Elevråd

’I Tørring Gymnasiums elevråd er elevernes indflydelse og daglige trivsel i fokus. Vi er elevernes talerør til resten af skolen. På Tørring Gymnasium er elevrådet dybt afhængigt af elevdemokratiet, da konstitutionen er bygget op om dem, der vil. Det betyder, at alle kan være med i elevrådet, hvis de ønsker det. Men det betyder også, at elevrådet hele tiden skal sørge for at undersøge, hvad eleverne ønsker. Elevrådet har også gunstige muligheder, for at påvirke skolen ikke kun, fordi vi har et stærkt elevråd, men også fordi vi har en ledelse med fokus på eleverne.’ (citat – Elevrådet)