Embedded Files
Jorden har haft perioder med forskellige temperaturer. Nogle tider, fx for 500 mio år siden, var der 8 grader varmere end i dag. Andre perioder har der været koldere. Nogle af disse perioder har tilmed være istider.
En istid er en kuldeperiode, hvor der dannes store iskapper (altså is-tæpper, der kan være 3 km eller mere i højde).
Varmere perioder kan skyldes, at solen har haft heftigere aktivitet og dermed udsendt mere strålingsenergi end normalt.
Varmere perioder kan også skyldes vulkanudbrud. Et vulkanudbrud kan ofte spy en masse støv ud i atmosfæren, der lægger sig som en støvsky, der gør det sværere for solens stråler at trænge igennem til jorden. Så bliver det koldere. Men vulkanen vil samtidigt også spy en masse CO2 (kuldioxid) ud. Denne store mængde CO2 vil fungere som en drivhusgas, der holder på varmen fra jorden og dermed varmer klimaet op.
En tredje forklaring på varme og kolde perioder er Milankovich-cyklerne, der er opkaldt efter den jugoslaviske astronom Milutin Milankovich (1879-1958). Han sagde, at jorden ikke drejer i samme bane omkring solen, men varirerer sin bane.
Der er iflg. Milankovich 3 typer af variationer eller cyklusser:
Kilde: https://www.geoviden.dk/ekspert-niveau-milankovic-cyklerne/
Cyklus 1: Jorden bevæger sig i en ellipse omkring solen. Nogle gange er denne ellipse mere cirkelagtig and andre gange, hvor ellipsen er mere flad. Når ellipsen er cirkelagtig er Jorden tættere på solen og der bliver varmere. Når Jorden bevæger sig i en mere flad ellipse, kommer Jorden en anelse længere væk fra Solen og der bliver koldere.
Cyklus 2: Jorden vipper mod Solen. Man taler om at Jordens lodrette akse (linjen, der går igennem Jorden) hælder i forhold til sin bane omkring Solen. For øjeblikket er Jordens aksehældning ca. 23,4 grader - men det kan svinge mellem 22 til 24 grader. Når Jorden hælder meget, vil den nordlige halvkugle hælde meget væk fra Solen i vinterhalvåret og vintrene være kolde - men omvendt vil den nordlige halvkulge være tættere på Solen i sommerhalvåret og sneen fra vintrene smelte væk. Hælder Jorden mindre, vil sommeren på den nordlige halvkugle være koldere og sneen ikke nå at smelte væk.
Cyklus 3: Jorden drejer omkring sig selv som en lidt fuld mand, sådan at nordpolen ikke altid peger det samme sted hen i universet. Man taler om Jordens præcession. Hvis nordpolen pejer væk fra solen, bliver det koldere på den nordlige halvkugle.
Disse 3 ting foregår i forskellige tidsintervaller, men nogle gange rammer de hinanden sådan, at der bliver mere varmt end normalt og andre gange mere koldt end normalt.
Når der er mere koldt fx på den nordlige halvkugle end normalt, vil sneen fra sidste vinter ikke nå at smelte væk og den nye vinters sne vil lægge sig ovenpå og blive ved og ved, og tilsidst har vi iskapperne, der bliver større og større og bevæger sig fra Arktis ned over den nordlige halvkugle.
De seneste tre istider i Nordeuropa kaldes Elster (465.000 - 418.000 f.v.t.), Saale (386.000-128.000 f.v.t.) og Weichsel (115.000-9.600 f.v.t.). Tallene er meget omtrentlige. Mellemistiderne kaldes henholdsvis Hosten og Eem. Vi lever også i en mellemistid, kaldet Flandern. Isen kom ned i form af gletsjere - dvs. kæmpe ismasser, op til flere km i højde, der bevæger sig over land og vand.
Danmark ændrer sig hele tiden, geologisk set. Fx æder havet sig ind i mange områder. Men i istiden så Danmark virkeligt meget anderledes ud. Isen bandt meget havvand i sig, så vandstanden i havene sank. Det betød fx at Danmark engang hang sammen med England i et område, man i dag kalder Doggerland - efter Doggerbank, som er det laveste punkt i Nordsøen, kun 13 meter dyb. Senere - ca. 5000 f.v.t. smeltede isen og dannede det land, vi kender i dag.
Kortene af Danmark nedenunder skal derfor tages med forbehold. De er lavet, så vi kan genkende landet, som det er i dag.
Den sidste istid i Danmark - Weichsel - kom i 3 bølger. Den allersidste kom som en gletsjer, der stoppede op ved Vestjylland. Isranden på denne gletsjer kaldes i Danmark for hovedstilstandlinjen og skiller tydeligt landskabet mellem Vestjylland og det øvrige Danmark.
Udsigt fra Ejer Bavnehøj til Møllehøj
kilde: Af JMiall - Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=2199235
Randmoræne er moræne, der er skubbet foran gletsjeren og lavet bakker og høje. Nogle høje er meget store, som fx Møllehøj i Østjylland, der er Danmarks højeste punkt. Men det ser man ikke rigtig, fordi det i virkeligheden er en meget stor bakke fremfor et bjerg.
