Dekomposition, abstraktion og mønstergenkedelse
Ca. 25 minutter)
Denne del af aktiviteten kan godt springes over, hvis man ikke har tid. Formålet med den er, at eleverne træner elementerne fra computationel tankegang, dekomposition, abstraktion og mønstergenkendelse, samt bliver bevidste om sprogbrug dengang og i dag. Til denne aktivitet skal du til hver gruppe printe novellen Appelsiner
Eleverne får udleveret en kopi af novellen Appelsiner.
De finder i deres tomandsgrupper et sted i novellen, der har gjort særlig indtryk på dem. Det kan fx. være
-et vendepunkt, klimaks, noget humoristisk, noget overraskende, tekstens pointe...
De skal nu i deres valgte tekststykke finde verber, substantiver, adjektiver og pronominer, klippe dem ud og fordele dem i de fire hovedkategorier.
Verber - skriv dem om til nutid.
Kan substantiverne kategoriseres i denotation (ordets grundbetydning) og konnotation (ordets medbetydning)?
Adjektiver: Del dem op i positive, negative, neutrale?
Pronominer - Hvilke er hyppigst
Eleverne skal danne nye sætninger af ovenstående udklip.
Læs jeres bedste sætning op for klassen.