Klimaændringerne

I disse år oplever vi en opvarming af Jorden. Der er diskussion om, hvorfor varmen stiger. Nogle mener, at solen, vulkanudbrud eller havstrømme spiller en stor rolle i opvarmningen. Men i FN er der enighed om, at vi den vigtigste årsag er, at mennesker udleder for mange drivhusgasser som CO2, især fra biler, fabrikker og skovrydning. Disse gasser holder varmen inde, ligesom glas i et drivhus. Det kaldes den menneskeskabte drivhuseffekt. Det er denne teori, vi nedenunder bruger til at forklare nutidens klimaændringer.

Vejret ændrer sig

Først og fremmest bliver der mere varmt - og dermed mere tørke. Dele af Jorden vil blive ubeboelige for mennesker, og store regioner vil få problemer med at sikre drikkevand til befolkningen, fordi vandet fordamper. Ørkener vil sprede sig. Mennesker vil være nødt til at rejse væk fra disse steder, fordi de bliver ubeboelige. De bliver det, vi kalder for klimaflygtninge.

Folk kan også blive tvunget væk, fordi tørken medfører, at skovene bliver mere tørre og mere letantændelige. Det giver kolossale skovbrande - som vi f.eks. har set i Australien eller i Los Angeles i 2025, hvor huse og byer er brændt ned.

Den globale opvarmning giver også store problemer med regn og sne. Varm luft er bedre i stand til at holde på vanddamp end kold luft. Når den varme luft til sidst i løbet af året kølnes, er der så meget vand i luften, at det falder som kæmpe snebyger eller regnskybrud. Voldsomt regnvejr fik i 2021 floder i Tyskland og Belgien til at gå over deres bredder og lave oversvømmelser, der slog mange hundrede mennesker ihjel og ødelagde værdier (huse, veje, butikker) for milliarder af kroner (Kilde: https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-studie-klimaforandringer-giver-op-til-9-gange-stoerre-risiko-for-oversvoemmelser)

Højt over Arktis (og også Antarktis) ligger polarhvirvlen, som laver en kraftig vind, kaldet jetstrømmen. Under normale forhold fungerer jetstrømmen som en slags mur, der holder den kolde luft fra Arktis (og Antarktis) væk fra vores områder. Nogle forskere mener, at klimaforandringerne er ved at svække polarhvirvlen, hvilket betyder, at vi i fremtiden risikerer meget koldere vejr, både sommer og vinter. (kilde: https://www.youtube.com/watch?v=fLFovCPs4vI&ab_channel=AmitSengupta)

Danmarks forholdsvis varme klima skyldes, at vi modtager varme fra Den mexikanske Golf ved USA. Varmen kommer op gennem Atlanterhavet ved hjælp af Golfstrømmen og AMOC-strømmen (AMOC står for: Atlantic Meridional Overturning Circulation)

Nogle forskere mener, at AMOC-strømmen er i risiko for at gå i stå. AMOC-strømmen er en kæmpe strøm af varmt vand, der strømmer fra Vestindien til havene omkring Grønland. Ved Grønland bliver vandet koldere, hvilket fortætter vandet - massefylden øges og vandet falder ned til bunden, hvorfra det driver sydpå. Dette vandfald - der sker i selve havet - er verdens største vandfald - på 3,5 km. Vandfaldet fungerer som en pumpe, der pumper nyt vand fra Vesindien - derfor kaldes vandfaldet Grønlandspumpen. 

Men isbjergene er ved at smelte og store gletsjere styrte i havene. De indeholder ferskvand, og ferskvandet vil fortynde saltvandet. Dermed svækkes pumpen og dermed svækkes AMOC-strømmen og hele systemet, som kaldes den thermohaline cirkulation (termo - varme; halin - salt). Og med det svækkes muligheden for mildt vejr, som AMOC-strømmen medbringer (Kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-advarer-tegn-paa-at-golfstroemmen-kan-vaere-paa-vej-mod-kollaps).

Undersøg, hvordan det står til med skybrud, tørke og oversvømmelser i Danmark. Undersøg, om forsikringen betaler, hvis ens hus bliver ødelagt pga. oversvømmelse. 

Isen smelter

Når det bliver varmere, smelter isen. Lige nu smelter is overalt på kloden, ikke mindst på Arktis og Antarktis. Du kan - blandt mange andre tal - finde tal på, hvor meget is, der smelter, her: https://nyheder.tv2.dk/2021-10-18-klimaoverblik.

