Uddannet fysioterapeut i 2000.
Rikke er uddannet fysioterapeut og ansat i Læringscenter Randers som pædagogisk konsulent. Her spænder opgaverne fra vejledning og sparring til lærer og pædagoger i folkeskolen med fokus på sansemotorik, leg, bevægelse og idræt. Her tages udgangspunkt i folkeskolereformen og intentionerne om mere bevægelse, motiverende og alsidig skoledag, Åben Skole samt indsatser vedr. ”Skolen for alle”.
Rikke arbejder også med udviklingsopgaver indenfor motorik, leg, bevægelse og idræt på folkeskolerne i samarbejde med konsulenter fra Kultur og Fritid og Sundhed.
Rikke har bred erfaring med tværfagligt samarbejde med pædagogiske personale i dagtilbud og skole og med sundhedsprofessionelle i Sundhedssektoren.
Tidligere ansættelser:
· Børnefysioterapeut på Specialskolen Djurslandsskolen i Norddjurs Kommune og Specialskolen Lundagerskolen i Horsens Kommune. Her har Rikke arbejdet med elever med multiple funktionsnedsættelser, syndromer, gennemgribende udviklingsproblematikker og elever med psykiatriske diagnoser som autisme og ADHD og tilknytningsforstyrrelser
· Børnefysioterapeut på Regionshospital Randers. Her har Rikke arbejdet med udredning og vurdering af børn med udviklingsproblematikker samt genoptræning af neurologiske problematikker hos børn og voksne.
· Børnefysioterapeut i Favrskov Kommune – PPR. Her har Rikke arbejdet med udredning og vurdering af småbørn 0-6 år, ydet vejledning til pædagogisk personale og forældre til børn i dagtilbud vedr. sansemotorik, leg og bevægelse med inklusion for øje. Rikke betjente kommunens specialtilbud på dagtilbudsområdet samt varetog individuel træning og behandling af børn.