Noe av stoffet er hentet fra: Om Frogarden av Arne Amundgård, trykt i VST 1-92:
"Frogarden er trolig del av Sivesindgardene, sjøl om det har hett Frogarden temmelig lenge. Det eldste navnet på garden var trolig Frogardr av mannsnavnet Frodi, og det er sannsynlig at dette navnet er fra mellomalderen, mens Sivesindgardene nok er mye eldre. Navnet Sivesind er sammensatt av sivi og vin. Sivi betydde et sted det det vokser siv og vin tyder jo eng m.v.. Det har også vært ment at Sivesindtjennet kan ha hett Sivir en gang." Jeg har tenkt på om fro kommer av den første, frogardene har den beste jorda på Sivesind.
Ewind Frogaart
er nevnt 1557/58, og på den tid hørte garden med til erkebispegodset som ble overtatt av kongen ved reformasjonen i 1537.
Frogarden var eid av kongen. Fogden Bendix Jørgensen eide garden 1674-86.
Halvor Sivesind stod det skifte etter i 3/12-1657. Han var gift med Karen Halvorsdatter (fra Kukkelsrud?) som antagelig senere ble gift med Joen Olufsen Sivesind(-1683). Halvor og Karen fikk fire barn:
Ole (1653-1719) overtok
Gunder (1656-1685) var ugift. Skifte 1685.
Anne ble gift med Jon Jonsen Blikset (1637-1712)
Kirsten død 80 år gammel i 1729 ( på Sivesindsveen) var først gift med Jens Pedersen Appelsvold med en datter Kari som er 29 år i 1722, og i 1698 gift med Frans Hansen Lundhagen (Sveen) som døde i 1722 (skifte 27/6.-1722) sønn Hans Frandsen født 1700.
Og Karen og Jon fikk 5 barrn:
Halvor Jonsen f.o.l. 1663
Knut Jonsen f.o.l. 1665 se N. 941 neste eier
Jon Jonsen f.o.l. 1667g.1695 m. Kari Halvorsdatter Skaugerud
Anne Jonsdatter f.o.l. 1658
Berte Jonsdatter f.o.l. 1660 g.m. Matz Fridrichs fra Land
1652: Thorre Jonsen
1666: Knud Jonsen m. sønner Thomas, Tosten og Jon
Knut Jonsen er nevnt i skattelistene 1661-1696 og var gift med Birette Eriksdatter som døde 1657 barn 1 og 2 og ble senere gift med Ingrid AsbjørnsdatterMolstad som døde 1666 barn 3,4 og 5 tilsist gift med Ragnhild Jonsdatter som døde i 1705 34 år gammel barn 6. 6 barn:
Thomas Knutsen f. 1654 (Jonsrud på Eina).
Marte Knutsdatter 1655-1657
Tosten Knutsen 1663-1705
Jon Knutsen f. 1664 (Bjørnerudødegaard på Eina).
Birgitte Knutsdatter f. før 1666.
Lars Knutsen Stabu f. 1667 gift 1702 med enken Anne Jonsdatter de var brukere på Blili fikk ikke barn men hun hadde 5 barn i ekteskapet med Anders Eskildsen Heksum bruker på Blili.
Av matriklen 1669 går det fram at kongen da stod som eier av garden: Agger och eng er goed och fruchtbahr, meget god udrast med Fæhaffn och Røedningsløand til Gaarden. Det var 10 fe og 2 hester på garden. Fogden Bendix Jørgensen eide garden ca. 1674-1686.
Ragnhild Jonsdatter ble nå gift med Ole Halvorsen (1653-1719) De hadde 5 barn : 1718 brant de fleste husene i Sivesindgrenda ned til grunnen mens karene var ute og stelte på gjerder i skogen. Dette var en katastrofe for mange. Hjemme var det bare kvinner og barn og de kunne lite få gjort med ilden. I 1729 sier daværende eier at han for endel år siden er "bestjålet og brent så han ikke engang har klær å skjule seg i for å komme til Guds hus". Utsagnet sikter trolig til storbrannen og en skulle tro at også andre folk i leia sleit hardt etterpå. (VST 1-92 s.69). Han giftet seg med Ragnild Jonsdatter .