Is er hvidt og reflekterer derfor rigtig meget af sollyset, ca. 90 %. Når isen smelter, er der det blå hav og mørke jord tilbage. Både hav og jord vil optage meget mere af solens strålingsenergi. Jord og hav opvarmes og dermed bliver luften ovenover jorden varmere. Dette fænomen kaldes for arktisk forstærkning.

Når havisen smelter, vil mange dyr i Arktis og Antarktis få det vanskeligere ved at klare sig. Det gælder især isbjørne, der er blevet et symbol på, at isen smelter.

Når gletsjere - isen oven på land - smelter, så stiger vandene. I Danmark vil det medføre at lavtstående områder som Nyord, Saltholm og Tipperne vil blive oversvømmet. Men ude i verden vil hele øriger blive udfordret, som f.eks. Kiribati og Tuvalu, der ligger i Stillehavet, og Maldiverne, der ligger i det Indiske Ocean.

Mindre drikkevand og vand til landbrug

Vi mennesker bruger selvfølgelig vand til at drikke. Men meget mere vand bruges til industri og landbrug. På verdensplan bruges 10 % af ferskvand til husholdning (drikke, bad, toilet m.m.), 20 % i industrien og 70 % i landbruget. 1 ton hvede skal bruge 1000 ton vand - og ris 3 gange så meget (https://sustainable.dk/2-vand/3-hvad-bruger-vi-vand-til/ eller http://sustainable.dk/folkeskole/verdensmaal-vand/)

Vi kan ikke bruge al vand i verden. 97 % af verdens vand er saltvand og kan ikke umiddelbart bruges. Men meget ferskvand kan heller ikke drikkes: det er forurenet, ligger for langt nede i jorden, til at det kan betale sig at pumpe det op, eller er bundet i gletsjere og isblokke. Kun 0,5 % af al vand er tilgængeligt drikkevand (https://www.usbr.gov/mp/arwec/water-facts-ww-water-sup.html).

Vi har problemer med at få rent drikkevand, fordi vandet forurenes. I Danmark slås vi meget med forurening på grund af landbrugets sprøjtegifte (pesticider) - se et indslag: http://kortlink.dk/dn/2euhq

Tørke medfører, at vandet i det øverste jordlag fordamper. Det kender vi fra varme somre i Danmark, hvor græsplænerne udtørres, hvis vi ikke vander dem. Men andre steder på Jorden er udtørringen mere voldsom pga. klimaforandringerne. Her kan store søer udtørre.

Når havspejlet (havets overflade) stiger pga drivhuseffekten, vil havvand trænge ind og ødelægger kystnære vandboringer. I Danmark er vi nødt til at bore forholdsvis tæt på kyster, fordi Danmark stort set består af øer.

Undersøg, hvorfor man ikke kan drikke saltvand, og om saltvand kan laves til ferskvand.

CO2 og havene

Mere CO2  i luften skaber problemer for havene. Havets vandoverflade optager CO2 ved hjælp af den proces, der hedder diffusion. Diffusion er, når et stof ønsker at fordele sig ligeligt over et område - i dette tilfælde både over og under vand. Når CO2 på denne måde er kommet ned i vandet, bevæges det med strømmen ud i hele havet.

Når vand optager CO2 , dannes kulsyre (H2CO3). Mere CO2  i havene betyder derfor, at vandet bliver mere surt - akkurat som cola, der jo indeholder kulsyre, er mere surt end postevand.

Kalk har det dårligt med surt vand - det kan man lave forsøg med. Men det betyder, at havdyr med kalkskaller får det sværere ved at overleve. Det gælder musling og østers og koralrev. Det har også betydning for de mennesker, der lever af muslinger og østers eller af fisk, hvis biotop er koralrev.

Særlig vigtig er de encellede kalkflagellater. De laver en skal af kalk omkring sig. De er meget små, men der er uhyre mange af dem i havene. Når de dør, falder deres kalkskelet ned til bunden. Det betyder, at havbunden gemmer på en masse carbon - ligesom træer også lagrer carbon. Man regner med, at havet på den måde gemmer på halvdelen af al den carbon, som mennesket har ledt ud i atmosfæren. Lige nu er kalkflagellaterne ikke påvirket af så meget af det sure vand. Men hvis de bliver det, vil der blive meget mere CO2  i luften og dermed endnu mere drivhuseffekt.       

https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/an5-2006surt-hav.pdf

Opgave: Hvad er koralrev og hvorfor er kalk vigtig for koraller? Kan nye koraller dannes?

