Idag er det planen at I arbejder med at rette de uhensigtsmæssigheder I fik beskrevet sidste gang.
Når I har rettet det I er blevet opmærksom på (eller det I har kunnet nå), skal I gennemføre en afsluttende spiltest magen til den I gennemførte i sidste modul. Find gerne en ny testperson der ikke kender til jeres projekt, og husk at dokumentere testen på samme måde som tidligere på jeres gruppe projektsite.
Det er nu også blevet tid at kigge tilbage over projektet, dets dokumentation, aflevering og det lærte.
Inden I lukker helt ned for projektet skal I derfor gennemgå jeres gruppe projektsite, og tjekke at alt er med og at indholdet præsenterer sig godt for den uindviede læser.
Til sidst er det tid at kigge på dit eget studiewebsite, hvor du giver en personlig refleksion over forløbet. Hvad har dette forløb givet dig, og har der været nogle interessant udfordringer og sejre undervejs?
Præsentation af projektet for den uindviede læser
Link til dokumentationen for projektets aktiviteter på gruppen projektsite
Logbog med egne noter taget undervejs. Herunder:
resultatet af din egen programmeringsøvelse i Scratch (modul 1)
forståelsesnotat om genrer, samt narratologi, ludologi, og det medskabende (modul 2)
... øvrige egne noter fra forløbet
Personlig refleksion over forløbet
Beskriv hvilken genre jeres spil hører under, og hvilke af genrens kendetegn der vil være i fokus i jeres spil
Forklar hvordan I vil bringe 'de 4 dimensioner' i spil. Hvem tager sig af game play, game world, game rules og game mechanics?
Lav en agil projektplanlægning, og forklar denne på jeres projektsite. Det er vigtigt at I sætter realistiske mål for hvad I kan nå, og at I planlægger sådan at I vil kunne nå mindst 1 iteration (gentagelse)!
Oversigt over hvem der har hvilke roller i projektet (modul 3)
Herefter dokumenteres arbejdet i de enkelte roller på sitet. (modul 4)
Vis hvordan jeres indledende test er blevet planlagt og gennemført
husk at dokumentere testen med video på jeres projektsite
forklar hvad I har fået ud af testen. Hvad skal rettes?
Vis resultatet af jeres afsluttende test.
husk at dokumentere med video på jeres projektsite
Evt. kan der afslutningsvis indsættes en perspektivering til hvilke øvrige ting I gerne ville arbejde med, hvis I havde haft tid til at fortsætte udviklingen.
HUSK at offentliggøre både gruppens projektsite og eget studiewebsite, og tjek at alting virker i 'inkognito tilstand', inden der afleveres et .txt dokument med link til gruppens projektsite, på opgaven i Lectio.