Knut Olsen g. 1711 m. Kirsti Nillsdatter Sollie.
Per/Peder død ca. 1715 samme år han ble g.m. Kari Simensdatter Blikset (1683-1717) datter Pernille Pedersdatter f. 1715?
Erik Olsen Sivesind (1681-1740) g.m. Ingeborg Ellingsdatter Sivesind. 5 barn: Daardi (1716-1716), Anne (1718-1725), Ragnhild f. 1720 g.m. Nils Paulsen Sivesind (1713-1795) se Østgarden, Mari f. 1723 og Lars f. 1726 g.m. Tore Halvorsdatter Gjestrum sønn Erik Larsen se Børsvoll.
Dorte Olsdatter død 1710 26 år.
Anne Olsdatter død 1705 16 år.''
1710 eller 1717 i et dokument fra 1718 brant de fleste husa på Sivesind ned (det skal allerede da ha vært 8 selvstendige bruk) til grunnen mens karene var ute og stelte på gjærder i skogen. Dette var en katastrofe for mange. Hjemme var det bare kvinner og barn og de kunne lite få gjort med ilden. I mai 1721 har sorenskriver Christian Sommerfeldt utstedt følgende erklæring: Formeldest den uløkkelige Ildsvaade Sivesind gaarde udi Totens Præstegjæld for nogle Aar siden overgik, har Opsidderne efter Skatte kravet Nøt 2nde Aars Schattefrihed, Tienden alene undtagen .... Denne erklæringen er vedlagt fogdens skatteregnskap for 1718.
I 1718 gikk garden over fra Christopher Hansen Tanche til Anne Margrethe Matfeldt (hun var datter av Bendix Jørgensen på Rognstad, en tidligere eier av Frogarden.
Sevald Christensen fra Sund (1673-1755) ble den første selveieren i Frogarden idet han i 1718 kjøpte garden av enka etter kaptein Nils Johansen Matfeldt. I 1719 forlangte han taksering av husa. I 1729 sier han at han for endel år siden er "bestjålet og brent så han ikke engang har klær å skjule seg i for å komme til Guds hus". Utsagnet sikter trolig til storbrannen og en skulle da tro at også andre folk i leia sleit hardt etterpå. Sevald ble g. 1709 m. Ingeborg Fransdtr. Møkkenes. Barn:
Marte (1700-1779) g. 1735 m. Lars Mikkelsen Sivesind (1698-1753) se Polset
Christen Sevaldsen Sivesind (1710-1763) se neste
Kristoffer Sevaldsen f. 1720 g.m. Johanne Olsdatter Negård
Jørgen (1716-?) uekte datter Anne f. 1739 (mor Kari Christophersdt.) g. 1746 m. Berte Johansdatter Drager
Skoskat til fogden 1711: Flugaarden Ødegaard Bruger ? 5 Mennesker a 6 s i skopenge, 1 søn kan tiene løn 2 dr.
Matrikkelen fra 1723 forteller at garden hadde skog til fornødenhet, måtelig fehavn i hjemrasten, jordarten var måtelig og "ligger til høyden". Brukeren hadde en hest, ni naut og seks sauer.
Christen Sevaldsen Sivesind (1710-1763) overtok etter faren i 1745 og stod for garden frem til 1760. Han var husmann på flere plasser før han tok over etter faren. Gift første gang 1734 med Margrete Larsdatter Tone fra Sivesind ((1711-1748) 6 barn:
Mari (1732-1740) uekte
Peder f. 1735 på Sund
Sevald (1736-1811) se neste
Marte (1740-1773) g.1771 m. Christen Eriksen Sæter
Ingeborg
Lars f. 1744 på Sund (soldat) g? 1791 m. Mari (Maren?) Pedersdtr. Åsjordet (1767-1898) De hadde fire barn : Christen 1791, Johannes 1793, Maria f. 1795 og Tonetta f. 1797 alle født på Gamme.
