Siden er oprettet som platform for AT-3, hvor 1h skal lave et innovativt produkt: en studietur til Edinburgh for gymnasiet hvor studieretningsfagene engelsk, samfundsfag og filosofi kommer i spil.
Den innovative proces består af tre dele:
1) At undersøge et problem (her "studietur til Edinburgh - med fokus på studieretningsfag - der er elevaktiverende")
2) Udarbejdelse af løsningsforslag (løsningsforslaget præsenteres igennem hjemmeside)
3) Vurdering af løsningsforslag
Produktet skal tænke på alle aspekter af studieturen med og skal fokusere på elevaktiviteter (og elevaktivering). Fordi det er et AT-forløb skal fagenes teorier og metoder tænkes med. Eksempelvis arbejder engelsk med kultur og sprog, samfundsfag arbejder med sociologi og økonomi, filosofi arbejder med idéhistorie, videnskab- og erkendelsesteori, så det skal også afspejle sig i studierejsebeskrivelsen.
Hver gruppe skal lave en underside, hvor deres studierejse bliver præsenteret. Klassens produkter bliver brugt til at danne udgangspunkt for rejsen til Edinburgh i 2016.
Forløbet ender med udarbejdelse af en synopsis, der beskriver produkt og proces.