Om dannelse af randmoræne, ser: https://youtu.be/Dz7qFXnc7RI
Andre steder har gletsjeren udjævnet jorden, den bevægede sig over. Man får så moræneflader.
Moræne - dvs. aflejret sten i en skøn forening af forskellige størrelser
Frodigt landbrug, netop fordi isen aflejrede masser af næringssalte
Gletsjeren virker pga. sit enorme tryk som en høvl, der høvler det landskab, det bevæger sig over. Det river klippeblokke og andet sten med sig og knuser meget af det på vejen - og bliver dermed til det, man kalder sediment, altså mere eller mindre knust klippemateriale. Sedimentet aflejres også af isen, enten under eller foran. Det aflejrede sediment kaldes moræne.
I Danmark har vi morænelandskab, hvor den sidste is lå. Det gennemknuste klippemateriale er fyldt med næringssalte, som har gjort det muligt af have et frugtbart landbrug. over det meste af Danmark. Vest for hovedstilstandslinjen aflejredes ikke moræne. Her var der 'kun' jord fra Saale-istiden - så at sige brugt jord med meget lidt næring. Her var - og er der stadigvæk i stor mængde - hedelandskab eller skov, der trives i næringsfattig jord.
Ledeblokke er sten, som isen har transporteret fra forholdsvis små steder. De er nemmest at finde på strande, der ligger ved klinter - for de er vasket ud af klinterne. På kortet kan man se, hvor ledeblokke, man kan finde i Danmark, oprindeligt kommer fra.
Tunneldale er skabt ved, at smeltevand ovenpå isen er trængt ned i bunden af isen. Trykket på vandet fra den ovenliggende is er så voldsom, at vandet eroderer jorden væk under det og fører det ud mod isranden. Tunneldale er altså aftryk af de floder af vand, der har været under glejsjeren. Tunneldale findes overalt i Danmark. Fx er Horsens, Kolding, Vejle og Mariagerfjorde gamle tunneldale. Store Vejleå, som ligger på Vestegnen, er også en gammel tunneldal. Tunneldale er enorme områder - store i bredde og i længde, op til flere kilometer.
En fin film om hvordan tunneldale skabes: https://youtu.be/tWHT5Sy-lPI
Om sommeren smelter noget af isen ovenpå gletsjeren og trænger igennem sprækker ned til bunden af gletsjeren. Firn er sne, der har ligget mere end et år og som er blevet hårdt, en slags blanding mellem sne og is. Nogle steder falder det smeltede vand ned igennem isen i det, der kaldes gletsjermøller - møller, fordi det lyder som møllevinger i bevægelse, når vandet falder ned gennem dem. Er møllen udvidet forneden, kaldes det en aven.
Pilene på tegningen viser, hvilken vej isen bevæger sig.
Studiet af smeltevand kaldes for glejtsjer-hydrologi.
Kilder: https://da.wikipedia.org/wiki/Gletsjer
En ås er en lang bakke lavet i en tunneldal under isen. Bakken skabes, hvor smeltevandet flyder langsommere og efterlader sedimenter. Nærmest København finder vi Køge Ås. Danmarks største ås ligger dog længere sydpå: Mogenstrup Ås, som er 10 km lang og har en bredde på op til 1 km. Se mere om danske åse her på danskebjerge.dk: http://kortlink.dk/2euew
Bakkeøer findes i Vestjylland. Bakkeøer består af sedimenter fra den næstsidste istid, Saale. Bakkeøerne ligger nemlig foran hovedstilstandslinjen, så derfor lå Weichsel-gletsjeren aldrig ovenpå dem.
Rundt om og foran bakkeøerne ligger hedesletter. Det er oprindeligt smeltevandssletter, dvs. det er sletter, hvor smeltevand fra Weichsel-gletsjeren har skyllet sand og grus over området. Sten og grus blev aflejret ved glestjeranden, sand ude på sletten og leret, som er lettest, ude i havet.
Dødsishuller er 'huller' i landskabet, som er skabt af isblokke, der blev liggende længe efter, at gletsjeren trak sig tilbage. Rundt om over isblokkene lagde moræne sig, og da isblokkene endeligt var væk, efterlod de en fordybning.
Der er dødislandskaber over det meste af de område, Weichsel-isen lagde sig, fx i Nordsjælland. Se om dødislandskaber her: https://youtu.be/7qcWqwzXyo4
Hvis du vil vide mere:
Juniorgeologerne - som hører til GEUS (statens geologiske institution) - har lavet et meget grundigt temanummer om istiden for bl.a. skoleelever: https://junior-geologerne.dk/wp-content/uploads/2020/05/Junior-Geologerne_Istiden_i_Danmark.pdf
Her kan du også en meget uddybende indsigt på dansk om sidste istid, lavet af en 'amatør': https://www.dandebat.dk/klima5.htm#CO2
Her er et fint kort over det danske istidslandskab, som det ser ud i dag: https://dyj59w791s2zy.cloudfront.net/scene/788671985835048960
Google Sites
Report abuse