Gift andre gang 1748 med Mari Pedersdatter Hager (1720-1799) 6 barn.
Margrethe (1749-1835) g.m. Erik Larsen Børsvoll, Barn: Tonette (1786-1803) og Berte (1790-1805)
Lars (1752-1837) g. 1790 m. Mari Olsdatter Sivesind (1710-1782) Han fikk skjøte på 1/2 Gjestrum 1790 fra Hans Paulsen Gjestrum og på den andre 1/2 part 1798 fra Lars Olsen Sodstad. Tre barn: Marte (1791- 1871) kalt "rike Marte" Gjestrum g.m. Christian Hansen Heksum, Christen 1793 døde i krigen mot Sverige 1814 og Kari (1796-1878) på Kvaksrud g.m. Hans Davidsen Verslien (1788-1869).
Christian f. 1755
Else/Eli (1759-1823) g.m. Poul Hansen Røse f. 1757. Husmenn på Hagerbakken u. Hager senere på en plass under Røse. 7 barn.
Pernille (1759-1760)
Pernille f. 1762
Sevald Christensen Sivesind (1736-1811) var eier av gården fra 1760 han ble gift 1765 med Pernille Haagensdatter Fjølstad (1743-1809) 7 barn:
Peder f. 1776
Margrethe (1760-?) g. 1787 m. Hans Nilsen Sivesind (1768-?) fra Melgarden
Christen se neste
Anne f. 1772 g. 1807 m. Hans Olsen Klavesbøle, enkemann
Johannes (1778-1834) døde av tæring
Christoffer g. 1771 m. Johanne Jensdatter Sivesindstuen
Paul 1782 g. 1808 m. Berte Sevaldsdatter Grevløs.
Christen Sevaldsen Sivesind (1769-1851) gift 1804 med Marte Larsdatter Taasaas (1780-1858). I 1843 bre Frogarden skilt i 2 deler Peder fikk hovedbølet og Lars fikk andre delen. Barn:
Sevald (1804-1858) ugift
Peder f. 1807 g. m. Karen Haagensdatter Sivesind f. 1823 til Amerika 1867. Neste eier.
Lars se Frogarden 86-2.
Paul f. 1812 g. 1842 m. Maria Hansdatter Furuseteier f. 1820
Frogarden ble delt mellom to brødre i 1843. Dette står tingbokført 6 april 1853: Delingsforretning. Aar 1843 den 15 november blev af. J. Bordstuen, Johannes J. Vestgarden, Nils Jacobsen Sivesind og Johannes Hagerbakken som tilkaldte Mand ved en at traaet deling af gaarden Flugaarden Sivesind mellem Brødrene Peder og Lars Christensønner, Eiendommen taget i øyensyn og delt i 2 lige dele under Benævnelse Østre og vestre del, saaledes som nedenstaaende udviser:
østre del. 1)
Det østre Jorde saaledes som det nu er innhegnet dog at den søndre Gjærdegaard flydtes ned til nedrammede Pæle paa østre Eng. Af Gjærdene om dette Jorde holder Eieren den søndre og vestre Arm. 2) Den vestre Eng, hvis Linie gaar fra gaarden mellem det østre og vestre Jorde i lige Linie sydover til en blokket Gran ved nordvestre Hjørne af Slaathagegaarden og ellers efter den nuværende Indhegning. 3) Sauehagen, der er ihdhegnet og støder til den vestre Eng. 4) Den søndre del af Ødegaaren fra en nedrammet pæl 23 Alen søndenfor den søndre Ledhage i lige Linie vestover til en nedrammet Pæl paa søndre Side af stormyren i nærheden af et lidet Berg 5) Den vestre del af Skoven, der gaar fra Midten af kilden, der ligger ved Slepledet og i lige Linie sydenfor, der er apblokket og gaar til Skigaarden mellem Blilie og Thone Skover. 6) Til denne del skal hvis 15 Enstengler af det vestre Jorde lige ud fra Gjødseltomten. 