Hvad kan vi gøre?

I 1987 udgav FN den såkaldte Brundtland-rapport (opkaldt efter norske statsminister Gro Harlem Brundtland), som lancerede udtrykket global bæredygtighed. Ordet 'bæredygtighed' er blevet meget vigtigt og dækker over det ønske, at vi skal efterlade Jorden i mindst samme tilstand til vores børn og børnebørn, som da vi selv overtog den. Bæredygtighed angår mange ting, som f.eks. befolkningstilvækst og beskyttelse af naturen, men det angår også, at vi skal undgå global opvarmning.

Alle verdens ledere besluttede ved et topmøde i Glasgow i november 2021 - det såkaldte COP26 - at lave klimaplaner, der skal sikre, at den globale gennemsnitstemperatur ikke stiger mere end 1,5 grader (eller højst 2 grader). Disse klimaplaner skal være i gang senest 2030.

I Danmark vedtog Folketinget i december 2019 en ny klimalov, hvor Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Mange ting kan sættes i gang og mange er allerede i gang:

Udfasning af fossile brændstoffer: Udfasning vil sige, at man over en periode stopper med noget - i dette tilfælde med at bruge fossile brændstoffer. Her er nogle tiltag:

Biler:

Politikerne vil gerne have, at man kører el-biler eller plugin-hybrid-biler. Hybridbiler kan køre både på el og benzin. En måde at få folk til at købe elbiler er gennem årlige afgifter - som er en bil-skat. For nye biler skal man betale en såkaldt CO2 -afgift, hvor afgiften er billigere, jo mindre CO2  den udleder (Kilde: https://fdm.dk/alt-om-biler/love-regler/boeder-afgifter/faa-overblikket-ejerafgift-paa-din-bil). 

Folketinget arbejder også for, at der sættes flere el-standere op, så det er mere attraktivt at købe el-bil. 

Bæredygtig energiforsyning:

I Danmark har vi normelt brugt fossile brændstoffer for at opvarme vores huse og producere elektricitet. Men vi overgår mere og mere til bæredygtig energiforsyning. I Danmark er ca. 34 % af al energiforbrug vedvarende energi - det meste af det som bioenergi (Kilde: https://kefm.dk/energi-og-raastoffer/energiforsyning/vedvarende-energi). Bioenergi er en problematisk energi, fordi den faktisk også udleder CO2 - se mere her: https://www.dn.dk/energi/bioenergi/biomasse/.

Resten af vores energiforbrug dækkes primært af vindenergi. Vindmøller er blevet populære - se det nye tiltag om energiøer: https://ens.dk/ansvarsomraader/vindenergi/udbud-paa-havvindmoelleomraadet/danmarks-energioeer/fakta-om-energioeerne. Også solenergi bidrager til det danske energiforbrug. Begge energiformer har dog også ulemper. Den største ulempe er, at man endnu ikke ved, hvordan man bevarer den energi, de producerer, i batterier. Det betyder, at når vinden blæser, producerer vindmøllerne energi, men blæser det ikke (eller er der for meget blæst!), så laver møllerne ikke energi, og vi er nødt til at få den på anden måde. Se fx problemet vinteren 2021: https://vejr.tv2.dk/2021-09-15-vindfattig-sommer-faar-energipriserne-til-at-stige.

EU har accepteret, at kernekraft kan betragtes som en CO2 -neutral energiform. Det er også en stabil energikilde. Men kernekraft har også udfordringer - den vigtigste, at affald fra produktionen har høj radioaktivitet, som er farligt. Der har også været ulykker med kernekraft, der har været meget alvorlige - mest berømte er ulykkerne ved Fukushima-værket i Japan 2011 og Tjernobyl-ulykken i 1986.

Genbrug

Reduktion af plastik - fx afgift på plastikposer har halveret forbruget og vi bruger sugerør af pap.

Opbevaring af CO2 : Denne teknik ser ud til at kunne hjælpe rigtig meget. Vi udleder ca. 35 mio tons CO2  om året verden rundt. Alene i Danmark er der nok til at lagre 700 års udledning af CO2 ! Man kan desværre ikke suge CO2 ud af luften ligesom træer, men man kan fange CO2  i de industrier, som laver dem og sende dem videre til lagre i undergrunden. Se en film her på engelsk om, hvordan man gør: https://youtu.be/ROEFaHKVmSs og se en artikel om CO2 -lagring i Danmark: https://www.geoviden.dk/danmarks-undergrund-kan-lagre-500-aars-co2-udledning/