Sivesindtjernet

Bebyggelsen er veldig spesiell på Sivesind. Tjernet er naturlig nok sentrum, men andre tjern i bygda har ikke den samme magneteffekten som Sivesindtjernet har. Gardene ligger helt oppe på høgden og de har fri utsikt. Det kan være værhardt her og da skjermer husene for vær og vind. Denne tette byggemåten kan komme av at det var mange "danemænd" her den tia da grenda blomstret opp.

Tjernet ser ut til å ha vært et krater fra en vulkan og det er ikke innsig over jorda, kun underjordisk tilsig. Det skal være et stort hull i bunnen av tjernet, der en mann fint har plass, her kommer vannet opp.

Sivesind ligger på en høyde ca. 470 m. o. h. Det er flere garder med samme navnet, og forskerene er enige om at det er vin-navn. Altså av de aller elste. Nabogarden Heksum / Heggsum er heim- navn. Navnet Sivesind kan forklares naturlig med at det var mye Siv i tjernet. Laurits Hemstadmoen fortalte at tjernet tidligere var nesten gjengrodd av sev. Det var mere som en myrputt. Han sa at tjernet var blitt mye penere nå da det ikke var så mye "sev" der. Det er mange andre forklaringer og: Sivs vin kvinnenavnet siv, Sive av latin høyde "tjernet på høyden". "Frogarden er trolig del av Sivesindgardene, sjøl om det har hett Frogarden temmelig lenge. Det eldste navnet på garden var trolig Frogardr av mannsnavnet Frrodi, og det er sannsynlig at dette navnet er fra mellomalderen, mens Sivesindgardene nok er mye eldre. Navnet Sivesind er sammensatt av sivi og vin. Sivi betydde et sted det det vokser siv og vin tyder jo eng m.v.. Det har også vært ment at Sivesindtjennet kan ha hett Sivir en gang." I Olaf Rygh er det tolket slik: 85­87. 89. Sivesin østre, mellem, vestre og nordre. Udt. sí`vesiᶇᶇ (ogsaa opg. sí`vi-). ― i Siuisyn (østre) DN. I 274, 1356 Siuisini Kverner DN. II 330, 1372 a Siuisini (østre) DN. II 363,

1381 i Siuasinne (østre) AB. 102. pa Sewsyne DN. II 754, 1505

Sieuesind 1520. Siifuesin OE. 118. Seueßin St. 163. Soffuesind

1578. Seffuesind 1595. 1604.1/1, 1/2, 1/2. Seuißin 1616. Siffuesind (4

Gaarde) 1669. Sivisin 1723.1/2, 1/2, 1/2, 1/2.

Sifisin, sms. med vin. Om dette "meget gamle Navn" siges Indl.

S. 73 under sef: "dette kommer dog kanske [ikke direkte af sef n., Siv,

men] nærmest af en afledet Intetkjønsform paa -i eller af et Indsønavn paa

-ir". Gaarden ligger ved en Indsø, paa Kartet kaldet Sivesinkjernet; dennes

gamle Navn skulde altsaa, hvis Gaardnavnet skriver sig derfra, have været

Sifir. Et Intetkjønsord sifi vilde have havt Betydning: sivbevoxet Sted.

I en Notits fra ældre Tid har dog O. R. antydet, at Navnet muligens kan

hænge sammen med sær m., Sø, og S. B. antager, at den opr. Form sand-

synlig er *Sívisin, en Sammensætning af vin med et af sær, Sø, dannet

*sívi, Strækning (Beite) rundt Søen (Sivesinkjernet). Med Hensyn til

Vokalen í i en saadan Dannelse kan sammenlignes Eiðsivaþing, det

gamle Ting paa Eidsvold, der utvivlsomt staar i Forbindelse med Heiðsær,

et gammelt Navn paa Mjøsen, samt Síeimr, Sideform til Sæeimr (Bd.

IV, 1 S. 23).

Isskjæring på Sivesindtjernet.

Josef Sinnerud og Konrad Bergum er i full gang med isskjæring på Sivesindtjernet. De bruker kappsag på den 60-70 cm. tykke isen som er av prima kvalitet, og det går så vasspruten står når sagen er igang. Den tar isen som det skulle være smør. De fine isblokkene trekkes opp, de skal til Kolbu Meieri. Dette er fra et utklipp med to andre bilder som jeg skal prøve å finne i Torten-blads eller Eiktunets arkiver.

En annen artikkel er fra Samhold tror jeg:

Rekord-tjukk stålis på Sivesindtjernet

Kulde og overvann lager utrivelige arbeidsforhold

for isskjærerne

bilde av: Josef Sinnerud som skal skjære for Kolbu Andelsmeieri måler stålisen på Sivesindtjernet.

Isskjæringen på Sillungen er så smått i gang. Og på Sillungen