7) Ligeledes hører hertil det halve af Kaalbingen og Humlegaarden samt hele Husmandsbingen ved Bordstuekalveløkken samt ligeledes Afbenyttelse af den nuværende Vei gjennem Vestre Jorde. Ligeledes fri Benyttelse af Blegevolden til dette Brug som og Vandvei. Rexelveien fri Afbenyttelse for begge Dele. 8) Halvdelen af Almendingslodden i Vestaasen samt halvdelen af Gaardens eiende Fiske ved Einas udløp9) Af husene hører til den Del den nye eller østre Stuebygning, det østre Stabur, hele Stalddbygningen og Fæhuset. Laden i østre Engen, Sladeskjulbygningen til gangen, den nordre Lade paa Ødegaarden og halvdelen af Bordstuen. 10) Af Gaardsrummet falder paa den østre del fra nordre loft paa sladeskuret og til nordre loft paa Fæhuset.
Vestre Del. 1)
Det vestre Jorde som forstaaes med 2 efter hinnanden liggende Jorder samt Brynsløkken og husmandsløkken med derpaa atværende Huse og rettighet til Afbenyttelse af Husmandeen efter de paa ham havende rettigheter. 2) Den østre Eng efter det forhen beskrevne Skjeldemærkee og ellers saaledes som den, nu findes indhegnet, hvortil eieren erholder Rexselvei over den vestre Eng. 3) Slaathagen søndenfor Engen der er indhegnet. 4) Nordre del af Ødegaarden efter de for østre Del beskrevne Skjellepunkter. 5) Den østre del af Skoven ligeledes efter den for østre del under post 5 beskrevne linie 6) Det halve af Almenningslodden og det tilhørende Eina Fiskeri. 7) Gaardsrommet fra nordre Slædeskjullaft og til grrinden ved Bordstuen 8) Af husene den Nordre Stuebygning, Størhusbygningen, Laaven det vestre Stabur, Sauefjøset. Vedskur med Bod en kaalbod halve af badstuen og den søndre lade paa Ødegaarden. 9) Saalenge Føderaadsmanden Kristen Sevaldsen lever, skal Eieren af den del have et maal af den nederste Ager i det østre Jordet, der falder tilbage til denne del naar derved det brugerlige Føderaad bortfalder. 10) Frihed til for denne del til at kjøre sten om han saadan opbryder i vestre Jorde ned paa Stenrøsen i den vestre Eng. 11)Saalenge denne Dels Eier er i fælles hus med Føderaadsfolkene nyder han af den østre Dels Eier 2 er to favne ved, en af Birk og en af Gran.
Efterat fåreståenede Dele saaledes være 2.de brødre tilkjennegivet, bleve de enige om, at Lars Christiansen erholder den vestre del og Peder Christensen den østre del. Aar 1852 Løverdagen den 27 Marts er foranstaaende Delingsforretning af underskrevne Laugrettsmænd gjennemgaaede, de beskrevne Skjellemærker befundne tydelige og delelinierne saaledes synbare. Da begge gaardpartene ere befundene lige, bliver Mat. Skylden at dele ligelig mellem begge parter, saaledes at den østre Delen af Matr. nr. 158 Sivesind Flugaarden, Peder Kristensens brug, bliver af skyld 4 daler 20 skilling og den vestre del Lars Kristensens brug ligeledes 4 daler 20 skilling. Da intet videre var at tilføye Forretningen, blev Laugrettet enige om at afhjemle Forretningen paa først holdende Vaarting. Ole Pedersen Sivesind m.f.p. Johannes Larsen Hagebakken m.f.p. Johannes Jacobsen Sivesind m.f.p. Nils Jacobsen Sivesind.
