Kantinen er rammen om god mad, gruppearbejde, projekter og snak. Her mødes alle Tørring Gymnasiums elever, her afholdes de gode fester og her underholdes med musik fra skolens mange musikhold.
Hver dag tilbyder kantinen en lækker buffet hvor der bliver lagt vægt på sundhed med mange forskellige retter fra suppe, over kyllingespyd til fristende salater. Og selvfølgelig kantinens berømte hjemmebagte brød og kage.
Åbningstider: 7.00 – 13.00. Efter 13.00 er der mulighed for selvbetjening af diverse lækkerier.
Der er selvafrydning i kantinen! Husk desuden at stille stolene op efter brug og at service IKKE må medbringes i fløjene og i videnscenteret.
Giv kantinens facebookside https://www.facebook.com/kantinetg/ et ‘synes godt om’ - så er du altid sikker på at være opdateret på menuen, konkurrencer og gode tilbud.