Litauen 2005

Litauen 27. – 30. juli 2005

Onsdag den 27. juli

Om tirsdagen havde vi sendt Maria og Rebekka på teenlejr. Vi tog fra Odense fra morgenstunden, så vi kunne være i Kastrup et par timer inden flyafgang kl. 12.55. Flyet – et deHavilland 400 af ældre dato - landede planmæssig i Vilnius’ lufthavn kl. 15.30 lokal tid – efter godt 1½ times flyvning. Vi blev indkvarteret på vort hotel SAS Radisson Astorija lige bag rådhuset efter en urimelig billig bustur ind til byen – billetter til enkeltture med busser og trolleybusser koster 1 Litas pr. stk., når billetten købes i bussen – den aktuelle kurs er 1 Litas for 2,28 kr.

Vi gik i løbet af eftermiddagen 7-8 km – først ad hovedgaden Didzoji Gatve, hvor vores hotel ligger, videre ad Pilies G. med cafeer, restauranter og souvenirbutikker og gennem byparken. Vi endte oppe på Tre Kors Højen med mindesmærket for martyrerne i 14. årh., da litauerne som et af de sidste folk i Europa blev kristne. Monumentet er opført i 1916, blev bortsprængt af sovjetrussiske ideologer i 1950, men genopført i 1989 – forud for Litauens genvundne selvstændighed. Gik tilbage til Pilies G., hvor vi spiste græsk mad – krydret lidt anderledes, men helt utrolig billig. To retter med et glas vin og kaffe for 55 Litas – ca. 120 kr. – for to personer. I går brugte vi 59 kr. på råvarerne til maden derhjemme – excl. vin. Vi gik ad mindre veje tilbage til vort hotel. Flere steder syd og vest for hovedgaden er opsat mindetavler for det engang så store jødiske mindretal, der boede i Litauen før 2. verdenskrig. Omkring 40 % var år 1900 jøder. Nu er 12.000 tilbage af byens befolkning på 580.000. Var tilbage på hotellet kl. 21.15.

Torsdag den 28. juli

Efter et overdådigt morgenbord med meget at vælge imellem gik vi kl 9.10 over til Pylimo G. og tog en bus ud til Gedimino-broen. På den anden side af broen mødte vi en slående kontrast til turistområderne inde i centrum.

Ved et træhus i almindeligt forfald hentede en kvinde vand ved vandposten i forhaven, mens manden i huset nød en cigaret i bar overkrop på en altan, der så ud som om, den var i umiddelbar nedstyrtningsfare. Herfra gik vi over broen og ind til parlamentsbygningen (Seima) med monumentet for demonstrationerne i forbindelse med uafhængigheden af Sovjetunionen i 1990-91. Her mindes de 14 civile, der blev dræbt ved TV-tårnet den 13. januar 1991, 7 grænsevagter der senere samme år mistede livet i kampe ved grænsen til Hviderusland. Der bygges meget i dette område. Tog bussen herfra til Nationalmuseet. Efter besøg i Domkirken besteg vi højen med Gedimino-tårnet. Fra tårnet en god udsigt ud over byen.

Fik pizza til frokost for 40 Litas incl. drikkevarer – igen i dag i Pillies G. Tog en kop kaffe på vores hotelværelse, inden vi atter gik ud i byen – denne gang til fods. Vi gik ud gennem Ausros Vartu (Daggryets Port) – der er den sidste af byens gamle porte – kom forbi markedet ved Basiljonu/Pylimo-krydset og fortsatte til den sidste af Vilnius’ en gang mere end 100 synagoger. Den var lukket på grund af restaurering. Lagde vejen forbi den lutherske kirke i Vokieciu G. – fik at vide, at den kun er åben lørdag/søndag. Så havde vi tid til at besøge kirkerne på Ausros Vartu: Den ortodoxe Helligåndskirke, velholdt og med masser af ikoner – en klassisk russisk kirke. Her ligger de jordiske

rester af de tre munke, der i 1300-tallet blev bundet til kors og kastet i floden. Lige ved siden af ligger den katolske St. Therese, hvor messen netop skulle til at begynde. Og lige overfor disse to kirker den ortodoxe Treenighedskirke, der er under restaurering. Den nævnes i guidebøgerne, men er stærkt forfalden – og sikke stilladser – det danske arbejdstilsyn ville øjeblikkelig forbyde enhver at nærme sig.

Aftensmaden traditionelt litauisk – koteletter med kartofler og salat 41,46 Litas incl. drikkevarer. Skyndte os fra restauranten de 100 meter til hotellet. Det var begyndt at regne. Senere ophold i regnen, så vi kunne gå en aftenstur og se rådhuset ved lys.

