Øvelse 1: Hvad ved vi om samtykkeloven?
Varighed: Ca. 15 min.
Beskrivelse: Gennem læreroplæg opnår eleverne indblik lovbestemmelserne for den nye samtykkelov. Dertil bliver eleverne introduceret til deskriptiv statistik over unges syn på samtykke.
Videoen ”Tea and Consent” på Youtube afspilles og bruges til at diskutere, hvornår der så egentligt er tale om samtykke eller ej.
Øvelse 2: Samtykkedilemmaer
Varighed: Ca. 15 min.
Beskrivelse: Eleverne præsenteres for fem dilemmaer - ét af gangen. De skal i små grupper diskutere, om der i hvert tilfælde er samtykke, og hvad der kan være svært for begge parter i sådanne dilemmaer.
Øvelse 3: Dialogcirkel
Varighed: Ca. 25 min.
Beskrivelse: Del klassen op i én eller to cirkler alt efter hvad du føler for. Vi har bedst erfaring med én stor cirkel. Eleverne får hver en satirisk samtykkeerklæring (kan findes i materiale til modulet) udleveret, som de først skal kigge på individuelt. Herefter foregår samtalen dialogisk, hvor læreren ikke blander sig pånær ved at give nye emner at snakke om. Saml evt. op ved at snakke med eleverne om spørgsmålene i powerpointet.
Efter dialogcirklen kan man diskutere, om samtykkelovgivningen rammer plet ift. cases såsom stealthing og Teitur Skoubo.
Øvelse 4: Grænser
Varighed: Ca. 30 min.
Beskrivelse: Gennem læreroplæg præsenteres eleverne for biologiske og evolutionære forklaringer på, hvordan vi reagerer ved at få overskredet vores grænser, hvordan man kan læse nonverbal samtykke osv.
Til sidst ses der et klip fra et DR underholdningsprogram på ca. 2,5 min. (12:25 – 14:53), hvor der tales om sprøjteorgasmer med eleverne. Formålet med klippet er at lære eleverne om, at tryghed og kommunikation er essentielt i, at der gives fuldt samtykke og ingens grænser overskrides.