Sikke da noget vrøvl. De må have taget fejl. Vi bor i et dejligt område.
Beboerne i Ellekonebakken i Viborg er forbløffede over, at deres boligkvarter i domkirkebyen er landet på regeringens sorte liste over ghetto-områder.
Tværtimod synes de, at de bor dejligt på et højt sted i byen med rigtig gode skoler og institutioner i nærheden.
Men den er god nok. Ellekonebakken er udpeget til at være et af de otte nye, svært belastede boligområder blandt de i alt 29 officielle ghettoer i Danmark.
Pænt og ryddeligt
Kort efter offentliggørelsen af regeringens nye ghettoliste kiggede Ekstra Bladet på en solbeskinnet lørdag inden for hos den nye, slemme dreng i klassen midt i Jylland. Kvarteret er opført i gule mursten sidst i 60' erne og 70' erne med senere moderniseringer og energiforbedringer.
Et åbent og luftigt byggeri med bygninger i mange forskellige størrelser lige fra et-plans rækkehuse til blokke i tre etager. Der er beboerhus midt i området og supermarked i nærheden.
Ekstra Bladet kører rundt i bebyggelsen, hvor der er ryddeligt og pænt.
Cyklerne ligger ikke kastet rundt omkring, men står pænt i stativer, og buske og bede ser ud til at blive vedligeholdt.
- Det ligner da ikke en ghetto. Er vi kørt forkert, spørger fotografen.
Næ, der er kun én Ellekonebakken i Viborg. Ejet af Boligselskabet Sct. Jørgen.
Foran en opgang taler vi med en midaldrende somalisk kvinde, der kommer gående med sin 11-årige datter. Ayan Abdi Ahmed hedder kvinden.
- Ghetto? Da ikke her.
Der er så dejligt roligt her i området. siger hun på forståeligt dansk - Vi er meget glade for at bo her, netop fordi der ikke er ghettoagtigt. De må have taget fejl. Ellekonebakken er et rigtigt dejligt sted at bo, siger Ayan Abdi Ahmed og datteren Salma.
Føler sig tryg
Foran sit rækkehus er 74-årige Jonna Holm i færd med at hænge en juledekoration op på døren til redskabsskuret - en nisse på ryggen af en gås.
- Min mand og jeg flyttede hertil for ti år siden og har aldrig fortrudt det et sekund.
Det er et rart sted for ældre at bo. Jeg føler mig på ingen måde utryg, siger Jonna Holm.
- Jo, der bor da mange indvandrere her.
Og hvad så? Vi skal allesammen have tag over hovedet, og her er ganske fredeligt.
Jeg har aldrig oplevet ballade, siger hun og retter lidt på gåsen.
På en pusleplads til biler er kvinden Saynab Alfadli med rødder i Kuwait i færd med at polere sin nye, brugte Opel Corsa sammen med sin ven, Hamid Ali, der selv bor i en af de barske ghettoer i Aarhus Vest.
- Det er dejligt at komme til Viborg. Her er virkelig rart, siger Hamid Ali.
Saynab Alfadli er helt enig.
- Gjellerup er ikke et rart sted og slet ikke for børn.
Mine to børn og jeg holder meget af at bo her.
- Der er gode skoler, og vi har et godt forhold til naboerne, siger hun.
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et par ord til Ellekonebakkens nye status hos boligforeningens direktør, Hans Erik Lund.
Heller ikke Viborg-borgmester, Ulrik Wilbek (V), er vendt tilbage trods flere opkald og sms'er.
Lektor: Listen kan forværre problemerne
Det løser ingen problemer i udsatte boligområder, at de får betegnelsen ghetto.
I stedet bliver det sværere at tiltrække og fastholde stærke beboere og giver en ringere selvforståelse blandt beboerne i området.
Det vurderer Troels Schultz Larsen, der er lektor på Roskilde Universitet og har fokus på offentlige indsatser på social-og beskæftigelsesområdet.
Regeringen opdaterede i går sin ghettoliste, og der er kommet otte nye boligområder på.
- Listen løser ikke noget.
Den stigmatiserer boligområderne i den brede offentlighed, fordi folk har en negativ association med ordet ghetto.
- Når man får det negative stempel, så medfører det, at en række af de stærke beboere er fristet til at flytte, eller at områderne har svært ved at tiltrække folk ude fra, siger Troels Schultz Larsen.
Forskellige udfordringer
Han henviser til, at der er store forskelle på, hvilke udfordringer de enkelte boligområder har.
Det ene kan være præget af meget kriminalitet. Et andet har mange arbejdsløse.
Når alle bliver kaldt ghetto, får det en forkert effekt.
- Hvis man hele tiden skal gå at forsvare, hvor man bor, hvorfor skal man så blive boende, hvis man har råd til at flytte.
- Listen er kontraproduktiv, hvis man gerne vil fastholde nogle bestemte typer eller ændre sammensætningen af beboere, siger han.
Troels Schultz Larsen peger på, at langt de fleste kommuner allerede har et godt indblik i, hvilke udfordringer boligområder har og derfor også ved, hvor der skal sættes ind.
- Jeg kan ikke se, at listen har mange andre funktioner end at udskamme de her boligområder, siger han.
De otte nye
De otte nye på listen er Lundtoftegade, Aldersrogade og Hørgården i København, Charlotteager i Høje Taastrup, Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør, Korsløkkeparken Øst i Odense, Resedavej i Silkeborg og Ellekonebakken i Viborg.
Til gengæld er Korskærparken i Fredericia røget af listen.
15 områder blandt de 29 karakteriseres som hårde ghettoer, fordi de har været på listen i mindst fem år.
/Ritzau/
kag@eb.dk .