Madgudinden
Ca. 3 dl ketchup
Ingredienser
6 almindelige tomater, 7-8 dl cherry tomater eller ca. 450 gram tomater i halve
-
½ tsk. løggranulat (gerne fra Urtekram)
¼ tsk. hvidløgsgranulat (gerne fra Urtekram)
1 ½ blød medjool dadel eller 2-3 opblødte dadler i en smule vand i 15 minutter (1 spsk. ahornsirup kan bruges i stedet for dadler. Sødemiddel kan udelades)
1 tsk. salt
¼ tsk. peber
(evt. 1 knsp. nellikepulver og kanel)
Sådan gør du:
Sæt ovnen til 200 grader. Læg tomaterne med den åbne side opad på et stykke bagepapir på en bageplade.
Bag tomaterne i ovnen i 40-45 minutter, til de falder lidt sammen og det meste af væsken er absorberet.
Hæld de bagte tomater i en god blender. Tilsæt de resterende ingredienser. Blend til ønsket konsistens.
Smag evt. til med ekstra salt, nellike, kanel og/eller løggranulat, hvis dette ønskes.