O Brother, Where Art Thou
Instruktion: Joel Coen
Komedie/Adventure
England/USA/Frankrig
106 minutter
Tilladt for børn over 11 år
Biografpremiere: 13.10.2000
Videoaktuel: 23. maj
Josef drømmenes konge
Tegnefilm
DreamWorks, USA
1 time 12 min
Tilladt for alle (frarådes børn u. 7 år)
Produceret 2000
Henrik Stangerup: Broder Jacob
Lindhardt&Ringhof 1991
272 sider
Martin A. Hansen: Orm og Tyr
Wivels Forlag 1952
390 sider
Morris West: Djævelens advokat
Hasselbalchs Forlag 1965
333 sider
Australian Rules
Manuskript af Phillip Gwynne efter romanen "Deadly, Unna?" af samme forfatter. Instruktion: Paul Goldman. Medv.: Kevin Harrington (Coach Arks), Nathan Phillips (Gary 'Blackie' Black) Luke Carrol (Dumby) m.fl. 94 min.. Farver. Bio-premiere: 23-03-2003 (Vester-Vov-Vov men kommer siden ud i landet).
"Rabbit Proof fence"
Premiere i Grand og Palladium i København samt i Palads i Århus den 13. juni og i løbet af sommeren i alle Nordisk Films biografer. Instruktion: Phillip Noyce, Fotografering: Christopher Doyle. Medv.: Everylyn Sampi (Molly), Tianna Sansbury (Daisy), Laura Monaghan (Gracie), Kenneth Branagh (Mr. Neville) Spilletid: 90 minutter
Martin Jensen: Eske Litle serien (kriminalromaner, Forlaget Klim)
Eske Litle - byfoged i Assens, 1999, 249 sider
Helligåndens gæster, 2000, 243 sider
Mens møllen maler, 2001, 226 sider
USA er mulighedernes land. Her er enhver sin egen lykkes smed - hvis man altså er født i den rigtige familie og ikke en straffefange med udsigt til mange års arbejde i et "chain gang" i 30'ernes depression.
Den ukuelige optimist Everett Ulysses McGill (George Clooney) er i stand til at klare (næsten) enhver situation. Også selvom han lideunder båndene til sine medfangerden pessimistiske Pete Hogwallop (John Turturro) og den ejegode, men ikke synderligt intelligente Delmar O'Donnel (Tim Blake Nelson).
Ifølge Ulysses venter 1.2 mio $ for enden af deres vej, men der er kun fire dage til at nå frem til pengene, der ellers vil komme til at ligge på bunden af en sø. En blind profet spår de tre, at de vil finde lykken (bare ikke den, de søger efter).
Historien er inspireret af Homers Odysseus og hans lange rejse modhjemmet og lykken. Her møder vi både de syngende sirener og den uberegnelige enøjede kyklop.
Filmen er fuld af sjove gags og skøre indslag. Humoren rammer en saglig tone, når massemediernes betydning i underholdning og politik kommer under behandling. Og alvoren lurer lige under overfladen, når der lægges afstand til den rascisme, der hærgede "Syden" indtil 60'ernes borgerretsbevægelse, og der peges på tilgivelse og forsoning som vejen frem.
Anders
Den handler om en der hedder Josef. Hans brødre sælger ham som slave. Han bliver den højeste af alle slaverne i Faraos hus. Så kommer han i fængsel i lang tid. I fængslet oplever han, at Gud hjælper ham med at tyde drømme. Efter lang tid drømmer Farao en drøm. Josef hentes fra fængslet og tyder, hvad der vil ske. Siden møder Josef sine brødre igen. Det er en god film, fordi den er spændende og viser, hvordan Gud kan vende noget ondt til noget godt.
Rebekka
Christian IIs hemmelige bror, franciskanermunken Jacob, fordrives under reformationen fra Danmark og må flygte gennem et uroligt Europa. Fra Spanien udskiber han sig til den ny verden, Vera Cruz i Mexico. Her former hans videre liv sig som en kamp for og med de indianere, han fatter kærlighed til. Jacobs kamp er ikke ulig den samtidige Bartolomé de las Casas. Som gammel mand må han gennem en prosces, fordi han er for indianervenlig og uddrives på ny af et kloster.
Både i de reformatoriske stridigheder, i mødet med indianerne og i forholdet til de muslimer (maurere), der få årtier forinden er blevet fordrevet fra Europa, handler det om perspektiv. Verden forvrænges, når det gode mangler til at give perspektiv.
Anders
Martin A. Hansen (1909-1955) har med Orm og Tyr skrevet et hovedværk i nordisk litteratur. Her følger vi en vandring gennem det danske (nordiske) landskab. Vore fortidsminder bliver levende. Vi kommer tæt på de mennesker, der levede har en gang. Omdrejningspunktet er mentalitetshistoiren - troen og riterne - der har ændret sig over tiden. Ikke brat og på en gang, men i nogle tilfælde som forskellige livssyn har levet side om side gennem århundreder. Til andre tider, så de fortsat har været en understrøm i den folkelige bevidsthed. Danmarkshistorien som et titusind årigt drama.
