Portræt
(Ca. 3 lektioner)
Brug post-its eller Jamboard
Eleverne skal nu introduceres til arbejdet med Tove Ditlevsens portræt (Eleverne skal arbejde i par. Hver gruppe tildeles en responsgruppe).
Med udgangspunkt i digtet De evige tre, novellen Appelsiner, TV-udsendesen Tove Ditlevsen og artiklen Tove Ditlevsen: Hun holdt sig i live ved at skrive, skal gruppen studere Tove Ditlevsen og dykke ned i hendes personlighed, liv, virke og værker.
Diskuter med eleverne, hvad der er vigtigt at være opmærksom på, mens de læser og ser udsendelsen. Se evt. Jamboard som et eksempel.
Eleverne er nu klar til at:
Læse novellen og understrege vigtige pointer og/eller skrive notater, mens de læser.
Se Tv-udsendelsen og tage notater, mens de ser den.
Læse artiklen og understrege vigtige pointer og/eller tage notater, mens de læser.
Læse digtet, tage noter, fortolke og diskutere digtet.
Lav et ophold efter hver af disse fire aktiviteter og tal med klassen om det, de har læst/set, og hvad de tager med derfra.
Det er vigtigt, at eleverne tager notater under læsningen og udsendelsen ud fra de kategorier, de skal til at arbejde med nu.
Grupperne skal nu ved hjælp af abstraktion, dekomposition og mønstergenkendelse som analyseværktøjer nedbryde de informationer, de har fået ud af novellen, tv-udsendelsen og artiklen og strukturere deres fund under de forskellige kategorier, du har bestemt evt. sammen med dem (se lige eksemplet nedenunder eller se et elev-eksempel )
Når grupperne er færdige med deres analyser, tages der en snak i plenum om elevernes analyser, og hvilke ting fra hendes liv og værker, de har taget med, og hvorfor de synes, de er vigtige. Hvad fortæller det om forfatteren?