Ved markedsføring af forskellige produkter kan bruges en bestemt model, AIDA-modellen. Den er god til alle typer reklamer og kan derfor også bruges i et reklamespil.
Modellen beskriver den rækkefølge, man skal præsentere tingene i for at få et budskab til at blive modtaget, som det var tiltænkt. Modellen har fået sit navn fra det første bogstav i følgende begreber: Attention, Interest, Desire, Action, som er oversat i figuren til venstre. Årsagen til at figuren er en omvendt trekant, er at der hele tiden falder modtagere fra. Det er ikke alle dem der bliver opmærksomme på reklamen, der i sidste ende handler og dermed køber produktet.
Attention/Opmærksomhed
Først skal man have modtagernes opmærksomhed. Der skal være noget ved reklamen, der får modtageren til at stoppe op og lægge mærke til reklamen (stopeffekter). Typisk vil det være effekter som forbrugerne er biologisk “hardwired” til at reagere på. Det kan fx være stærke neon-farver, en nøgen krop, en provokation, store bogstaver eller lignende. Virkemidlerne til at få opmærksomhed er typisk meget lavpraktiske – dermed menes at impulsiv, øjeblikkelig opmærksomhed skabes af simple virkemidler.
Spørg dig selv; hvad er det første, jeg får øje på, når jeg ser reklamen?
Interest/Interesse
Derefter skal man vække interesse for produktet hos den målgruppe, man henvender sig til. Dette punkt kan ofte være svært at skille fra Attention og Desire. Mange gange kan man argumentere for at de samme elementer i reklamen udgør fx både Attention og Interest. En nem måde at skelne dette punkt fra andre er, at huske på at elementet skal være interesseskabende – altså handler det om forbrugerens interesse. Forbrugere er fulde af tanker, ideer, idealer, idoler og politiske holdninger. Hvis målgruppen er unge piger (13-17 år), ville det være interesseskabende at have Justin Bieber som model på en reklame. Man ved på dette trin endnu ikke hvorfor at man skal købe noget, men reklamen har et match mellem noget der foregår i budskabet og forbrugerens interesse.
Spørg dig selv; hvad får dig (modtageren) til at kigge længere tid på reklamen?
Desire/Ønske
Det næste skridt er at vække modtagerens lyst til at eje det produkt eller tilslutte sig de ideer, reklamen forsøger at sælge. Reklamen kommunikerer på dette niveau dit udbytte som forbruger. Desire-elementet i reklamen gør det meget klart for dig, hvad du får ud af at træffe en beslutning om at købe. Det kan være at Justin Bieber-reklamen er for en parfume, og at du nu som kvindelige forbruger er klar over, at du ved at købe denne parfume kan finde og tiltrække en fyr som Justin Bieber. Det lyder måske lidt komisk, men reklamerne behøver ikke altid kun at have et logisk koncept. Mange gange er reklamer meget irrationelle og emotionelle.
Spørg dig selv: hvad vil reklamen gerne have dig (modtageren) til at ønske?
Action/Handling
Endelig skal reklamen opfordre til og resultere i, at modtageren handler og evt. køber produktet eller søger efter mere information om det. Det handlingsorienterede element kan fx være et konkret link eller en konkret henvisning til hvor man får fat i produktet.
En reklame er ikke relevant for alle. Når man derfor markedsfører sin reklame, er det klart, at nogle vil kigge på reklamen men ikke nødvendigvis ende med at handle. Med andre ord kan man sige, at der er et frafald igennem de 4 trin; AIDA. Mange vil måske reagere på det første trin (Attention) fordi reklamen er et billede af en nøgen krop eller en neon-farvet overskrift. Men en del forbrugere vil frafalde allerede på Interest-trinnet og så fremdeles. Man kan således beskrive og opstille AIDA modellen som en tragt. Foroven er der rigtig mange, og så bliver der færre og færre, og måske kun et meget snævert antal forbrugere faktisk ender med at handle (action).