Solens deklination i Danmark

21.3 og 21.9 står Solen kl. 12 i zenit over Ækvator. Zenit vil sige den står lige oven hovedet på folk, altså 90^o over i forhold til jorden (eller en tangent til Jordens cirkel).

21.6 står Solen ikke længere over hovedet på folk, hvis de er på Ækvator. I stedet står den lige over hovedet på folk, hvis de befinder sig kl. 12 23,5^o nord for Ækvator. Denne breddekreds - 23,5^o nord for Ækvator - kaldes for Krebsens vendekreds.

I Danmark kan man på nøjagtig samme tid måle 58,2^o. Hvordan regner man Danmarks breddekreds ud?

Lad os sige, at Ækvator er ved linjen w på tegningen. Som det ses, står Solen ikke lodret på Ækvator. Men det gør den ved stedet z er krebsens vendekreds.

Alle solens stråler kommer parallelt ind på Jorden. Det gør de, fordi Solen er så kæmpestor og Jorden så lille.

Men Jorden tilter, så selvom vi står på Jorden, så svarer det til, at vi står tangenten y.

Så når vi står ved x og måler op til Solen, måler vi vinklen b. Vi måler 58,2^o.

Men Danmarks breddegrad er tydeligvis a+c (se Breddegrader og længdegrader).

Hvordan kommer vi fra vinkel b til vinkel a+c?

Vi ser, at a+b = 90^o. Derfor har vi, at: a = 90^o - b. Så a+c = 90^o - b + c.

Danmarks breddegrad er derfor 90^o - b + c, i dette tilfælde (90^o -58,2^o)+23,5^o = 55,3^o.

Vinklen c, som er vinklen mellem ækvator og Krebsens vendekreds, ændrer sig i løbet af et år. Idet Jorden drejer rundt om Solen, vil Solen skinne lodret ned på ækvator 21.3 og 21.9 - de såkaldte jævndøgn, mens Solen står lodret ned på Jorden ved Krebsens vendekreds (23,5^o N) 21.6 og omvendt ved Stenbukkens vendekreds (23,5^o S) 21.12.

Danmarks breddekreds ændrer sig selvfølgelig aldrig. Når c ændrer sig, vil b ændre sig tilsvarende. Danmarks breddegrad forbliver 55^o 43' (som mere præcist er Københavns breddegrad).

Kilde:

https://www.youtube.com/watch?v=ircLt-qvl3M