Vedtægter for Nivå Musiklaug
§ 1 Foreningens navn og hjemsted
Stk. 1
Foreningens navn er Nivå Musiklaug, og dens hjemsted er Nivå i Fredensborg kommune.
Stk. 2
Musiklauget skal fungere i Fredensborg Kommune og omegn.
§ 2 Foreningens formål
Stk. 1
Formålet er at fremme den musikalske folkekultur og være med til at udbrede samme. Gennem et alsidigt og aktivt samvær skal ovenstående kultur, på et ukommercielt grundlag, støttes som en del af hverdagen i forlængelse af traditionen.
§ 3 Medlemskab
Stk. 1
Medlemskab kan opnås af enhver, der kan gå ind for formålet, og som vil medvirke til opfyldelse af foreningens formålsparagraf.
Stk. 2
Ethvert medlem skal respektere foreningens til enhver tid gældende vedtægter og ordensregler.
Stk. 3
Medlemmet skal holde foreningen underrettet om ændringer i medlemmets kontaktdata.
§ 5 Kontingent
Stk. 1
Kontingent opkræves helårsvis for det aktuelle år, efter at kontingentets størrelse er fastsat af generalforsamlingen.
Stk. 2
Nye medlemmer betaler et forholdsmæssigt kontingent i forhold til indmeldelsesdato, der fastsættes af bestyrelsen.
Stk. 3
Aktive musikere betaler spillergebyrer ud over det almindelige medlemskontingent.
Stk. 4
Bestyrelsen kan fastsætte gebyrer for brug og lån af foreningens lokaler, instrumenter og øvrige gear.
§ 6 Udmeldelse – Eksklusion
Stk. 1
Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til bestyrelsen. Forudbetalt kontingent refunderes ikke.
Stk. 2
Når et medlem er i kontingentrestance ud over 2 måneder, kan bestyrelsen med mindst 1 måneds skriftligt varsel ekskludere vedkommende. Ingen, der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på ny som medlem af foreningen, før vedkommende har betalt sin gæld.
Stk. 3
I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. Det kan f.eks. være at medlemmet groft eller gentagne gange tilsidesætter foreningens formål, vedtægter, regler m.m.
Bestyrelsens beslutning herom kræver, at et flertal af bestyrelsens medlemmer har stemt for eksklusionen. Vedkommende skal have et varsel på mindst 14 dage, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, og have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar overfor bestyrelsen.
§ 7 Generalforsamlingen
Stk. 1
Generalforsamlingen er øverste myndighed i foreningens anliggender.
§ 8 Ordinær generalforsamling
Stk. 1
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i 1. kvartal af året.
Stk. 2
Indkaldelse til ordinær generalforsamling skal ske senest 3 uger før dens afholdelse ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden, revideret regnskab samt forslag til budget.
Stk. 3
Stemmeret har alle myndige medlemmer med betalt kontingent, hvis pågældende har været medlem af foreningen de sidste 3 måneder før generalforsamlingen.
Stk. 4
Stemmer afgives personligt på generalforsamlingen. Der kan dog medbringes 2 fuldmagter af hvert fremmødt stemmeberettiget medlem.
Stk. 5
Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer. Hvis mindst et medlem kræver skriftlig afstemning, skal den gennemføres.
Stk. 6
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne.
Stk. 7
Faste punkter på dagsordenen:
Valg af dirigent
Godkendelse af indkaldelse
Bestyrelsens beretning
Forslag fra bestyrelse og medlemmer
Godkendelse af revideret regnskab
Bestyrelsens forslag til budget herunder fastlæggelse af kontingent til godkendelse
Valg af formand
Valg af øvrig bestyrelse samt suppleanter
Valg af revisor og revisorsuppleant
Eventuelt
Stk. 8
Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.
Stk. 9
Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne skal skriftligt bekendtgøres til medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 10
Generalforsamlingens beslutninger indføres i et referat, der gøres tilgængeligt for alle medlemmer
§ 9 Vedtægtsændringer
Stk. 1
Ændring af disse vedtægter kræver, at mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.
Stk. 2
Er halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer ikke repræsenteret ved den ordinære generalforsamling, kan bestyrelsen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, der senest skal afholdes 5 uger efter. Der skal i indkaldelsen redegøres for forslaget.
Stk. 3
På den ekstraordinære generalforsamling kan vedtægtsændringerne vedtages, hvis mindst 2/3 af de repræsenterede stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor. Hvis mindst et medlem kræver skriftlig afstemning, skal den gennemføres.
Stk. 4
Bestemmelserne i § 8, stk. 3, 4, og 6 finder ligeledes anvendelse.
§ 10 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller ved krav fra mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer. I sidstnævnte tilfælde afholdes den ekstraordinære generalforsamling senest 5 uger efter, at kravet er fremsat.
Stk. 2
Beslutninger træffes med almindeligt flertal blandt de repræsenterede medlemmer, jf. dog bestemmelserne i § 9 Vedtægtsændringer.