Eier 1843-1864: Peder f. 1807 g. m. Karen Haagensdatter Sivesind f. 1823 til Amerika 1867.
I 1864 heter det blandt annet om garden: Den har havn i hjemmarken for 2 hester og 7 fe og havnerett for 7 sauer i almenningen. Jordsmonnet består av moll blandet med sand og tildels ler på underlag av kalkstein og lergrus.
Eier fra 1864: Johannes Nilsen Sivesind fra Bjørnerudsveen på Eina. Han hadde vært farger ved et fargeri Augedalsbro på Hadeland. Hans Foreldre: Nils Johannesen Bjørnerudsveen og Pernille Andersdatter Sullestad. Barn:
Martin Johannessen Sivesind (1822-?)
Hans Johannessen Sivesind (1824-??)
Hans Johannesen Sivesind se neste
Peder Johannessen Sivesind (1829-??)
Nils Johannessen Sivesind (1833-??)
Hans Johannessen Sivesind (1826-1874) Familien bodde i Brandbu og drev et fargeri; Augedalsbro. Dette var et arbeide han ikke tålte. g.m.. Marie Andersdatter Paulseth (1820-1904) Foreldre: Anders Olsen og Ingeborg Larsdatter. Barn:
Johannes Hansen Sivesind f. 1852 se neste
Petter Hansen Sivesind f. 1854 se Nærli
Andrine Hansdatter Sivesind (1857-??) Til Amerika?
Johanne Marie Sivesind (1860-?) Til Amerika ca. 1880
Augusta Hansdatter Sivesind (1863-??) mor til Hulda f. 1893 g. Lofthus (faren var Olaus Bakke se Linnerud). Til Amerika
Eier 1886 Marie Andersdatter enke etter tidl eier.
Anne Marie Andersdatter Paulset g. Sivesind. Mor til Johannes Hansen Sivesind som sess ved siden av her med rifle.
Eier fra 1877 og til 1921: Johannes Hansen Sivesind (1852-1927)
. Skilte ut Nærli til Petter Hansen Sivesind i 1881 84-15 Nærli. Johannes gikk konkurs 1898 pga. Petter sønnen på Nærli. Han hadde kausjonert for Petter, han bygde butikk på Nærli, men det gikk ut med Petter og dette gikk og ut over faren. Johannes greide å beholde garden ved hjelp av familien. g. 1876 m. Klara Mina Pedersdatter f. Nyhaugen (1857-) Barn:
Helene Marie (1876-1968) g. i Oslo m Hans Petter Johannessen fabrikkarbeider på Lysaker f. Vardal 1883.
Petra (1879-1927)
Hans (1882-1974) overtok
Martin (1885-1979) g.m. Marie Reinsvollsveen (1896-1975)
Johanne (1889-1938)
Olga (1892-1971) g.m. Ole Kristian Heksum Larsstuen (-1970). Mor til Hans O. Heksum
Emma ( 1895-1970)
Laura (1898-1950) Tok lærerskoleeksamen 1919 og ble ansatt ved Raufoss skole fra 8/8-1919.
Harald ( 1902-1985) g.m. Olaug Dølbakken. Gbr. i Dølbakken.
Eier 1904-1974. Hans Johannessen m. søsken? De hadde også Lyusveskogen 84-12 Denne er nå under Dølbakken.
Gullbryllupsdagen 30. mars 1926
Bak fra v. Helene Marie, Petra, Johanne, Harald, Olga, Laura og Emma.
Foran fra v. Hans, Klara Mina, Johannes Hansen og Martin.
Slåttonn. Fra v. Hilda Sivesind fra Børsvollsveen, Jenny Bergum, Kasper Sivesind og Hans Sivesind.
Klaus Eng og Halvor Alm etter elgjakt ved tjernet.
Svarten foran Frogarden 86-1
De eier også Vestgarden 84-3 og 84-27 Engeli