Studievejlederne har mange forskellige opgaver at varetage i forhold til eleverne. I løbet af gymnasietiden har studievejlederen kollektiv vejledning i hver klasse. Der vejledes i emner, som har betydning for uddannelsesforløbet i gymnasiet (studieteknik, valgfag, SU m.m.).
Desuden yder studievejlederne individuel vejledning og bistand til elever, som har brug for rådgivning. Studievejlederen har i denne forbindelse tavshedspligt. Skolens studievejledere er Katrine Bastholm og Rasmus Winther Bie.