Stk. 3
Bestemmelserne i § 8, stk. 3, 4, 5 og 6 finder ligeledes anvendelse.
§ 11 Bestyrelsen
Stk. 1
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold.
De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til lovene.
Stk. 2
Bestyrelsen består af mindst 3 medlemmer. Der er intet fastsat maksimum for antallet af bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3
Bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig valgperiode.
Stk. 4 – Forskudt valg af bestyrelsesmedlemmer
Valg til bestyrelsen sker forskudt, således at omtrent halvdelen af bestyrelsens medlemmer er på valg hvert år. Ved et ulige antal bestyrelsesmedlemmer er det skiftevis det største og det mindste antal, der er på valg, således at princippet om forskudt valg opretholdes.
Stk. 5 – Etablering og ændringer
Ved nyvalg af bestyrelse eller ved ændring i bestyrelsens størrelse afgør generalforsamlingen, hvilke bestyrelsesmedlemmer der vælges for henholdsvis 1 år og 2 år, med henblik på at etablere eller bevare forskudt valg.
Stk. 6 – Valg af formand
Formanden vælges direkte af generalforsamlingen for en 2-årig valgperiode.
Formanden vælges forskudt i forhold til næstformand og kasserer.
Stk. 7 – Konstituering
Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og kasserer blandt sine medlemmer.
Stk. 8 – Overgangsbestemmelse ved vedtægtsændring
Den formand, der er valgt på generalforsamlingen i 2026, fortsætter sit hverv i en 2-årig valgperiode.
Formanden er herefter første gang på valg i 2028 og vælges derefter hvert andet år i henhold til disse vedtægter. Altså i lige år.
Den næstformand og den kasserer, der er konstitueret efter generalforsamlingen i 2026, fortsætter deres hverv i en 1-årig valgperiode.
De er herefter første gang på valg i 2027 og vælges derefter hvert andet år i henhold til disse vedtægter. Altså i ulige år.
Stk. 9 – Genvalg
Bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden, kan genvælges uden begrænsning i antallet af valgperioder.
Stk. 10 – Suppleanter
Endvidere vælges der et antal bestyrelsessuppleanter. Valgperioden er 1 år.
Stk. 11
Såfremt en suppleant i løbet af en valgperiode erstatter et bestyrelsesmedlem, indgår suppleanten i bestyrelsesmedlemmets valgturnus.
Stk. 12
Dersom formanden, næstformanden eller kassereren måtte udtræde af bestyrelsen i valgperioden, konstituerer den resterende bestyrelse sig, så alle bestyrelsesposter bliver besat.
Stk. 13
Valgbar til bestyrelsen er ethvert stemmeberettiget medlem, der er fremmødt på generalforsamlingen eller har erklæret sig villig til at modtage valg.
Stk. 14
Samme person kan ikke vælges til formand og kasserer. Formand og kasserer må ikke være ægtefæller eller samboende. En revisor må ikke være medlem af bestyrelsen eller ægtefælle/samboende med et bestyrelsesmedlem.
Stk. 15
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, heriblandt formanden eller næstformanden, er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Ved formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted.
§ 12 Revision
Stk. 1
På den ordinære generalforsamling vælges for ét år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant.
Stk. 2
Revisoren skal hvert år i januar måned gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Driftsregnskab og status forsynes med påtegning.
Stk. 3
Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.
§ 13 Tegningsregler
Stk. 1
Formanden tegner foreningen.
Stk. 2
Formanden og kassereren kan hver for sig disponere over foreningens formue og bankkonti
Stk. 3
Alle sager der angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom eller løsøre med en værdi over kr. 10.000, skal besluttes af formand, næstformand og kasserer i forening.
§ 14 Regnskab
Stk. 1
Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2
Foreningens regnskaber skal på forlangende kunne fremlægges for de bestyrelsesmedlemmer, der måtte ønske dette.
Stk. 3
Bestyrelsen skal inden den 31. januar afgive driftsregnskab for det foregående år og status pr. 31. december til revisoren.
Stk. 4
Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning.
Stk. 5
Budget forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse.
§ 15 Aktivitetsgrupper
Stk. 1
Foreningens aktiviteter kan varetages af aktivitetsgrupper, der nedsættes af bestyrelsen. Aktivitetsgrupperne er økonomiske ansvarlige overfor bestyrelsen. Alle aktiviteter skal være forenelige med foreningens formål.
§ 16 Foreningens opløsning
Stk. 1
Beslutning om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 2
Beslutning om foreningens opløsning kræver, at mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer er repræsenteret, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås sådant flertal på en ekstraordinær generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes der til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflertal, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er repræsenteret.
Stk. 3
På den ekstraordinære generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre, dog er simpelt stemmeflertal her tilstrækkeligt.
Stk. 4
Aktiverne skal anvendes til beslægtede formål i Fredensborg Kommune-
§ 17 Skriftlig kommunikation
Al skriftlig kommunikation mellem foreningen og medlemmerne kan ske via de af foreningen anvendte elektroniske medier.
Godkendt på ekstraordinær generalforsamlingen 13 april 2026