Kurser er den aktivitetsform under Erasmus+, hvor der er flest og strengeste krav til indhold og opbygning. Derfor har kurser en underside for sig selv.
I Erasmus-programguiden står:
Deltagerne kan få udbytte af et struktureret kursus eller et lignende tilbud leveret af kvalificerede fagfolk baseret på et allerede fastlagt kursusindhold og læringsudbytte. Det er således ikke tanken, at man selv kan opfinde et kursus.
Kurset skal have deltagere fra mindst to forskellige lande og skal give deltagerne mulighed for at interagere med de andre lærende og med underviserne. Der gives ikke tilskud til fuldstændigt passive aktiviteter, f.eks. deltagelse i foredrag, taler eller massekonferencer.
Ansøgerne bør være opmærksomme på, at alle kursusudbydere er fuldstændigt uafhængige af Erasmus+-programmet og optræder som tjenesteudbydere på et frit marked. Ansøgerorganisationen er derfor ansvarlig for valget af kurser og uddannelse. Følgende kvalitetsstandarder er udformet med henblik på at vejlede ansøgerne, når de skal vælge kursusudbydere: https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/resources/quality-standards-courses-underkey-action-1-learning-mobility-individuals_en
Aktiviteterne skal finde sted i udlandet, i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet.
Ved kurser er der krav om 5 timers kursusaktivitet pr. dag.
Vejledning i forhold til rammer, krav mv. for kurser/uddannelse. Klik her.
Skal foregå i et "godkendt" land
Deltagere fra mindst 2 forskellige lande
Må ikke være passive aktiviteter, men skal være opbygget som workshops eller lignende, hvor deltagerne kommunikerer med hinanden
Mindst 5 timers kursus-aktivitet pr. dag
Der gives ikke tilskud til kurser, medmindre man på forhånd har afleveret en ansøgning til forvaltningen, og ad denne vej har fået kurset bevilget. Det er altså ikke nok, at man har tilmeldt sig et kursus og fået en plads af udbyder.
Der er ganske mange, der udbyder kurser i Erasmus-regi, hvilket også betyder, at kvalitet og indhold kan variere temmelig meget.
Vær derfor særligt opmærksom på kursusbeskrivelsen og på, om udbyder ser ud til at udbyde noget af kvalitet. Er der fx en synlig vurdering fra tidligere deltagere, som de deler, ser indhold og program ud til at leve op til kravene (jv. menupunktet ovenfor)?
European School Education Platform (ESEP), som er hele platformen for Erasmus+, udbyder også selv kurser, som er gratis for deltagerne, men hvor du skal være heldig for at komme med, da der kun udbydes enkelte pladser pr. deltager-land. Disse kurser kan findes her: https://salto-et.net/events/
Øvrige kurser kan ses her: https://school-education.ec.europa.eu/en/professional-development/courses. Erfaringsmæssigt er der stor forskel på kvaliteten af kurser og kursus-udbydere, så vær opmærksom, når du læser beskrivelsen - og vær bl.a. opmærksom på, at kurserne lever op til kvalitetskravene. Kontakt evt. forvaltningen ved tvivl (se forside vedr. kontaktinfo).