Fredag den 29. juli

Efter morgenmaden fik vi nøglerne til den lejede bil – en næsten ny Opel Astra. Kørte kl. 9 mod den gamle hovedstad Trakai med den gennemført restaurerede borg. Det var det første sted, vi besøgte et museum. Sovjetstaten restaurerede i 1960’erne borgen med henblik på turisme. Museet er gradvist udbygget. Det giver et godt indblik i Litauens historie fra tidlig middelalder og op til det 20. aårhundrede. Vægten er lagt på den politiske historie. Og så ligger borgen i naturskønne omgivelser, hvor vi spiste vores frokost. I Trakai så vi det første af dagens 7 (!) brudepar.

Fra Trakai kørte vi til Litauens næststørste by, Kaunas, med 430.000 indb. Kaunas var landets hovedstad, mens den sydlige del af landet – med Vilnius – var besat af Polen fra 1920 – 1939. Glæden over genforeningen i 1939 blev kort – allerede året efter kom russerne, siden tyskerne, inden russerne igen tog over fra 1944 til 1990-91.

I perioder med selvstændighed har Litauen været en af verdens førende basketball nationer. Kurve står ved de mest ydmyge huse langs landevejene.

Kaunas’ hovedgade – Leives Aleja er en gågade med masser af butikker, cafeer osv. Midt på gaden en allé. Vi kørte lige ind til bunden af allen og gik ud til den tidl. ortodoxe kirke – der nu er katolsk. Kaunas er en af mest litauiske byer i landet 89% er litauere, mens det kun er 50% i Vilnius. Her så vi dagens andet brudepar, ved gangbroen over Litauens største flod – Nemunas – endnu et og ved rådhuset i Kaunas yderligere fire – en rigtig "bryllupsrejse".

På vejen fra kirken til floden så vi et barn med en gul T-shirt: "Dansk System Data – Ådalsskolen 2005" – ikke et dansk barn, men Kaunas er Odenses venskabsby i Balticum, tydeligvis har der her været en forbindelse. Efter besøget på rådhuspladsen gik vi atter til vores bil i Sv. Gertrudos G og kørte ud af byen i eftermiddagsmylderet. Vi fulgte motorvejen til Jonava og kørte derfra videre ad mindre veje. Vort mål var landsbyen Kernave – der er Lutauens ældste hovedstad helt tilbage fra 11-1200-tallet. Men vi kom på afveje og opgav. Til gengæld kom vi gennem små landsbyer, hvor børn badede i søer og åer, køer blev malket med hånd og høet bjerget på hestevogn. Adskillige storke gik eller fløj omkring, et sted så vi en rede med tre halvstore unger. De store kollektivbrug er stort set forladte, og mindre huse og landbrug er i forfald. Her er tiden sat i stå – blot 50 km fra storbyerne Vilnius og Kaunas.

Vi ankom til vores hotel efter 271 km. – og 11 timer på farten. Vi nåede ikke Korshøjen ved Siauliai – mere end 200 km. nordvest for Vilnius, men vi nåede så meget andet og fik først aftensmad ved 22-tiden.

Tilbage på hotellet bemærkede vi en tavle med navne på en lang række prominente gæster, der har boet der. bl.a. George W. Bush, Poul Nyrup Rasmussen, det svenske kongepar, Demis Roussos og mange andre.

Lørdag den 30. juli

Efter morgenmaden gik vi op til den gamle fæstning ved Boksto G. Her er endnu et af byens gode udsigtspunkter. Efter besøget her gik vi til markedet ved Basiljonu/Pylimo-krydset. Et traditionelt marked med mange forskellige boder og de lokales indkøbssted. Lige ved siden af ligger et helt almindeligt supermarked med almindeligt udbud af varer. Tidligere tiders vareknaphed er en by i det gamle Sovjetunionen.

Gik en sidste gang gennem Ausros Vartu og omkring den ortodoxe Helligåndskirke. Herefter tjekkede vi ud fra hotellet og gik for tredje gang omkring den lutherske kirke. Denne gang var vi heldige. Kirken var åben – der skulle være bryllup. Kirken er enkel – holdt helt i hvidt med alterparti og prædikestol i fornemt restaureret brusk-barok. Kirken forfaldt efter den russiske besættelse – den lutherske kirke opfattes som tysk – og har først fået sin frihed med opbruddet i 1990’erne. Kirken blev restaureret i forbindelse med 450-års jubilææet i 1995.

Vi satte os på en nærliggende orientalsk restaurant og fik dolma og tomatsalat (42 Litas) inden vi gik ud til ringvejen for at tage bussen ud i lufthavnen. Hertil ankom vi kl. 14. Forholdene er præget af byggerod og manglende skiltning, folk står tæt. Lufthavnens rammer er små, men vi fik tjekket ind i god tid, og kunne i ro og mag indstille os på, at nu var vi på vej hjem. Vi fløj kl. 16 lokal tid og landede i Kastrup kl. 16.30. Nåede toget kl. 17.40, så vi var hjemme kl. 20 med mange spændende indtryk på nethinden og i erindringen.

Tilbage til rejser