Under din tid på officersuddannelsen vil du være tilknyttet forskellige holdofficerer, alt efter hvor i uddannelsen du er. Din HOLDOF er din nærmeste foresatte og chef. Instruktører og faglærere har den daglige ledelsesret i samarbejde med HOLDOF. HOLDOF vurderer, i samarbejde med instruktører, løbende dit potentiale og gennemfører bedømmelser og udvikling af dig. HOLDOF udpeger den første stilling, du som løjtnant eller premierløjtnant skal bestride (piloter undtaget). Det er også via HOLDOF, at du kan drøfte uddannelsen generelt herunder særlige ønsker eller spørgsmål om frihed.
På FLOS er der i alt fire holdofficerer, som har hvert deres hovedområde:
· Holdofficerer for officersbasisuddannelse (OBU) og udvidet løjtnantsuddannelse (ULTU)
Varetager kadetterne under OBU, samt udvidet løjtnantsuddannelse (ULTU). Holdofficeren har kontor i bygning 3 ved Flyvevåbnets Sergentskole på Flyvestation Karup.
· Holdofficeren for løjtnantsuddannelsen (LTU)
Varetager kadetterne under kontrol- og varsling- teknik- og operationsstøtteuddannelserne. Holdofficeren har kontor i bygning 3 ved Flyvevåbnets Sergentskole på Flyvestation Karup.
· Holdofficeren for piloterne og TACCO
Varetager kadetterne under pilot og TACCO-uddannelserne. Holdofficeren har kontor både i bygning 38 på Svanemøllen og i bygning 3 på flyvestation Karup.
· Holdofficeren for den militære diplomuddannelsen (MDU)
Varetager kadetterne under MDU. Holdofficeren har kontor i bygning 38 ved Flyvevåbnets Officersskole på Svanemøllens Kaserne.