Anders
Den australske spændingsforfatter Morris West (1916-1999) blev fra han var 13 til han var 23 uddannet i en katolsk munkeorden. Han forlod denne inden de sidste løfter blev aflagt. Han begyndte at skrive romaner i begyndelsen af 1950'erne - ofte med udgangspunkt i nogle af tidens brændpunkter. Den prisbelønnede Djævelens advokat fra 1959 er en samtidsroman om den katolske præst Blaise Meredith, der af Vatikanet sendes til det fattige Calabrien i det sydlige Italien for at undersøge Giacomo Nerones liv. Nerone er en lokal helt fra krigsvinteren 1943-44. Der berettes om mirkaler, og nogle anser ham for at være en helgen. Blaise Merediths opgave er at foretage en tilbundsgående undersøgelse af hele Nerones liv.
For denne roman fik Morris West William Heinemann Award of the Royal Society, The National Brotherhood Award of the National Council of Christians and Jews samt James Tait Black Memorial Award.
Anders
"Australian Rules" er et boldspil for mænd. Udviklet på baggrund af fodbold og rugby i de australske guldminefelter. I Victoria og South Australia er det nationalsporten par excellence. Australian Rules er også de spilleregner, der gælder i fiskerlejet Procpect Bay ved den australske sydkyst. Det lokale hold har chancen for at vinde over arvefjenden for første gang i 38 år. Spændingen og nervøsiteten lurer lige under overfladen, og forventningerne til den sorte stjerne Dumby Red er enorme.
Trænerens søn, der ikke har gjort sig specielt bemærket på banen, hædres i stedet for Dumby som kampens bedste spiller. De tilstedeværende aboriginals bliver rasende over denne urimelige forskelsbehandling. Det får voldsomme konsekvenser, som ender i mord under tumulter, godt blandet op med fuldskab og almindelig utilregnelighed.
Konflikterne i det lille fiskerleje opleves med den 16-årige Gary 'Blackie' Blacks øjne. Han er bedste ven med Dumby og forelsker sig i Dumbys søster Clarence. Mod alle odds, faderens indædte modstand og de lokale spændinger, udvikler den unge kærlighed sig på trods. En moderne Romeo og Julie fortælling, hvor det elskende par bliver fordømt og ugleset fra alle sider, og hvor 'Blackie' omsider optræder som en mand og trodser sit miljø.
Australian Rules er en meget livsbekræftende film, solid velspillet og meget bevægende. Den handler om spillet på banen efter et velkendt regelsæt, men tillige om den unge og betingelsesløse kærlighed, der formår at manøvrere gennem de voksnes snærende normer og undertrykkende regelsæt.
Anders
Rabbit Proof Fence er en grum beretning om Australiens "stolen generations". Filmen er baseret på den aboriginale forfatter Doris Pilkington Garimaras dokumentariske bog "Follow the Rabbit-Proof-Fence. Hun er niece til den nu 85-årige Molly. Man skønner, at mindst 30.000 aboriginere gennem tvangsfjernelse fra deres familier har mistet identitet, kultur, slægt og sprog. Året er 1931. Chief protector for aboriginerene i Western Australia, A.O. Neville, står i spidsen for dette forsøg på at civilisere efterkommerne af Australiens urbefolkning. Filmen skildrer dette smertefulde kapitel i Australiens historie uden løftede pegefingre. Tre aboriginale halvkastebørn,Molly, lillesøsteren Daisy og deres kusine Gracie, tvangsfjernes og anbringes 2.500 km fra deres hjem. Den 14 årige Molly tager initiativet til de tre pigers flugt fra børnehjemmet. Skarpt forfulgt af myndighederne forsøger de tre piger at finde hjem. Christopher Doyle har mesterligt fotograferet.
Anders
Martin Jensen har begået en serie veldrejede kriminalromaner - der lader sig læse hver for sig - men gerne i rækkefølge.
Scenen er den fynske købstad Assens, og tiden de meget turbulente 1330'ere. De holstenske grever sidder på magten, og da Kristoffer II dør i 1332 bliver der ikke indsat nogen ny konge.
Assens er en privilegeret købstad - med alt hvad det indebærer. Her er Eske Litle kongens foged. Han forbliver loyal overfor magthaverne og passer sit hverv som byens udøvende myndighed. Assisteret af sin håndgangne mand Bane opretholder han lov og orden i den lille købstad.
Hver enkelt bind har en overskuelig flok aktører, som læseren lærer at kende på godt og ondt. Personerne skildres med indlevelse og forståelse for psykologiske virkemidler. Byens købmænd og håndværkere, munkene i Helligåndsklostret og landsbyernes bønder lever deres liv. Byens præst Søren og bartskæreren Atte er Eskes fortrolige venner. Den tidligere soldaterhore Thrund forsøder tilværelsen for ham - hun må stå model til meget - utroligt at hun finder sig i det.
Med afsæt i mikrosamfundet Assens - inden for voldene, møder vi både de nære naboer fra Kærum, Søllested og Søby og de fjernere fra Fåborg, Odense, Hindsgaul, ja også makro-samfundet med magtens mænd på Skanderborg og i det fjerne Holsten.
Trækfugle, 2002, 217 sider
Magtspor, 2004, 277 sider
Grevens mænd, 2006, 286 sider
Mand af ære, 2008, 280 sider