Her kan I i bunden af siden finde lærerplanen for faget informatik.
Med hensyn til eksamensform bliver det en mundtlig eksamen med 24 timers forberedelse, hvor der tages udgangspunkt i et it-produkt eller dele som fremstilles i forberedelsestiden. I opdeles i grupper på 1-3 personer som på et fastsat tidspunkt møder op i administrationen og trækker spørgsmålet og løser opgaven hjemme de næste 24 timer. Næste dag skal I så præsentere jeres løsning hver for sig.
Et par gode råd:
Tænk grundigt over jeres løsning, så I ikke ender ud i at skulle redegøre for indlysende dumme ting.
Prøv at lave tingene helt enkle, så tiden eksempelvis ikke går med at finde mange billeder eller skrive en masse tekst på en hjemmeside. Fokuser på at vise principper og metoder på simple setups.
Få andre til at se på jeres løsning af opgaven (eksempelvis familie eller venner) og diskuter med dem om løsningen - Men i skal selvfølgelig selv løse opgaven!
Gå ikke i panik over noget som ikke nås eller ikke virker. Så ser vi bare på det sammen under eksaminationen.
Her er et eksempel på et eksamensspørgsmål:
Du skal i Google Sites udvikle en hjemmeside/Internetbutik, hvor man kan købe legetøj.
Krav til hjemmesiden:
Hjemmesiden skal have en formular med produkter, der kan købes samt kundeoplysninger
Kundeoplysningerne samt køb af produkter skal skrives i database (google sheet)
En administrativ side, hvor der er mulighed for at få en oversigt over kunder og køb. Udtræk fra databasen foretages med SQL forespørgsler
I præsentationen af dit udkast til opgaveløsningen skal du komme ind på
· brugergrænsefladens interaktionsdesign herunder farvevalg, link-struktur osv.
· udviklingen af grænsefladen.
· klient/server og 3-lags arkitektur.
Din præsentation danner grundlag for den individuelle mundtlige prøve
Prøven former sig som dels en præsentation af opgaveløsningen, dels en efterfølgende samtale, hvor også faglige elementer fra undervisningen og dine projekter kan inddrages.