USA_2013

USA har altid fascineret mig – Zita har været vanskeligere at overtale, men vores besøg derovre i 2011 satte noget i gang. Især betyder det noget, at der er slægtninge derovre, som har nogle af de samme rødder som vi. I de fleste familier findes der vel en amerikansk gren af familien. For Zitas vedkommende er det mere end en gren, der har slået sig ned i USA og Canada efter at flere fætre / kusiner til hendes farmor rejste fra Stevns i årene 1886 – 1891. Familien og familiens steder kom til at fylde meget den sidste uge vi var af sted. Men først skulle vi opleve en hel del af det store, spændende land. Vi købte rejsen hos Risskov rejser, men har selv valgt, hvilken rute, vi ville følge og læst meget om stederne for at forberede os. Nogle af genboerne var i USA i november, Poul-Erik og Hanne i 2001 – begge steder har vi hentet inspiration – men vi har også fundet på noget nyt, som vi synes er spændende.

I løbet af de godt tre uger vi var af sted besøgte vi 3 storbyer og 8 nationalparker, og den sidste uge som nævnt flere af Zitas slægtninge.

San Francisco

Vi fløj til San Francisco tirsdag den 12. marts. Fra grundlæggelsen i 1849 og frem til 1920 var den Californiens største. Jordskælvet i 1906 var et alvorligt slag for byen, men byen har overlevet. San Francisco er en historisk storby – med flere spændende ting – f.eks. kabelsporvognen, som vi var ude at køre med. Vi boede bare et par gader fra sporvognen og tog den ned til havnen, hvor vi så masser af søløver, inden vi tog ud på en lang cykeltur over Golden Gate Bridge (Den Gyldne Bro) – en varm og enestående oplevelse.

Efter onsdagens gode vejr havde vi om torsdagen gråvejr, men vi fik set meget mere af byen, var i botanisk have og var også ude ved Alamo Square, hvor vi fra en bakketop kunne se ud over byen foran nogle af byens ældste huse.

Landbrugslandet og Yosemite Nationalpark

Fredag kørte vi fra San Francisco og gennem kæmpemæssige landbrugsområder med alle mulige afgrøder. Vores mål denne dag var Yosemite med klipper og nogle af verdens største vandfald. Lørdag morgen kørte vi ud til Stillehavet og fulgte kysten frem til Solvang – Californiens mest kendte danske by. Her er både vind­møller, Rundetårn, danske bagere og butikker med andre danske specialiteter. Wienerbrødet smagte som det skulle. På byens H. C. Andersen Hus fik vi også den danske avis Bien.

Las Vegas – spillebyen i ørkenen

Vi havde været i tvivl om vi skulle lægge vejen forbi Las Vegas – men det var faktisk en oplevelse. Og efter vores længste køretur på 670 km var det nu rigtig rart at kunne se den dukke op forude inden det blev mørkt. Vi havde to nætter her, inden turen gik videre til nationalparkerne, så vi nåede både at se verdens største dæmning, Hoover Dæmningen – bygget i 1930’erne – og opleve lidt af byens stemning. Her var både en kopi af frihedsgudinden og en indendørs kopi af Venedig, hvor vi kunne komme på sejltur i en gondol – næsten som at være i Italien.

Nationalparkerne

Indtil nu havde vi kun besøgt en nationalpark, men hele den næste uge stod der nationalparker i vores kalender, og det blev den ene store naturoplevelse efter den anden. Tirsdag den 19. tog vi af sted mod den første i rækken af naturperler. På vej mod Zion Nationalpark lagde vi vejen omkring spøgelsesbyen Grafton i det sydlige Utah. Det er en af mange forladte byer, der står og forfalder rundt omkring på landet. Nogle steder har det været landbrug, andre steder er det små eller mellemstore minebyer. Grafton har været en by med landbrug på kanten af ørkenen og folk er flyttet herfra til steder, hvor jorden er bedre, og hvor faren for indianerangreb ikke var så stor.

Ellers var tirsdagens store oplevelse at gå langs floden ind i bunden af Zion dalen med de stejle klipper på begge sider.

Da vi kørte fra Zion skulle vi op over bjergene og kørte gennem skarpe hårnålesving og gennem flere tunneler inden vi kom frem til vores hotel i Mt. Carmel Jct. Et hyggeligt hotel drevet af en familie, hvor 3-4 generationer stod for det meste.

Onsdag den 20. besøgte vi Bryce Nationalpark – hvor vi gik rundt mellem nogle af de mest fantastiske klipper i rustrøde og kobber­brune farver.

Det er svært at sige, hvilken nationalpark, der var den største oplevelse. De havde alle noget nyt at byde på, så vi fik slet ikke set for mange. På vej til den næste, Grand Canyon Nationalpark, kom vi gennem et par mindre kendte national­parker. Var på sporet af endnu en spøgelsesby, men turde ikke køre helt frem til den – vejen var for ujævn til vores bil. Og så skulle vi ud på en stor omvej – fordi vejen længere fremme var styrtet ned. Det gav os nogle timers kørsel gennem Navajo-indianernes land – et stort indianerreservat, 1½ gange som Danmark. Vi så flere gange indianere til fods eller til hest og var også inde at tanke benzin i en af deres handelsbyer. Senere stoppede vi ved en bod langs vejen, hvor en indianer solgte smykker. Sidst på eftermiddagen nåede vi endelig frem til Grand Canyon. Vi skulle bo i et gammelt hotel – lige ved kanten af den store kløft. Det gav os et par gode dage, hvor vi ikke selv skulle køre, men kunne tage den gratis bus. Det var en stor oplevelse at være ved kløften ved solopgang og solnedgang. Om fredagen gik vi 2-3 timer ned i kløften og tilbage igen. Det havde også været muligt at ride på muldyr helt ned til Colorado-floden i bunden af kløften, men så skulle vi have været der en dag mere. Og var sikkert blevet ømme af to dage med 7-8 timer på muldyr ryg.

Joshua Tree Nationalpark

Det var atter blevet søndag – og igen en af de dage, hvor vi skulle køre langt. Vi begyndte med at se lidt på byen Prescott inden vi fortsatte mod sydvest og tilbage til Californien efter fem dage i Utah og Arizona. Fra Prescott kørte vi atter gennem skovklædte bjerge, inden vi nåede ud i ørkenen. Her kørte vi de næste mange timer uden de store afbræk – der er ikke så meget at se på i ørkenen – ikke før vi nærmede os Colorado floden. Her spise vi frokost og fortsatte så et par timer i tæt trafik ad motorvejen.

Vores mål var byen Yucca Valley ved porten til Yoshua Tree Nationalpark. Mandagen brugte vi i nationalparken meget specielle planter, kaktusser og ørkenens Joshua træer. Her er klipperne anderledes – mere glatte og runde. Nogle steder har der været forsøg på landbrug, og der har også engang været gravet efter guld på egnen.